Åbn hovedmenuen

DR

dansk radio og tv-kanal samt webside, tidligere Danmarks Radio
(Omdirigeret fra Dr.dk)
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se DR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DR)

DR (tidligere først Statsradiofonien, siden Danmarks Radio) er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via TV, radio, internet og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven[2] og skal leve op til public service-forpligtelsen.

DR
DR logo.svg
DR Byen.jpg
DR Byen, DR's hovedkvarter fra 2006 med DR's koncerthus.
Virksomhedsinformation
Tidligere kaldt
Radioordningen
(1925–1926)
Statsradiofonien
(1926–1959)
Danmarks Radio
(1959–1996)
DR (siden 1996)
Selskabsform Statsejet medievirksomhed
Branche MassemedieRediger på Wikidata
Grundlagt 1. april 1925; 94 år siden (1925-04-01)
Etableringssted København, DanmarkRediger på Wikidata
Hovedsæde DR Byen, Ørestad, Amager
Virksom i
Danmark
Nøglepersoner Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør
Marianne Bedsted, Bestyrelsesformand
Regnskab
Resultat 88,1 mio. kr. (2014)
Aktiver 7.270,0 mio. kr. (2014)
Egenkapital 667,9 mio. kr. (2014)
Organisation
Antal ansatte
3371 (2014)[1]
Ejer Den danske stat
Eksterne henvisninger
www.dr.dk
CVR-nummer 62786515Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/62786515Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

FinansieringRediger

DR har været finansieret via licensopkrævning; i nyere tid kaldet medielicens. Men DR's finansering vil ændre sig, for licensen skal afskaffes,[3] mener flere politiske partier: LA var fortaler for licensens afskaffelse allerede i 2014,[4] og fem andre partier havde den holdning i 2017: DF, Socialdemokratiet[5] og SF[6] samt Alternativet og Enhedslisten.[7]

LedelseRediger

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Formanden og to menige medlemmer udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, og de sidste to vælges af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.

HistorieRediger

 
Radiohuset på Frederiksberg, hvor DR havde hovedsæde mellem 1945-1970. DR sendte radio fra huset indtil DR's aktiviteter blev samlet i DR Byen i 2006.

Den 1. april 1925 begyndte en forsøgsordning under navnet Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der sendte radio via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.

 
TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug i 60'erne og i mange år fungerede som DR's hovedsæde.

I begyndelsen af 1950'erne påtog Statsradiofonien sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.

Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Statsradiofonien i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede TV-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.

