Danmarks Cykle Union
Danmarks Cykle Union (DCU) er cyklingens officielle specialforbund i Danmark og medlem af Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komité.
Danmarks Cykle Union | |
---|---|
![]() Hovedkontoret i Idrættens Hus. | |
Generelle informationer | |
Type |
Forening ![]() |
Interesse | Cykling |
Hjemsted |
Idrættens Hus![]() |
Grundlagt | 1946 |
Formand | Morten Anderson (fra 2023)[1] |
Medlemmer | 35.000 (2015) |
Eksterne henvisninger | |
www.cyklingdanmark.dk | |
CVR-nummer |
22566512 ![]() |
Danmarks Cykle Union blev stiftet i 1946. Unionen er en sammenlægning af Dansk Cykle Union for Landevejssport og Dansk Bicykle Club.
I 2009 var der 276 klubber og 20.691 medlemmer under DCU.[2]
Unionen er blandt andet arrangør af den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Danmark, Post Danmark Rundt.
Vision 25-50-75
I 2015 indgik Danmarks Cykle Union en aftale om at indgå i Visionsprojektet "Bevæg dig for livet" med DGI og DIF.
Baggrund: Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF, DGI og en række specialforbund om at realisere de to idrætsorganisationers Vision 25-50-75. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag den 24. marts, hvor også H.K.H. Kronprins Frederik deltog og gav sin opbakning til visionen.
Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de kommende tre år hver med 10 millioner kroner årligt – altså 60 millioner kroner i alt. I samme periode bidrager DIF og DGI med tilsammen 40 millioner kroner. Der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.
Visionens navn er "Bevæg dig for livet".
Målet er at sætte Danmark i bevægelse, motivere til fællesskab og skabe nye ideer til at dyrke idræt og motion.
Referencer Rediger
- ^ Morten Mølby (19. marts 2023). "Morten Anderson bliver ny formand for Danmarks Cykle Union". DR. Hentet 19. marts 2023.
- ^ "DIF - medlemstal". Dansk Idræts-Forbund. Arkiveret fra originalen 12. februar 2010. Hentet 2009-10-01.