Wikipedia

Dagmar Overby

dansk seriebarnemorder

Dagmar Johanne Amalie Overby (23. april 1887 – 6. maj 1929) var en dansk seriemorder, som er dømt for at have myrdet ni spædbørn i perioden 1913-1920.[1] Med tilnavnene Englemagersken og Menneskedyret fra Enghavevej er Overby den største seriemorder i danmarkshistorien. I forhør tilstod hun 16 børnemord, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni drab.[1] Ejendommen, hvor hun begik mordene, står der i øvrigt stadig.[2]

Dagmar Overby
Pseudonym Englemagersken
Født Dagmar Johanne Amalie Overbye
23. april 1887 Rediger på Wikidata
Assendrup, Danmark Rediger på Wikidata
Død 6. maj 1929 (42 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anton Peter Nielsen (gift 1912, skilt 1912)
Børn 4
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Seriemorder Rediger på Wikidata
Aktive år 1913 - 1920
Kriminalitet
Antal ofre 9 børn
Fængslet i Tugt- og Børnehuset, Vestre Fængsel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Baggrund Rediger

Opvækst Rediger

Dagmar Johanne Amalie Overby blev født den 23. april 1887 i Assendrup nær Odder, som datter af Søren Julius August Overby, indsidder, og Ane Marie Cathrine Christiansdatter Johnsen. [3] Overby havde to ældre søstre, Margrete Lucie (f. 1883) og Emilie (f. 1885) samt en ældre bror, August (f. 1881), der dog døde kort efter fødslen. Familien levede i betydelig fattigdom, og flyttede ofte rundt til gårde, hvor faren kunne få arbejde. På et tidspunkt fik flere medlemmer af familien difteri, hvor Overby var den, der til trods for at være anset som den svagelige i familien, klarede sig igennem sygdommen uden mén.[4] Familien flyttede i 1895 til Aarhus, hvor Overby gik på Paradisgade Kommuneskole og senere Nørrebrogades Borgerskole, da familien flyttede til en ny adresse. Hun gik ud af skolen efter 4. klasse, som 13-årig, hvorefter hun fik arbejde som bud i et ismejeri.[4] Overby blev angiveligt udsat for et seksuelt overgreb af sin farfar, da hun var barn, hvilket til trods for hendes forældres viden, ikke blev gjort noget ved.[5]

Overby blev som barn beskrevet som yderst fantasifuld tangerende til løgnagtig, vanskelig og meget dominerende, hvilket resulterede at hun ikke havde nogen venner. Hun blev flere gange taget i at stjæle blandt andet fra naboer og kunder i ismejeriet. Grundet de mange tyverier blev hun i 1900 som 13-årig som straf sendt til Trunderup på Fyn, hvor hun fik plads som tjenestepige hos gårdejer Henrik Knudsen. Overby var glad for tiden hos familien Knudsen, og hun blev med hjælp fra gårdejeren konfirmeret i Kværndrup Kirke.