Vigtige begivenheder i DR's historie

  • 1925 – Grundlagt 1. april som Statsradiofonien.
  • 1926Pressens Radioavis blev udsendt for første gang. Nyhederne sendtes én gang om dagen.
  • 1927 – Statsradiofonien blev landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
  • 1939Radiounderholdningsorkestret blev oprettet.
  • 1945Radiohuset blev indviet.
  • 1951P2 havde premiere.
  • 1951 – Statsradiofonien sendte TV én time tre gange om ugen.
  • 1951 – Verdens første kvindelige kapelmester, Grethe Kolbe, blev ansat.
  • 1959 – Statsradiofonien ændrede navn til Danmarks Radio.
  • 1960 – Første regionale radioudsendelser gik i luften.
  • 1963 – Danmarks Radios tredje radiokanal, P3, havde premiere.
  • 1964Radioavisen afløste "Pressens Radioavis".
  • 1965TV-Byen blev taget i brug.
  • 1965TV-Avisen sendte første gang den 15. oktober.
  • 1967 – Første farveudsendelse blev sendt, i farvesystemet PAL, over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.[8]
  • 1967 – Forsøg med farve-tv fra Rangstrupsenderen på K7.
  • 1968 – De første radioudsendelser i stereo sendtes på FM, efter det amerikanske multiplex-system.
  • 1968 – Første farve-TV-transmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.[8]
  • 1970P3 blev omlagt til stereoudsendelser som den sidste af Danmarks Radios tre radiokanaler.
  • 1971 – De unge, som siden 2011 har set meget lidt TV, er født efter 1971; især TV-avisen fravælger de unge.[9] Dermed hører 1971 til de betydeligste år på denne liste, for dette år blev den sidste højfrekvente TV-seer født.
  • 1978TV-Avisen sendtes fra 2. oktober i farver.
  • 1978 – Danmarks Radio rundede 2.500 ansatte.[10]
  • 1983Tekst-tv havde premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flyttede samme år fra Radiohuset til TV-Byen.
  • 1988NICAM, et digitalt lydsystem til TV, blev indført. TV-stereotransmission startede i København.
  • 1988 – Lørdag d. 1. oktober brød den nystartede kanal, TV2, DR's monopol på at transmittere landsdækkende TV.
  • 1991 – TV-stereotransmission dækkede herefter også resten af landet.
  • 1992 – Registring af, hvor mange minutter pr. døgn hver gennemsnitsdansker så TV, startede: I 1992 var TV-kiggeriet 143 minutter pr. døgn.[11]
  • 1996 – Danmarks Radio ændrede navn til DR.[12]
  • 1996DR2, DR's anden TV-kanal, åbnede. Den sendtes via satellit og fra et begrænset antal jordbaserede sendere, fortrinsvis omkring København.
  • 1996 – Websiten dr.dk blev åbnet.
  • 2006DR Byen blev taget i brug.
  • 2006 – 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net. Herefter havde alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
  • 200715. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
  • 2008 – Som en del af DR's kulturarvsprojekt blev en del af DR's radio- og TV-arkiv gjort tilgængeligt via Bonanza på dr.dk.
  • 2009DR Koncerthuset blev indviet; DR Ramasjang, DR K og DR HD startede samtidig med, at det analoge sendenet blev lukket; DR Ung lancerede Pirat TV.
  • 2010 – DR fik sin første kvindelige generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn.
  • 2010 – Historisk dårlige seertal plagede DR1.[13]
  • 2011 – Ifølge DR Medieforskning begyndte hver gennemsnitsdansker at se TV i færre minutter pr. døgn; derimod så flere YouTube o.a. streamingtjenester i stadigt flere minutter pr. døgn.
  • 2013DR3 startede og erstattede DR HD. Samtidig startede den nu lukningstruede TV-børnekanal DR Ultra, som erstattede den lukkede TV-nyhedskanal DR Update.
  • 2015 – DR’s generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn, publicerede en kronik i Berlingske; ifølge hendes kronik brugte de 7-12-årige tre gange så lang tid på at se Disney, Youtube og Netflix, som de brugte på at se DR Ultra.[14] Kronikken har generaldirektøren publiceret kun to år efter, at TV-kanalen DR Ultra blev lanceret.
  • 2018Kulturminister Mette Bock (LA): Regeringen og DF var enige om, at DR skulle spare 20 procent.[15]
  • 2018 – Siden 1992 var 2018 året, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter:[16] kun 142 minutter pr. døgn,[17][18] hvilket markerede en ny bundrekord.[19] DR Medieforsknings leder, Dennis Christensen, medgav, at hver ung dansker så TV én enkelt time hver dag.[20]
  • 2019 – “Næsten 1,3 millioner” seere så Dansk Melodi Grand Prix 2019,[21] hvilket var det laveste antal seere, Dansk Melodi Grand Prix havde opnået siden 2005.[22]

UpartiskhedRediger

I paragraf 10 i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."[23]

Beskyldninger om partiskhedRediger

DR's ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstreorienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DR's ansatte.

Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet, at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio. Sagen medførte, at Afdeling E af Københavns Politi (forløberen for Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse, der fandt beskyldningerne grundløse.[24]

I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling, der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser nødvendige for totalforsvaret, og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse. I den forbindelse var Danmarks Radio et ømtfindtligt emne, hvor frygten var at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale. På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge, om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt. Resultatet blev, at 35 personer blandt det tekniske personale blev registreret hos sikkerhedstjenesten.[24]

Da Hans Sølvhøj kom til som generaldirektør i 1963, mente han, at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende. For flere af medarbejderne forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente at de var fuldt pålidelige og loyale.[24]

En af de mest kritiske røster i 1970'erne var socialdemokraten og senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen. I 1976 stiftede han foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser for at dokumentere en politisk slagside mod venstrefløjen, men ikke mod højrefløjen. Lokalkomiteer havde allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.

Den selverklærede marxist Lars Qvortrup, adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DR's dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejders kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:

  Bogen henvender sig til tre grupper. Den henvender sig til grupper på venstrefløjen, som forsøger at etablere en socialistisk mediepolitik. Den henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen. Og den henvender sig først og fremmest til de grupper af socialistiske arbejdere, som under indtryk af den voksende krise for kapitalismen kvalitativt og kvantitativt har udvidet den anti-kapitalistiske kamp, og som herunder konkret har erfaret, at også de "neutrale" institutioner radio og tv er vægtige modstandere.

