Dagmar Overby

dansk seriebarnemorder

Dagmar Overby (Johanne Dagmar Amalie Overby eller "Overbye") (23. april 1887 i Assendrup ved Vedslet6. maj 1929 i København) blev i tiden op til 1920 barnemorder. Hun slog mellem ni og 25 børn ihjel[1] og er danmarkshistoriens største seriemorder. I forhør tilstod hun 16 børnemord, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni drab.[2] Ejendommen, hvor hun begik mordene, står der i øvrigt stadig.[3]

Dagmar Overby
Født Dagmar Johanne Amalie Overbye
23. april 1887 Rediger på Wikidata
Assendrup Rediger på Wikidata
Død 6. maj 1929 (42 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Seriemorder Rediger på Wikidata
Kriminalitet
Antal ofre 9 - 25 børn [1]
Arresteret 1920
Straf Dødsstraf, omstødt til livstid
Fængslet i Tugt- og Børnehuset, Vestre Fængsel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

BaggrundRediger

Dagmar Overby var datter af indsidder Søren Julius August Overby (født 29. marts 1859 i Skarresø Sogn i Randers Amt, død 12. april 1933 i Rougsø Sogn, Randers Amt) og Ane Marie Petrine Kristiansdatter Johnson (født 25. september 1858 Mørke Sogn i Randers Amt, død 26. oktober 1931 i Randers, Sct. Peders Sogn, Randers Amt) og blev mor til Erena Marie (1912) og Poul (1914).

Dagmar Overby var som 12-årig allerede på kant med loven. Hun blev sendt hjemmefra, men vendte tre år senere tilbage til forældrene i Århus. Dagmar Overby kom ud at tjene, men hun blev anklaget for tyveri og fik sin første dom i 1909. Senere fik hun arbejde i en restaurant og blev her gravid med en tjener; og hun fødte sit første barn. Det døde muligvis under mystiske omstændigheder. I de følgende år fødte hun flere børn, dels med en agent, dels med en husmand. Det var det sidste barn, hun erklærede at have sat væk. Efter at hun havde fået endnu et barn, flyttede hun i 1915 til København, hvor hun åbnede en slikbutik i Holmbladsgade. Her mødte hun en fyrbøder, som hun også fik barn med. Det døde af ukendte årsager.[4]

Som barnemorderskeRediger

Det første mord fandt sted på parrets bopæl i Jægersborggade i 1916. Hun havde igennem en annonce fået kontakt med en kvinde, som havde født sit andet barn, og Dagmar var villig til at adoptere dette barn og modtog herfor 12 kroner af barnets moder. Samme dag kvalte Dagmar Overby barnet og kastede det i wc'etAssistens kirkegård. Under retssagen forklarede hun, at hun ikke vidste, hvorfor hun havde gjort det. I de følgende år myrdede hun mindst syv børn og sikkert mange flere. Hun tilstod i retten, at hun havde myrdet 16 børn, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni af drabene.

Dagmar Overbys tilgang til disse børn var gennem annoncer, hvor desperate mødre afleverede deres børn til Dagmar sammen med et éngangsbeløb, og hvor hun dræbte børnene samme dag, de kom ind hos hende. Disse adoptioner var ulovlige. Dagmar Overbys drabsmåde var i alle tilfælde kvælning eller drukning. Ligene blev enten gravet ned, brændt eller gemt på loftet. Et enkelt barn reddede livet, fordi Dagmar afsonede en fængselsstraf 1918-1919.

Dagmar Overby blev afsløret i 1920, fordi en ung moder fortrød og ville hente barnet på Enghavevej. Dagmar Overby kom med forskellige afledende forklaringer, og de vakte den unge mors mistanke, og hun alarmerede politiet. Barnets lig blev fundet i kakkelovnen. Under retssagen kom det frem, at Dagmar Overby antagelig havde været påvirket af nafta og æter, da hun begik mordene. Hun blev desuden erklæret for løgnagtig og overspændt, men fik ikke diagnosen sindssyg, og det lykkedes aldrig at finde et egentligt motiv til mordene. Dagmar Overbys partners rolle forblev også uopklaret. Dog kom det frem, at han havde modtaget penge fra hende og i øvrigt ikke brød sig om børn. Dagmar Overby svingede under de tre dages retssag mellem at være koldsindig, uberørt, fortvivlet og en slags kåd munterhed.

Efter to dages oprivende og dramatiske vidneafhøringer kom anklagerens procedure. Han krævede Dagmar dømt for overlagt mord, mens forsvareren i sin procedure fastslog, at hun havde været ” Et redskab for et mangelfyldt samfund og for ligegyldige mødre” direkte citeret. Han benægtede, at hun havde handlet med fuldt overlæg. Herefter var nævningenes dom klar, og den sagde dødsstraf. Dagmar Overby blev erklæret skyldig i alle ni drab på spædbørnene. Dommen blev ikke anket. Den sidste danske kvinde blev henrettet i 1861. Som man forventede, blev Dagmar Overbys dom ændret til livstidsstraf en måned efter. Der blev stillet betingelser, og de var, at hun aldrig måtte frigives eller få særlige lettelser i reglementet.

Efter retssagen kom der også debat om, at de uansvarlige mødre og fædre måtte tage deres del af skylden og ansvaret. Det gav stof til eftertanke, at det fra mange sider blev nævnt, at samfundet måtte påtage sig et langt større ansvar for den store gruppe af børn, som blev født uden for ægteskab. Der var således et akut behov for mødrehjem, hvor det offentlige skulle føre tilsyn. Loven om tilsyn med plejebørn tog sit udspring direkte fra Dagmar Overbys handlinger. Nu ændredes loven til, at alle børn født udenfor ægteskab fik et tilsyn, og denne lov var i kraft helt til 1965.

Dagmar Overbye afsonede sin straf i KvindefængsletChristianshavn og senere i Vestre Fængsel, hvor hun døde i 1929.[5] Året efter blev dødsstraffen afskaffet. Denne blev genindført under Retsopgøret efter besættelsen, hvor to kvinder blev dødsdømt, men senere benådet.

AndetRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

Øvrig litteraturRediger