Mellemtiden Rediger

I perioden 1901 til 1908 tjente Overby som tjeneste- eller køkkenpige hos flere forskellige gårde i både Aarhus og på Fyn, indtil hun i 1909 nåede frem til Sophie Jørgensen i Ringe. Overby blev snart taget i at stjæle fra fruen og med flere mistænkte tyverier bag sig fra de forskellige gårde i området, blev Overby arresteret, og idømt ti dages fængsel. Dommen blev afsonet i Svendborgs Arresthus.[6] Efter endt afsoning i september 1909 rejste Overby tilbage til Aarhus, hvor hun fik arbejde som køkkenpige hos restauratør Sørensen på Kvægtorvets Restauration. Her indledte hun et forhold med Peter Christian Bisgaard, og Overby blev gravid. Til trods for graviditeten ønskede hverken Overby eller Bisgaard at blive gift, og de besluttede ligeledes at barnet skulle bortadopteres efter fødslen. Overby fødte en dreng, Axel, den 14. september 1910 på Fødselsstiftelsen i Aarhus. Overby besluttede sig dog alligevel til at beholde drengen. Overby havde i perioden op til fødslen boet hos sin søster Emilie, hvor hun boede indtil december 1910, hvor hun fik plads i huset hos Rasmus Jørgensen på en gård ved Vejlby Fed.[6] Her blev hun dog kort og til trods for at hun indledte et forhold til Jørgensen, endte hun med at rejse videre seks måneder senere, i juni 1911, til skovarbejder Jens Jespersen i Sall ved Hammel. Her var hun kun i fire måneder før hun flyttede hjem til søsteren Emilie og hendes mand, alt sammen med sønnen Axel. I oktober 1911 flyttede Overby ind hos sin farmor, Hanne Overby, i Randers. Sønnen Axel døde kort efter ankomsten til Randers af lungebetændelse, men grundet barnets meget mørke og blå ansigt, som kunne ligne tegn på kvælning, blev Overby afhørt af politiet. Politiet aflagde en rutinemæssig rapport, og sagen blev henlagt.[7]

I slut 1911 fik Overby job som køkkenpige hos en restaurant i Aarhus, hvor hun mødte fiskehandler Anton Peter Nielsen. Selvom hverken Overby eller Nielsen var synderligt interesseret i hinanden, blev de gift den 1. april 1912 i Sankt Pauls Kirke i Aarhus.[7] Det blev et kort forhold og ægteskab, da Overby blot en måned senere flyttede fra Nielsen. Overby var på tidspunktet gravid med Jørgensen fra Vejlby Fed, som hun havde mødt flere gange. Da Overby flyttede fra Nielsen fik hun plads hos husmand Jens Andersen Sørensen, kaldet 'Filt', som boede i Krajbjerg ved Hornslet. Overby indledte snart et seksuelt forhold til ham, da det var en del af arbejdsaftalen, de havde indgået.[7] Overby var fortsat gravid, hvilket Filt var bekendt med, og Overby fødte den 4. september 1912 på Fødselsstiftelsen i Aarhus, en pige, der hed Erena Marie Overby Nielsen, hvor Anton Peter Nielsen blev angivet som faderen, selvom Jørgensen egentlig var det.[8] Et år efter blev Overby atter gravid, denne gang med Filt, og Filt, der ikke ønskede at folk skulle blive bekendt med hans og Overbys forhold, ønskede at få fosteret fordrevet. Overby nægtede og fødte den 8. september 1913 en dreng, som hun selv forestod i hjemmet uden hjælp. Filt og Overby blev sammen enige om at sætte barnet ud for at undgå at folk fandt ud af det, og de efterlod ham næste morgen i en lade ved en gård i Lemmer ved Randers. Drengen blev fundet nogle timer senere og anbragt i pleje.[9] Overby gik først til bekendelse omkring udsætningen af barnet flere år senere.

København Rediger

Efter denne hændelse flyttede Overby til København, hvor hun fra november 1914 havde plads flere forskellige steder, ofte i korte perioder, da hun til trods for at være anset for yderst flittig også løj rigtig meget. Hun havde i løbet af 1914 et forhold til en dansk soldat, Carl Anton Hansen, som var en del af den danske hærs sikringsstyrke under Første Verdenskrig.[9]

I 1915 fik Overby mulighed for at åbne en slik- og iskageforretning på Holmbladsgade 26 på Amager, hvilket hun accepterede.[10] Leverancerne af slik, is og vafler til butikken blev leveret af den 25-årige kusk Svend Carl Svendsen, og de to indledte snart et forhold. Svendsen flyttede kort efter ind hos Overby og datteren Erena. Forretningen viste sig ikke at kunne løbe rundt og måtte lukke i begyndelsen af 1916, samtidig med at Svendsen blev fyret fra sit arbejde som kusk.[11]

