Christian Wolff (filosof)

tysk professor
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Christian Wulff.

Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder. Han regnes for en af de vigtigste tyske filosoffer mellem Leibniz (død 1716) og Kant (død 1804).

Christian Wolff

Christian Wolff.jpg

Personlig information
Født 24. januar 1679 Rediger på Wikidata
Wrocław Rediger på Wikidata
Død 9. april 1754 (75 år) Rediger på Wikidata
Halle (Saale) Rediger på Wikidata
Nationalitet Tysk-romerske rige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena (fra 1699) Rediger på Wikidata
Elev af Ewald Friedrich von Hertzberg, Kaspar Neumann Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1710),
Académie des sciences,
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1711),
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Ruslands Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, matematiker, jurist, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Metafysik, matematik, filosofisk logik, jura, filosofi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg (1723-1740), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (fra 1706) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Leipzig, Halle (Saale), Marburg Rediger på Wikidata
Elever Joachim Georg Darjes, Mikhail Lomonosov, Ewald Friedrich von Hertzberg Rediger på Wikidata
Bevægelse Rationalisme Rediger på Wikidata
Påvirket af Ehrenfried Walther von Tschirnhaus, Gottfried Wilhelm Leibniz Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal Society Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wolff udviklede en systematik, som søgte at forene billedet af mennesket som symptom af det system som Gud har skabt med billedet af mennesket som dets årsag. Hans grundlag var Leibnizs teologiske ideer, som placerer mennesket i toppen af skabelsen,

I 1721 holdt Wolff en forelæsning på universitetet i Halle om "kinesernes etik". Hans konklusion var, at etikken kunne bygges på fornuften alene uden indflydelse fra religionen. Det var imod den herskende pietistiske retning under ledelse af August Hermann Francke i Preussen, og Wolff blev udvist af landet. Han blev professor i matematik og filosofi ved universitetet i Marburg.

Men efter at Frederik den Store blev konge i Preussen 1740, blev Wolff hjemkaldt, udnævnt til kansler for universitetet i Halle og adlet til "rigsfriherre". Herefter fik Wolff meget stor indflydelse i tysk filosofi.

Det siges[hvem?] til og med, at Wolff "lærte filosofien at tale tysk". Han øvede stor indflydelse på Kant, hvis filosofi brød Wolffs indflydelse, samt på den schweiziske diplomat og retsfilosofiske forfatter Emerich de Vattel.

Wolff anses for at have indført oplysningstidens filosofi i Tyskland. Wolffs system indførte fornuften i teologien, men uden at gå til de yderligheder helt at udelukke religionen fra filosofien som mange franske oplysningsfilosoffer gjorde. Det var i høj grad wolffianismen, der fik indflydelse på den danske oplysningstid, og fra omkring 1750 var det Wolffs system, der blev undervist på de danske universiteter.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisningerRediger



 Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.