Bogens hovedsigte er at nedbryde nogle illusioner om kampen om eller mod DR. Det fremgår meget tydeligt af analysen af behandlingen af benzinkonflikten, at nyhedsdækningen bevæger sig indenfor temmelig vide rammer: Fra den "korrekte" behandling i begyndelsen af konflikten til højrefløjshetz, manipulationer og løgnagtigheder. Men det fremgår også, at hele dette spektrum hviler på ét gennemgående standpunkt, nemlig totalkapitalens. Selv den mest "neutrale" nyhedsudsendelse er således, set fra et arbejderklasse-standpunkt, manipulatorisk.[25]

 

Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle funktion og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."

Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.[26]

I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning.[27] Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret.[28] Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i TV-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.[29]

I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.[30] I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister,) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.[31] Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.[30] Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.[32] Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.[33][34] Selvom andre kilder[35] hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".

Ud over beskyldninger om politisk partiskhed er læge Jesper Bay-Hansen kommet under kritik for en utilkendegivet dobbeltrolle.[36] Foruden sin rådgivningsrolle til danskerne gennem DR har han bijob hos en række medicinalfirmaer: Astellas Pharma, AstraZeneca, Bayer Healthcare, Eli Lilly, Janssen-Cilag, Pfizer og Servier.[37]

Samtidigt med dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, blev vist på DR1, viste DR2 henholdsvis en udsendelse om DDR gennem 25 år og Castros Cuba.[kilde mangler]

Politiske medarbejdereRediger

Adskillige journalister, studieværter og medarbejdere har før eller efter deres tid i DR haft en fremtrædende rolle i politiske partier: Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Uffe Ellemann-Jensen og Morten Løkkegaard gik til Venstre. Studievært på TV-avisen Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.[38]Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var hun engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var hun Folketingsmedlem for Venstre.[39][40]Asmaa Abdol-Hamid var sammen med Adam Holm vært på DR-programmet Adam og Asmaa. Hun skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.[41] DR's sportsankermand Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns kommune.[42]Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti var programchef i DR fra 1979 til 1984.[43]Mette Bock, der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.[44]Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen;[45] både før og efter sin ansættelse har hun haft fremtrædende roller i Det Konservative Folkeparti. Thor Möger Pedersen (SF, S) og Naser Khader (K, RV, LA) er efter politiske poster blevet ansat i DR.[46]

TVRediger

 
En af DR's sendevogne.
Fire nuværende TV-kanaler, som består
  • DR1
  • DR2 skal opsluge DR K
  • DR3 (ungdomskanalens målgruppe er de 15-39-årige)[47] på trods af, at "27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal"[48]
  • DR Ramasjang (børnekanalens målgruppe er yngre end 7 år)
To nuværende TV-kanaler, som skal ophøre pga. DR's besparelser
Tidligere TV-kanaler


Succesfulde dramaserier og en enkel reality-serie vist på DR's fjernsynskanal

Flere af DR's succeser kendes på, at DR K senere har fyldt sendefladen ud med genudsendelser af serierne.