Den 16. februar 1916 måtte Overby efter længere tids sygdom i underlivet indlægges på Kommunehospitalets Afdeling 1 i København, hvor hun fik konstateret svær underlivsbetændelse. Svendsen kunne ikke passe datteren, Erena, som i stedet blev sendt på Anton Basts børnehjem. Overby blev udskrevet fra hospitalet den 5. marts, hvor hun og datteren flyttede ind hos Svendsen, som boede til leje i et værelse hos et ægtepar på Jægersborggade 43, 1. th. Parret blev boende der i to måneder, mens de forsøgte at få deres privatøkonomi op at køre igen, hvilket var en besværlig opgave. Da Overby blev nægtet af Svendsen at prøve at få et barn sammen, valgte hun i stedet at søge efter at få et plejebarn, som ikke blot ville give hende et barn at tage sig af, men også en indtægt.[11]

Første mord Rediger

Jægersborgsgade 43 Rediger

Overby satte i april 1916 en artikel i den lokale avis, Aftenposten, hvori hun skrev at hun og hendes ægtemand søgte at adoptere et barn mod en engangsbetaling eller mod farens bidrag.[12] Overbys annonce blev kort efter besvaret af den unge og nyligt fraskilte mor, Rasmine Kirstine Jensen, som ønskede at bortadoptere sin tre uger gamle dreng, Harry. Jensen havde allerede en datter fra sit forliste ægteskab og boede nu hos sin mor på Nørrebro, mens hun kæmpede for at få økonomien til at slå til, da hun heller ikke havde mulighed for at få offentlig støtte, da hun, som separeret kvinde, blev stemplet som "uværdig". Overby afhentede drengen den 15. april 1916 efter at have aftalt en månedlig plejeløn på 12 kr.[12] Efter afhentningen kørte Overby rundt med drengen i barnevognen, hvor hun til sidst endte på Assistens Kirkegård. Overby udtalte under sin retssag at hun pludselig kom i vildrede om, hvad hun havde gjort og hvad Svendsen ville sige, hvis hun kom hjem med endnu et barn til husholdningen, og hun besluttede sig derfor for at slå drengen ihjel. Overby kvalte drengen i et navlebind og smed efterfølgende liget i et latrin på kirkegården.[12] Hun kørte efterfølgende hjem til Jægersborgsgade, hvor Svendsen pantsatte den tomme barnevogn for 20 kr. uden videre forklaring fra Overby.

Liget af drengen blev fundet tre dage senere på Kløvermarkens rensestation. En efterlysning på oplysninger om drengen og hans død blev trykt i adskillige aviser, såsom Berlingske, Politiken, Socialdemokraten og Avertissementstidende få dage senere, men ingen henvendelser kom ind.[13]

Overby indrykkede i dagene efter en ny annonce, hvor hun søgte efter et nyfødt barn til pleje mod en engangsbetaling. Den 19-årige Maren Pouline Hansen besvarede annoncen, da hun ønskede at bortadoptere sin uægte datter, som var født en måned tidligere. Overby afhentede barnet den 18. april 1916 for en aftalt betaling på 300 kr.[14] Overby berettede under retssagen at hun fandt sig selv i en uoverskuelig situation og derfor måtte slå barnet ihjel. Efter ankomsten til hjemmet på Jægersborgsgade kvalte hun barnet i et navlebind.[14] Hun pakkede liget ind i klude og gemte det under sengen. Den følgende dag havde Overby med sin datter taget liget med til Amager, hvor hun havde smidt det ned i nogle kloakrør.[15] Overby opsøgte få uger efter drabet Maren for at få sine 300 kr. Overby og Svendsens udlejer og naboer begyndte på dette tidspunkt at undre sig over den mængde penge den lille familie pludselig så ud til at være kommet til, men Overby løj og forklarede at det var penge, hun fik fra en greve i Jylland, der var far til datteren, Erena.[15]

I maj 1916 fik Overby, efter at have indrykket endnu en plejebarn-annonce i avisen, kontakt til den 19-årig Ester Mathilde Larsen, der havde fået et uønsket barn med sin 33-årige kollega, Mathies. Overby havde indtil videre introduceret sig selv som Fru Svendsen, men gik også under navnene Erena Rosenkrants, fru D. Svendsen eller D. E. Svendsen.[16] Overby mødte den 22. maj op ved Larsens lejlighed på Ungarnsgade 16, 3. sal, hvor hun fik overleveret drengebarnet, Poul Larsen, for en engangsbetaling på 200 kr. samt en aftale om Overby skulle modtage 30 kr. månedligt de næste 10 måneder.[12] Overby dræbte barnet kort efter hjemkomsten til Jægersborgsgade, men berettede at hun ikke husker, hvordan eller hvordan hun skaffede sig af med liget.[15] Overby modtog frem til januar 1917 30 kr. hver måned fra Larsen.

Landemærket 10 Rediger

I begyndelsen af maj måned 1916 flyttede Overby og Svendsen fra Jægersborgsgade til en lejlighed i Landemærket 10 i Indre By.[12] Overby indrykkede endnu en annonce i avisen, og blev snart kontaktet af Ane Kirstine Christensen, som ønskede at bortadoptere sin nyfødte dreng. Den 24. maj ankom Christensen til Overbys lejlighed på Landemærket og afleverede barnet, og aftalte at barnets far ville komme og betale de 200 kr. for plejen af drengen. Overby valgte af ukendte årsager ikke at slå barnet ihjel med det samme, men beholdte ham faktisk i pleje. Hun gik på et tidspunkt forbi Havnegades bagerforretning, hvor Maren Hansen arbejdede og fremviste drengebarnet til Maren under den påstand at det var Marens egen datter. [17]

Åbenrå 16 Rediger

I maj 1916 så Overby en annonce i Aftenposten af Kristine Hüttel, som tilbød adoption af sin datter hurtigst muligt. Overby kontaktede Hüttel og fik arrangeret at Hüttel skulle komme til Åbenrå 16, 1. sal, hvor Overby og hendes familie bestående af Svend Svendsen, datteren Erena og Ane Christensens dreng var flyttet til. Hüttel afleverede den 1. juni 1916 sin datter hos Overby, og arrangerede en engangsbetaling på 400 kr. for adoptionen af datteren. Efter Hüttels afsked, fyldte Overby et kar med vand og druknede barnet, og svøbte efterfølgende liget i noget lærred og lagde det på en hylde i lejlighedens brændselsrum. Hen over sommeren bemærkede Svendsen en ubehagelig lugt i lejligheden, men det var først efter et stykke tid at Overby kom i tanker om liget, der lå i brændselsrummet og var gået i stærk forrådnelse. Hun pakkede liget i et sækkelærred og stoppede det ned under gulvbrædderne på det øverste loft i lejlighedsbygningen.[18] I august 1916 havde Overby fået kontakt til Frida Speer-Hansen, da denne havde opslået en annonce i Aftenposten om at hun ønskede at bortadoptere sin uønskede kommende barn. Speer-Hansen havde født barnet på enkefrue Wedelboes fødeklinik, hvor Overby kom og aftalte betaling for varetagning af barnet. Fru Wedelboe og fødeklinikkens jordemoder, Rosa Marie Nikoline Jørgensen, forsøgte at overtale Speer-Hansen fra at overlade barnet til Overby, da de fandt hende sjusket og ikke egnet som plejemor. Speer-Hansen trodsede deres meninger, og afleverede dagen efter fødslen, sin dreng hos Overby samt en betaling på 100 kr. Få dage senere ankom drengens far til Overby og overbragte ligeledes 100 kr. for pasningen af barnet.[19] Dagen efter, den 1. september 1916, opsagde Overby sit lejemål i lejligheden, da hun ønskede at rejse til Jylland for at besøge sine forældre. Hun kvalte samme dag Speer-Hansens dreng og rullede ham efterfølgende ind i en ble og lagde ham under sengen. Den efterfølgende dag, den 2. september, pakkede hun liget i en lille brun håndkuffert og rejste med Erena og Ane Christensens dreng til Aarhus.[20] Samme aften som familien ankom til Overbys forældres hjem i Floes, gravede Overby liget af drengen ned i møddingen bag gårdens lade.

