Collioure

Collioure (catalansk: Cotlliure) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Collioure ligger også i Roussillon, som er den franske del af Catalonien.

Collioure
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Collioure
Collioure ligger i Frankrig
Collioure
Collioure
Kommunevåben for Collioure Collioures placering i Frankrig
Coll800.jpg
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Céret
Kanton La Côte Vermeille
Interkommunal enhed Communauté de communes des Albères, de la Côte Vermeille et de l'Illibéris
Borgmester Jacques Manya (fra 2014)
Geografi
Koordinater 42°31′36″N 03°04′53″Ø / 42.52667°N 3.08139°Ø / 42.52667; 3.08139Koordinater: 42°31′36″N 03°04′53″Ø / 42.52667°N 3.08139°Ø / 42.52667; 3.08139
Højde (gns) 20 m
Areal 13,02 km²
Demografi
Indbyggere 3.036
Befolkningstæthed 233 indb./km²
Postnummer 66190
INSEE-kode 66053
Kort over kommunen
Kort over kommunen
Velholdte bygninger i centrum

Collioure er en gammel fiskerby og er kendt for sine ansjoser. Siden slutningen af det 19. århundrede har mange kunstmalere som f.eks Matisse og Picasso opholdt sig i byen. I dag besøges byen af et stort antal turister hvert år.

GeografiRediger

Collioure ligger ved Middelhavet tæt på den spanske grænse. Kommunen domineres af bjergkæden Les Albères, som er en del af Pyrenæerne.

Mod nord ligger Argelès-sur-Mer og mod syd Port-Vendres.

HistorieRediger

Flere stendysser bevidner at området omkring Collioure har været beboet siden 3000 fvt.

Byens slot nævnes allerede i 673 og viser hvor vigtig byen var under visigoternes rige, som dækkede Den Iberiske Halvø og dele af Sydfrankrig.

Slottet og byen tilhørte herefter Roussillons grever, som under forskellige konger herskede i Roussillon : Aragoniens konger 11721276, derefter Mallorcas konger indtil 1343, hvorefter det blev Aragoniens konger igen. I perioden 12421280 blev slottet ombygget. Herefter blev det kongelig residens. I denne periode var Collioure Roussillons vigtigste havn og der var især under Aragonien en livlig handel. Man eksporterede klæder, vin og olie og importerede krydderier, orientalske tekstiler og andre eksotiske produkter.

Roussillon blev fra 14751481 besat af den franske konge Ludvig 11., som udbyggede Collioure med fæstninger, som senere er blevet erstattet af nyere konstruktioner. Hans efterfølger, Karl 8. af Frankrig, gav Roussillon til Ferdinand II af Aragonien. Dennes efterfølger Charles V udbyggede byens fæstninger. I 1643 blev byen erobret af franske tropper. Med Pyrenæerfreden i 1659 blev hele Roussillon og dermed også Collioure en del af Frankrig. Ludvig 14.s fæstningsbygger Vauban ønskede at gøre Collioure til en garnisionsby og rev den gamle bydel ned for at udvide slottet og byggede to nye forter Saint-Elme og Mirador. Befolkningen, der var truet af deportation til Port-Vendres, fik lov til at genopføre byen i sin nuværende position.

Under Pyrenæerkrigen blev byen i december 1793 besat af spanske tropper, men generobret af general Dugommier i maj 1794.

I første halvdel af det 19. århundrede skete der en kraftig økonomisk vækst i byen takket være fiskeri – især efter ansjoser – og vindyrkning. I 1857 toppede indbyggertallet med 3846, hvorefter det faldt til 2830 i 1901, formentligt pga. konkurrence fra nabobyen Port-Vendres.

KulturRediger

I 1905 kom Henri Matisse til Collioure for at male. Han fik snart selskab af André Derain og sammen skabte de den stilart, der blev kaldt fauvisme. De blev inspireret af en række motiver i byen som havnen, slottet, klokketårnet og de smalle stræder.

En række andre malere fulgte efter. Albert Marquet, Juan Gris, Georges Braque, Picasso, Raoul Dufy og Tsugouharu Foujita har alle malet i Collioure.

DemografiRediger

Udvikling i folketalRediger

Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
2050 1981 2655 3210 3272 3274 3263 3664 3507

1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
3846 3470 3651 3632 3585 3622 3707 3411 3321

1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
2940 2971 3137 3121 3103 3111 3018 2516 2587

1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2012 2017
2398 2525 2516 2527 2726 2763 2937 3082 2427
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

 
Udvikling 1962-2008

SeværdighederRediger

 
Notre-Dame-des-Anges i Collioure
  • Kirken Notre-Dame-des-Anges blev bygget 16841691 i gotisk middelalderstil med et særegent klokketårn, som oprindeligt var et gammelt fyrtårn, der markerede havnen i Collioure. Kirken er omgivet af vand på tre sider. I slutningen af det 17. århundrede blev den den gamle middelalderkirke i Collioure revet ned efter ordre fra Vauban. Byen opnåede dog tilladelse til at opføre en ny kirke, som blev passeret på klipperne op af det gamle fyrtårn. Da planerne for Collioures udbygning som militærhavn blev opgivet forsvandt behovet for et fyrtårn og det blev derefter brugt som klokketårn. Først 100 år senere i 1809 besluttede kommunen at bygge en kuppel på toppen af kirken inspireret af en original model fra Toscana.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger