Claus (von) Reventlow (3. december 169310. maj 1758 i København) var en dansk højesteretspræsident og gehejmeråd.

Claus Reventlow
Personlig information
Født3. december 1693 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død10. maj 1758 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedLübeck, Katharinenkirche Rediger på Wikidata
FarFrederik Reventlow Rediger på Wikidata
MorCharlotte Dorothea von Plessen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCharlotte Dorothea von Plessen (fra 1748) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer, jurist Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOrdenen de l'Union Parfaite,
Dannebrogordenen,
Elefantordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen

1748

Han var søn af gehejmeråd Frederik Reventlow (død 1728), studerede fra 1711 ved tyske universiteter, var først kammerjunker, udnævntes 1727 til kammerherre og blev året efter amtmand over Skanderborg og Åkær Amter samt 1730 stiftamtmand i Aalborg Stift og amtmand over Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 1736 blev han assessor i Højesteret og Hofretten og samme år gehejmeråd samt 1747 gehejmekonferensråd. 1748 blev han præsident i Højesteret. 1729 fik han det hvide bånd, blev 1748 Ridder af Elefanten og fik 1751 enkedronningens orden.

I 1756, da der skulle finde valg sted af en koadjutor som eventuel efterfølger til fyrstbiskop Frederik August af Lübeck, gjorde Reventlow, der var domprovst i Lübeck, ligesom han var verbitter for klosteret i Itzehoe, på kongens vegne med energi og dygtighed arveprins Frederiks kandidatur gældende over for det gottorpske hus' prætentioner. Det lykkedes også at indsætte prinsen trods kejserhoffets modstand.

Reventlow ejede flere herregårde, således Eskær (Nørre Herred), som han solgte 1750, og Astrup, som han afstod 1749; Osterrade og Cluvensiek købte han 1753. Tillige var han ejer af Skivehus. Han døde 10. maj 1758 i København.

Reventlow var 2 gange gift: 1. gang 7. november 1727 med Christiane Barbara Rantzau, kendt for sin lærdom (1683 – 16. februar 1747), datter af generalløjtnant Johan Rantzau og Sophie Amalie f. Friis og enke efter oberst Verner Parsberg til Eskær (d. 1719); 2. gang 6. november 1748 med Charlotte Dorothea von Plessen (25. maj 1724 – 25. maj 1771), dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Christian Ludvig von Plessen.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.