Overbys forældre kritiserede at Overby havde taget et plejebarn, og samtidig med følelsen af uoverskuelighed valgte Overby at forsøge at give barnet tilbage. Af ukendte årsager valgte Overby ikke at skrive til barnets biologiske mor, Ane Christensen, men derimod til Rasmine Jensen, om at hun ønskede at aflevere "hendes" dreng tilbage.[21]. Overby og børnene blev hos Overbys forældre i et par uger før de vendte tilbage til København, hvor de mødtes med Svendsen. I stedet for at bo med ham valgte hun at flytte ind hos sin søster, Emilie og dennes familie, på Ny Carlsbergvej 2. Overby afleverede Ane Christensens søn til Rasmine Jensen kort efter. Overby flyttede herefter ind på Mose Alle i Rødovre sammen med Svendsen og datteren.

Mose Alle Rediger

I løbet af efteråret 1916 blev Overby gravid, og gik hen over vinteren med en besværlig graviditet, der gjorde hende sengeliggende. Rasmine Jensen og hendes mor kontaktede atter Overby og bad om at hun ville overtage drengen fra dem igen. Overby accepterede at tage drengen i pleje for en forhøjet plejeløn på 25 kr. om måneden, hvilket Jensen indvilligede i. Drengenblev kort efter syg med mæslinger og bronkitis og Overby tog kontakt til Jensen igen, som en måned senere begravede drengen i den tro at det var hendes søn. Drengen blev navngivet Harry Jensen og blev begravet på Bispebjerg Kirkegård.[22] Overby fødte den 14. maj 1917 en dreng, som døde dagen efter af en medfødt fatal hjertefejl.[23]

I maj 1917 fik Overby, som gik under navnet Dagmar Svendsen, kontakt til den 17-årige Rosa Kirstine Hansen, som ønskede at bortadoptere sin søn. Overby og Hansen aftalte et plejeløn på 25 kr. om måneden og den 20. maj 1917 afleverede Hansen sønnen hos Overby. Overby måtte et par måneder tage kontakt til Hansen og bede om et forskud på plejelønnen, da Overbys mand Svendsen var blevet fængslet i 80 dage for sin meddelagtighed i et større tyveri af jern.[24] I juli 1917 boede Overby på Viktoriagade, hvor hun blev opsøgt af frøken Jacobsen, en veninde til Ane Christensen, der ønskede at se sin venindes dreng. Denne dreng som var blevet givet bort til Rasmine Jensen og lå begravet som Harry Jensen på Bispebjerg Kirkegård. Overby lånte sin søster Emilies søn og kørte under et påskud om en tur med barnevognen til Frederiksberg, hvor frøken Jacobsen boede og fremviste drengen som var det Ane Christensens. I oktober 1917 opsøgte frøken Jacobsen atter Overby og ønskede at se drengen, hvor Overby fortalte at drengen var død af sygdom, hvilket teknisk set var sandt. Frøken Jacobsen var mistænksom og krævede at se en døds- og begravelsesattest. Overby opsøgte lægen, der dengang udfærdiggede Harry Jensens dødsattest og løj om, hvordan Rasmine havde hjulpet Overby med at passe Overbys plejebørn og ved en fejl havde oplyst det forkerte navn på det barn, der var afgået ved døden af mæslinger og bronkitis. Overby fik overrakt en ny dødsattest med Ane Christensens søns navn og kunne herefter få udstedt en begravelsesattest, som hun viste til frøken Jacobsen, som ikke kunne gøre andet end at acceptere dødsfaldet. [25]