  • Ka' De li' østers? (krimi i 6 afsnit) af Bent Christensen og Leif Panduro, der blev vist i 1967.
  • Huset på Christianshavn (84 afsnit) følger beboerne i ejendommen Amagergade 7 på Christianshavn. Serien indeholder enkelte referencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang i perioden 1970-77. Især DR K har genudsendt serien.
  • Livsens Ondskab (5 afsnit) er inspireret af Gustav Wieds bøger  Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902); vist første gang i 1972.
  • En by i provinsen (politiserie i 17 afsnit) blev sendt første gang 1977–80. DR K har genudsendt serien.
  • Strandvaskeren (krimi i 6 afsnit) blev vist første gang 1978.
  • Matador (24 afsnit) følger en dansk provinsbys indbyggere fra 1929-47. Serien blev vist første gang i perioden 1978-81, men er blevet genudsendt flere gange.
  • Anthonsen (5 afsnit) rummer utallige refencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang 1984-85, men DR K har senere genudsendt serien.
  • Mor er major (6 afsnit) blev sendt i 1985.
  • Een gang strømer... (politiserie i 6 afsnit) minder tydeligt om serien En by i provisen bl.a. med genbrug af medvirkende; dog indeholder den nyere serie mere action. Vist 1987 og genudsendt senere.
  • Landsbyen (familiefortælling i 44 afsnit) blev sendt 1991-96.
  • Gøngehøvdingen (historisk serie i 13 afsnit) blev vist i 1992.
  • Riget I og Riget II (hospitalsserie i 8 dele) er instrueret af Lars von Trier. De to serier blev vist i perioden 1994-97.
  • Bryggeren (historisk serie i 12 afsnit) vist i 1996.
  • Madsen og Co. (32 afsnit) udsendt første gang 1996-2000, men DR K har genudsendt serien.
  • TAXA (56 afsnit) handler om den lille taxacentral, Krone-Taxa. Serien blev vist 1997-99.
  • Edderkoppen (historisk krimi i 6 afsnit) handler om efterkrigstidens krminelle miljø i København. Serien blev vist første gang på DR1 i 2000, men DR K har genudsendt serien.
  • Rejseholdet (krimi/politiserie i 32 afsnit) er en Emmy-belønnet dansk dramaserie, som blev vist første gang 2000-2004. Serien er blevet genudsendt.
  • Nikolaj og Julie (22 afsnit) er en romantisk serie, der blev vist 2002-03.
  • Krøniken (22 afsnit) forsøger at ligne Matador og tematiserer Danmarks Radios og TV-mediets guldalder 1949-73. Serien som blev vist første gang i perioden 2003-06. Men DR K har genudsendt serien.
  • Forbrydelsen (krimi/politiserie i 20 afsnit), Forbrydelsen II (10 afsnit), Forbrydelsen III (10 afsnit) blev sendt i perioden 2007-12.
  • Ørnen (krimi i 24 afsnit) blev sendt første gang 2004-2006.
  • Borgen (30 afsnit) handler om fiktive danske politikere og deres magtkampe på Christiansborg. Serien blev vist fra 2010-13.
  • Broen (krimi i 38 afsnit) blev vist 2011-18.
  • Bedrag (serie om økonomisk kriminalitet i 3 sæsoner á 10 afsnit), der blev vist første gang i perioden 2016-19, men i årenes løb har færre set serien. Mens seertallene for første sæson var ofte helt oppe på over 1,2 millioner, så seertallene er gået tilbage.[51]
  • Gift ved første blik (reality-serie i 5 sæsoner) om arrangerede ægteskaber foran tændt kamera. Serien blev vist første gang i perioden 2014-18, men opnår stadigt færre seere: Første sæson havde 900.000 seere, men femte sæson har ca. 500.000 seere.[52]
  • Herrens Veje (serie i 20 afsnit) blev vist 2017-18 og vandt en pris i London



RadioRediger

DR driver i alt 9 radiokanaler, hvoraf 4 kan høres på FM-nettet og alle på det digitale DAB-sendenet eller via netradio på dr.dk.

FM-radioRediger

Siden d. 1. november 2011 har P1 og P2 benyttet samme frekvens på FM-nettet, fordi DR’s tilladelse til at benytte P2's tidligere frekvens ophørte; Radio24syv sender fremover på P2's tidligere frekvens.[53] P1 og P2 Klassisk kan dog stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.[54]

 
DR's regionale afdelinger, der samtidig fungerer som P4s regionale stationer. Hver region leverer lokalt producerede programmer og nyhedsstof.

DAB-radioRediger

DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket, mens andre blev ændret eller startede.

Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, ifølge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler.[55] DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat d. 11. april og DR P7 MIX d. 6. juni, og siden er DR P8 Jazz og DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet. DR Mama er allerede ophørt og flere andre af de omtalte DAB-kanaler er lukningstruede som følge af DR's besparelser.

Seks nuværende DR DAB-kanaler, som består
  • DR P1 – journalistisk baseret taleradio
  • DR P2 – Klassisk musik og koncerter
  • DR P3 – pop for de unge
  • DR P5 – pop og quiz/dansk musik for det modne publikum
  • DR P6 Beat – rock/alternativ
  • DR P8 Jazz – jazz
Én nuværende DR DAB-kanal, som kan ophøre pga. DR's besparelser[56]


Tidligere DR DAB-kanaler

Ophørte DAB-kanaler:Rediger

dr.dkRediger

DR har siden 1996[57] formidlet nyheder, information om DR's radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk fx via SKUM, der blev kendt for Mujaffa-spillet De fleste af DR's radio- og TV-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DR's kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.[58]

I 2007 lancerede DR en internetbaseret TV-kanal, DR Update, der i starten fungerede som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men som senere også blev til en traditionel TV-kanal, der kunne modtages på TV'et. Men i 2013 blev denne kanal ændret til DR Ultra,[59] mens DR Update blev udfaset på nettet.

DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum, som ifølge generaldirektøren ser meget lidt TV: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DR's andre tilbud til målgruppen.

Kritik for gratis nyheder på dr.dkRediger

Brancheforeningen Danske Medier har givet udtryk for, at DR og TV2 bør begrænse sine gratis nyheder på hjemmesider, da disse gratis nyheder fjerner interessen fra kommercielle mediers nyheder,[60] og DR dermed tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.[61] Også fra politisk hold har dette kritikpunkt været fremhævet.[62]

DR MedieforskningRediger

DR Medieforskning er en af DR's afdelinger. DR Medieforskning registrer hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri. DR Medieforsknings leder er Dennis Christensen.

Til afdelingens ansattes arbejdsopgaver hører hvert forår at udarbejde og offentligøre rapporten Medieudviklingen for det forgange år. Siden 1992 er det hvert år blevet registreret, hvor mange minutter hver gennemsnitsdansker ser TV pr. døgn. Medieudviklingen bliver offentligjort på DR Medieforsknings hjemmeside.[63]

Medieudviklingens udsagn siden 2011Rediger

Ifølge de seneste års rapporter har hver gennemsnitsdansker siden 2011 set TV i stadigt færre minutter pr. døgn. DR forsøger at holde fast i børn og unge, men det lykkes ikke.[64] Mens generaldirektøren har skrevet, at de 7-12-årige ser meget lidt TV,[65] så har DR Medieforskning skrevet, at de 15-29-årige over flere år[66] har set stadigt mindre TV;[67] sågar “27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal”.[48] DR's statistikker og generaldirektørens kronik kan sammenfattes sådan: Personer, som er født efter 1978, ser meget lidt TV, så de højfrekvente TV-seere uddør. Personer på DR's lønningsliste indrømmer altså, at TV mest er for seniorer og pensionister. Alligevel består ungdomskanalen, DR3, og én af DR's to børnekanaler, men disse kanaler har meget få seere ifølge DR's publikationer.

DR Medieforsknings leder, Dennis Christensen, medgiver endda, at der findes mindst én generation af danskere, som stort set ikke ser TV, idet hver ung dansker i 2018 så TV i kun en time hver dag; mens hver senior over 65 år så TV i 275 minutter hver dag.[20] Desværre fremgår det ikke af artiklen, hvilken alder de unge har. Men det er bemærksesværdigt, at DR har en ungdomskanal, DR3, når nu de unge stort set ikke ser TV. Men DR3 kan nøjes med at sende én time hver dag. DR Medieforsknings leders udsagn minder om generaldirektørens kronik, hvoraf det fremgår, at DR Ultra er overflødig.

I de 26 år, DR Medieforskning har holdt øje med hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri, er 2018 dét år, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter:[16] Kun 142 minutters TV-kiggeri pr. døgn.[17][18]

Belæg for det aftagende TV-kiggeri siden 2011 fremgår af en komparativ læsning af disse publikationer og artikler
  • En række af DR Medieforsknings rapporter, Medieudviklingen (udgivet hvert år i perioden 2011-2018)[63]
  • Slots- og Kulturstyrelsen: Mediernes udvikling i Danmark 2018[68]
  • DR's generaldirektørs kronik: Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte (2015), hvis hovedbudskab er gengivet på dr.dk[65]
  • DR Medieforsknings leders udtalelser er gengivet i artiklen: De unge forlader TV-stuen (2018)[20]

Seertid[69]Rediger

DR er hårdere ramt af faldende TV-forbrug end af de konkurrende TV-kanaler, da de unge ser mindre TV.[70]

I 2011 lod DR Medieforskning Politiken.dk skrive, at 6 % af de 12-24-årige og 13 % af de 25-39-årige ser TV-avisen.[9]

De personer, som i 2011 var 40 år gamle, er født i 1971. Så personer, som er født efter 1971, ser stort set ikke TV-avisen. For ifølge artiklen tyder intet på, at denne befolkningsgruppe vil se TV-avisen hyppige i fremtiden, når de er blevet ældre.

Regeringens og DF's Medieaftale for 2019 - 2023Rediger

Medieaftalen findes i både i sin helhed,[71] og DR har selv fremhævet aftalens centrale punkter.[72]

Medieaftalen rummer en plan for de mest omfattende besparelser i DR's historie.

Besparelsernes omfang og konsekvenserRediger

Kulturminister Mette Bock (LA):[bør uddybes] Regeringen og DF er enige om, at DR skal spare 20 procent,[15] så mindst to TV-kanaler skal ophøre og ca. 400 medarbejdere fyres,[73] herunder skal også chefer[74] og mindst én direktør afskediges.[75] Licensen skal også afskaffes.[3][76]


HoldningerRediger

Danmarks nabolandes mediebosser mener, at YouTube og Netflix har grund til at glæde sig over DR’s besparelser.[50] Danskere har divergerende holdninger til DR’s besparelser.[77] Politisk er vandene også delte: Oppositionen i rød blok betegner DR-besparelser som en "nedslagtning",[78] mens Nye Borgerlige mener: “Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda.”[79]

EnsemblerRediger

DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, TV, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.


Nedlagt ensemble

Større ensembler


Ungdomsensembler

Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.

Sager om ulovlige ansættelser i DRRediger

I begyndelsen af 2017 blev der af BT afdækket to sager, hvor ansættelser i DR af eksperter er blevet karakteriseret som ulovlige.[81][82]

Om en besættelse af chefstillingen for DR’s underholdningsorkester har underdirektør i DR Kultur Julie Vig Albertsen udtalt, at "Stillingen som orkesterchef for DR Underholdningsorkestret burde være slået op."[83] DR havde tidligere benævnt denne ansættelse som alene værende en 'personlig omklassificering’.[84]

Medarbejdere, der har modtaget CavlingprisenRediger

DirektørerRediger

 
Maria Rørbye Rønn under debatsession på Folkemødet 2016.

GeneraldirektørRediger

Siden 1925

RadiodirektørRediger

Siden 1959

TV-direktørRediger

Siden 1951

MediedirektørRediger

Siden 2007

ProgramchefRediger

Siden 1951

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ - DRs årsrapport 2014
  2. ^ retsinformation.dk – Lovbekendtgørelse nr. 338 af 11/04/2007
  3. ^ a b https://finans.dk/politik/ECE10421755/licensen-forsvinder-slut-med-sortseere-nu-skal-alle-betale-over-skatten/?ctxref=ext
  4. ^ "Liberal Alliance vil erstatte licens med DR-abonnement". 2014. Hentet 31. januar 2019. 
  5. ^ "Socialdemokratiet åbner for at afskaffe licens". 2017. Hentet 19. januar 2019. 
  6. ^ "SF kalder licens for uretfærdig og er med på at afskaffe den". 2017. Hentet 31. januar 2019. 
  7. ^ "Licens kan snart være fortid: Partiernes nye bud stikker i mange retninger". 2017. Hentet 31. januar 2019. 
  8. ^ a b 40 år med farve-tv fra DR
  9. ^ a b Elkjær, Jakob (22. april 2011), Unge zapper væk fra tv-nyheder.  ‘’Politiken.’’ Hentet 1. marts 2019.
  10. ^ VG – Radio & TV (20.01.1978, s.41)
  11. ^ "Slots- og Kulturstyrelsen Mediernes udvikling i Danmark" (PDF). 2015. 
  12. ^ Rasmussen, Martin Vinther. "Dansk radio historie". Dansk Radio. Hentet 22. november 2016. Danmarks Radio omdøbes til DR, en fælles betegnelse for DR TV, DR Radio og det nye DR Online på internettet. 
  13. ^ Børsen (11. maj 2010): Historisk dårlige seertal plager DR1:https://borsen.dk/nyheder/artikel/1/182854/historisk_daarlige_seertal_plager_dr1.html
  14. ^ Rørbye Rønn, Maria (9. april 2015), Vores børn er digitalt indfødte.  ‘’NYT FRA DR.’’ Hentet 1. marts 2019.
  15. ^ a b "DR skal spare 20 procent", Journalisten, 2018. 
  16. ^ a b Jens E. Hummelmose (2018): Vi ser mindre fjernsyn sammen med andre. https://www.recordere.dk/2018/12/vi-ser-mindre-fjernsyn-sammen-med-andre/
  17. ^ a b DR Medieforskning: Danskerne effektiviserer mediebrugen i 2018: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2018/danskerne-effektiviserer-mediebrugen-i-2018
  18. ^ a b Larsen, Rasmus (25. januar 2019), Danskerne skruede i 2018 ned for tv-kanaler, op for streaming.  Hentet 10. september 2019.
  19. ^ Thomas Nygaard Madsen, Mediawatch (2018): Danskerne ser mindre tv sammen med andre. https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article11094361.ece
  20. ^ a b c De unge forlader TV-stuen (2018): https://www.berlingske.dk/kultur/de-unge-forlader-tv-stuen
  21. ^ Jan Dohrmann, DR (25. feb. 2019): Ugens TV-top 10: Kærligheden varer også ved til Melodi Grand Prix. https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/ugens-tv-top-10-kaerligheden-varer-ogsaa-ved-til-melodi-grand-prix
  22. ^ Kristeligt Dagblad (21. februar 2019): Seertal for melodigrandprix går op og ned. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/seertal-melodigrandprix-gaar-op-og-ned
  23. ^ Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed – retsinformation.dk
  24. ^ a b c Regin Schmidt; Rasmus Mariager; Morten Heiberg (2009). PET: historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror. Gyldendal. ISBN 978-87-02-08122-0. 
  25. ^ Lars Qvortrup, Danmarks Radio og arbejdskampen. En analyse af DRs behandling af benzinkonflikten i november 1976, Bidrag 1977, s. 3. ISBN 87-87622-02-5
  26. ^ Lene Torp Carlsen, "Vemmers vej", Journalisten.dk, 7. juni 2000. Online
  27. ^ Mariam Rostami Mosen (3. maj 2010). "DR er ikke røde lejesvende". 
  28. ^ "Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj 2010". Hentet 22. september 2010. 
  29. ^ Erik Albæk, David Nicolas Hopmann, Claes de Vrees (5. maj 2010). "Er DR-journalister røde? Er TV2s blå?". Berlingske Tidende. 
  30. ^ a b Trine Møller (20. september 2010). "Jagten på de røde lejesvende er manipuleret". information.dk. 
  31. ^ "DR-journalister gav i maj 1973 "Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse"". Uriasposten. 13. maj 2009. 
  32. ^ Nicolai Zwinge (28. november 2007). "Arne Notkin ny DR2-chef". Information. 
  33. ^ Annegrethe Rasmussen. "Ny DR2-chef er fuldstændig uforfærdet". information.dk. 
  34. ^ Bent Blüdnikow. "Venstrefløj og antisemitisme" (PDF). 
  35. ^ Falastin Bulletin, 6 (maj 1973, udg. af Palæstinakomiteen) og VS/Bulletin, 101 (25. maj 1973).
  36. ^ Anders Ejbye-Ernst, Peter Korsgaard (27. september 2013). "Afsløring: DR-læge i lommen på pillefirmaer". Ekstra Bladet. 
  37. ^ "Liste over tilladelser for læger og tandlæger". Sundhedsstyrelsen. 
  38. ^ "Paula Larrain stiller op for Konservative". BT.dk. 29. oktober 2007. 
  39. ^ "Karen Jespersen (1947 - )". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. 
  40. ^ "Karen Jespersen (V)". Folketinget. Hentet 22. september 2010. 
  41. ^ Claus Blok Thomsen (25. april 2007). "Socialdemokraterne ville ikke have Asmaa". politiken.dk. 
  42. ^ Ritzau (20. september 2005). "Claus Borre dropper Venstre". berlingske.dk. 
  43. ^ "Per Stig Møller (KF)". Folketinget. Hentet 22. september 2010. 
  44. ^ Theis Lange Olsen (24. september 2010). "LAs nye kandidater sluger kameler og parerer ordre". Berlingske Tidende. 
  45. ^ "Connie Hedegaard ny vært på Profilen". Politiken. 14. juli 2004. 
  46. ^ Marie Sæhl (21. januar 2013). "DR-direktør: Thor Möger er et naturligt skærmtalent". Politiken. 
  47. ^ "DR3 har fået hul igennem". DR. 2015. 
  48. ^ a b DR Medieforskning: Medieudviklingen 2017 (PDF). s. 8.
  49. ^ Christine Hyldal (18. september 2018). "Overblik: Disse DR-programmer og kanaler lukker". DR. 
  50. ^ a b Emilie Maarbjerg Mørk (22. september 2018). "YouTube og Netflix vil mæske sig i DR-besparelserne". Politiken. 
  51. ^ Silas Bay Nielsen (28. november 2016). "DR's dramachef efter hård kritik af 'Bedrag': Jeg er tilfreds med en million seere". DR. 
  52. ^ Berit Hartung (2. sep. 2018). "Trods faldende seertal på 'Gift ved første blik': 'Vi kan slet ikke få armene ned'". B.T. Hentet 4. marts 2019. 
  53. ^ http://www.dkradio.dk/nyhedsarkiv_fm.htm
  54. ^ https://www.dr.dk/hjaelp/digtal-radio/p1-og-p2-fortsaetter-som-digital-radio
  55. ^ Nye digitale kanaler
  56. ^ https://journalisten.dk/p7-mix-lukker-men-p6-beat-og-p8-jazz-overlever-en-kaempe-sejr-for-de-folk-der-har-kaempet-for-det/
  57. ^ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/drdks-historie-foerste-fase/, dr.dk – 1996-2006 – første fase, danmarkshistorien.dk
  58. ^ https://www.dr.dk/tv/faq, FAQ – spørgsmål om svar om DR NU
  59. ^ DR Update lukker og bliver til DR Ultra - dr.dk/Om DR/Lytternes og seernes redaktør
  60. ^ Danske Medier: DR gør det svært for andre medier | Kultur | DR.
  61. ^ Danske Medier giver DR skylden for digital tilbagegang | Journalisten.dk
  62. ^ Møller, Erik Bjørn (10. september 2015), Bertel Haarder advarer DR: Træd varsomt, altinget.dk. 
  63. ^ a b https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning
  64. ^ Videnskab.dk (2017): Derfor vil unge hellere se YouTube end DR: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-det-de-unge-vil-ha
  65. ^ a b "Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte". dr.dk. 9. april 2015. Hentet 3. marts 2019. 
  66. ^ Kristian Lindberg, Berlingske (2017): Traditionelt TV-forbrug falder igen
  67. ^ DR Medieforskning: Medieudviklingen 2016 (page 8): https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2016/hent-hele-medieudviklingen-2016-som-pdf
  68. ^ Slots- og Kulturstyrelsen (2018): Mediernes udvikling i Danmark. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Tv/PDF-dokumenter_Tv/TV_2018.pdf
  69. ^ Nicolai Dupont; Jan Dohrmann (2. januar 2018), Yngre og ældre har vidt forskellige TV-vaner, DR. 
  70. ^ Michael Thorberg, "Unge ser mindre tv", Nordvision.
  71. ^ Regeringen (2018): Medieaftale for 2019 - 2023: https://www.regeringen.dk/media/5470/29062018endelig-medieaftale-2019-2023.pdf
  72. ^ DR (2018): Her er medieaftalens hovedpunkter: https://www.dr.dk/nyheder/politik/her-er-medieaftalens-hovedpunkter
  73. ^ https://www.dr.dk/ligetil/indland/dr-skaerer-ned-paa-tv-kanaler-og-nedlaegger-cirka-400-stillinger
  74. ^ TV2: DR fyrer flere chefer: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-17-dr-fyrer-flere-chefer-forud-for-spareplan
  75. ^ TV2: DR nedlægger 400 stillinger, topchef afskediget: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-09-18-dr-nedlaegger-400-stillinger-topchef-afskediget
  76. ^ TV2, Kasper B. Andreasen (10. oktober 2018), DR-medarbejdere nedlægger arbejdet - 205 fyret i dag.  Hentet 10. september 2019.
  77. ^ Thomas Petersen (2018): Medier. Vi elsker DR: https://www.fyens.dk/debat/Medier-Vi-elsker-DR/artikel/3245228
  78. ^ TV2 (2018): Røde partier om besparelser i DR: - En regulær nedslagtning: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-03-16-roede-partier-om-besparelser-i-dr-en-regulaer-nedslagtning
  79. ^ Vermund, Pernille (6. august 2016), DR må klare sig HELT på markedsvilkår. Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda..  180grader. Hentet 1. marts 2019
  80. ^ NN Nordjydske (8. aug. 2014). "DR lukker Underholdningsorkester. Danmarks Radio nedlægger mindst 170 stillinger". Nordjyske. Hentet 1. marts 2019. 
  81. ^ DR-boss afsløret i lukrativ vennetjeneste: Så godt kender de hinanden | BT Danmark - www.bt.dk
  82. ^ Ny sag om vennetjenester i DR: Hyrede chefkollegas søn til 100.000 | BT Danmark - www.bt.dk
  83. ^ BT afslører: DR-boss hyrede sin ven til lukrative chef-job | BT Danmark - www.bt.dk
  84. ^ Chef hyret ulovligt: Sådan forsøgte DR at slippe for ny møgsag | BT Danmark - www.bt.dk
  85. ^ Heinfelt, Mette Marie (8. januar 2016), Puk Damsgård modtager Cavlingprisen. 
  86. ^ "Interview: Den kløvede konservative stammePolitiken.dk", Politiken, 2016. 

Eksterne kilder/henvisningerRediger

Koordinater: 55°42′N 12°36′Ø / 55.7°N 12.6°Ø / 55.7; 12.6