Enghavevej 218 Rediger

I august 1916 nedkom Olga Rosalie Hansen med en datter efter en uønsket graviditet, og da både hende og barnets far ikke havde økonomi til at indgå ægteskab, besluttede de at bortadoptere barnet. Betty Madsen, en veninde af Olga Hansens, forældre indvilligede i at passe på Olga Hansens barn indtil en anden løsning oprindt, så Olga kunne fortsætte ubemærket i sin stilling som tjenestepige. I oktober blev Betty Madsens mor syg, og Olga fandt igennem en annonce i en avis frem til fru Svendsen, som søgte et adoptivbarn. I begyndelsen af november kom Olga Hansen forbi fru Svendsen på Enghavevej 218, hvor hun aftalte en plejeløn på 18 kr. om måneden for pasningen af barnet. Betty Madsen og hendes mor afleverede få dage senere pigen hos Overby, Samme dag kvalte Overby barnet med noget snor og for første gang, valgte hun efterfølgende at brænde liget i lejlighedens kakkelovn i spistestuen. Det næste halve år opsøgte Olga Hansen Overby et par gange for at spørge ind til datteren, hvor Overby løj om at pigen havde det godt, ligesom at Overby fortsatte med at modtage plejeløn for pasningen hver måned.[26]

Det vides med sikkerhed at Overby i perioden fra 15. april 1916 til 30. august 1917 dræbte syv spædbørn.

I perioden fra 1919 til hendes arrestation den 30. august i 1920, mens hun boede på Enghavevej 21 på Vesterbro slog hun med sikkerhed 2 børn ihjel.

Arrestation Rediger

Overby blev afsløret den 2. september 1920, da en kvinde, Karoline Aagesen, der få dage tidligere havde afleveret sin datter hos Overby, fortrød og vendte tilbage til Overbys hjem for at få datteren tilbage. Aagesen søgte med hjælp af en annonce i avisen efter en adoptivfamilie til sin uægte datter, og Overby tog kontakt. Aagesen afleverede datteren hos Overby den 30. august og medbragte 300 kr. som betaling for at Overby til at tage sig af hende. Da Aagesen få dage senere vendte tilbage efter hende, og Overby ikke kunne fortælle, hvor eller til hvem datteren var blevet anbragt, gik Aagesen til politiet. Politiet fulgte med til Enghavevej 21 og efter at være blevet mødt af en modbydelig lugt, ransagede politiet Overbys hjem, hvor de fandt resterne af Aagesens datter i Overbys kakkelovn. Overby blev bragt med på politistationen og under det følgende forhør tilstod Overby, hvordan hun, kort efter at barnet var blevet afleveret hos hende, havde kvalt det med sejlgarnssnor og den efterfølgende dag havde overhældt liget med petroleum og brændt det i kakkelovnen.

Under retssagen kom det frem, at Dagmar Overby antagelig havde været påvirket af nafta og æter, da hun begik mordene. Hun blev desuden erklæret for løgnagtig og overspændt, men fik ikke diagnosen sindssyg, og det lykkedes aldrig at finde et egentligt motiv til mordene. Dagmar Overbys partners rolle forblev også uopklaret. Dog kom det frem, at han havde modtaget penge fra hende og i øvrigt ikke brød sig om børn. Dagmar Overby svingede under de tre dages retssag mellem at være koldsindig, uberørt, fortvivlet og en slags kåd munterhed.

Efter to dages oprivende og dramatiske vidneafhøringer kom anklagerens procedure. Han krævede Dagmar dømt for overlagt mord, mens forsvareren i sin procedure fastslog, at hun havde været ” Et redskab for et mangelfyldt samfund og for ligegyldige mødre” direkte citeret. Han benægtede, at hun havde handlet med fuldt overlæg. Herefter var nævningenes dom klar, og den sagde dødsstraf. Den 3. marts 1921, efter 105 minutters votering, blev hun af retspræsident Winther dømt til døden.[27] Dagmar Overby blev erklæret skyldig i alle ni drab på spædbørnene. Dommen blev ikke anket. Den sidste danske kvinde blev henrettet i 1861. Som man forventede, blev Dagmar Overbys dom ændret til livstidsstraf en måned efter. Der blev stillet betingelser, og de var, at hun aldrig måtte frigives eller få særlige lettelser i reglementet.

Efter retssagen kom der også debat om, at de uansvarlige mødre og fædre måtte tage deres del af skylden og ansvaret. Det gav stof til eftertanke, at det fra mange sider blev nævnt, at samfundet måtte påtage sig et langt større ansvar for den store gruppe af børn, som blev født uden for ægteskab. Der var således et akut behov for mødrehjem, hvor det offentlige skulle føre tilsyn. Loven om tilsyn med plejebørn tog sit udspring direkte fra Dagmar Overbys handlinger. Nu ændredes loven til, at alle børn født udenfor ægteskab fik et tilsyn, og denne lov var i kraft helt til 1965.

Dagmar Overbye afsonede sin straf i Kvindefængslet på Christianshavn og senere i Vestre Fængsel, hvor hun døde i 1929.[28]

Andet Rediger

Litteratur Rediger

  • Bøgh, Frank (2013). Dagmar: Historien om en barnemorderske. Danmark: People's Press. ISBN 9788771375299.
  • Niels Thorsen (journalist), "Englemagersken", Politiken, sektion 2, siderne 4-5., 3. september 2003.
  • Lotte Arnsbjerg, "Ondskabens fristelse", Information, siderne 40-41, 17. november 2006.
  • Peter Tegllund Jensen, "Børnene blev kvalt og brændt", Urban, 31. oktober 2006.

Referencer Rediger

  1. ^ a b Hanne Rimmen Nielsen, "Dagmar Overby (1887 – 1929)", Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
  2. ^ ET BLODIGT SPOR GENNEM HOVEDSTADEN, Weekendavisen, 27. juni 2014, hentet 17. juni 2020
  3. ^ Bøgh 2013, s. 4-6.
  4. ^ a b Bøgh 2013, s. 14-15.
  5. ^ Bøgh 2013, s. 16-17.
  6. ^ a b Bøgh 2013, s. 18-19.
  7. ^ a b c Bøgh 2013, s. 22-23.
  8. ^ Bøgh 2013, s. 24-25.
  9. ^ a b Bøgh 2013, s. 27-28.
  10. ^ Bøgh 2013, s. 37-38.
  11. ^ a b Bøgh 2013, s. 38-42.
  12. ^ a b c d e Bøgh 2013, s. 42-43.
  13. ^ Bøgh 2013, s. 38-39.
  14. ^ a b Bøgh 2013, s. 39-40.
  15. ^ a b c Bøgh 2013, s. 40-41.
  16. ^ Bøgh 2013, s. 41-42.
  17. ^ Bøgh 2013, s. 46-47.
  18. ^ Bøgh 2013, s. 48.
  19. ^ Bøgh 2013, s. 60-66.
  20. ^ Bøgh 2013, s. 67.
  21. ^ Bøgh 2013, s. 69-70.
  22. ^ Bøgh 2013, s. 70-71.
  23. ^ Bøgh 2013, s. 72.
  24. ^ Bøgh 2013, s. 76.
  25. ^ Bøgh 2013, s. 76-78.
  26. ^ Bøgh 2013, s. 91-98.
  27. ^ Kvindelig massemorder kvalte spædbørn, jyllands-posten.dk, 28. december 2006, hentet 17. juni 2020
  28. ^ Når kvinder myrder: Englemagersken fra Vesterbro, alt.dk, 23. september 2012, hentet 17. juni 2020
  29. ^ Forlaget Kallisto, Englemagersken
  30. ^ "Under huden på en morder". Arkiveret fra originalen 17. juni 2020. Hentet 17. juni 2020.
  31. ^ "Statens Arkivers Arkivalieronline". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 23. marts 2008.
  32. ^ https://www.metal-archives.com/albums/Compos_Mentis/Our_Kingdom_of_Decay/240328

Eksterne henvisninger Rediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dagmar_Overby&oldid=11563889"