Danmarks Idrætsforbund

(Omdirigeret fra Dansk Idræts-Forbund)
For alternative betydninger, se DIF (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DIF)

Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er en samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark.

Danmarks Idrætsforbund
Hovedkontoret i Idrættens Hus.
Generelle informationer
TypeForening Rediger på Wikidata
InteresseSport og idræt
HjemstedIdrættens Hus
Danmark Brøndby, Danmark
Grundlagt14. februar 1896; 128 år siden (1896-02-14)
FormandHans Natorp
Medlemmer2.016.260 (2022)
MedlemsbladIdrætsliv
Eksterne henvisninger
www.dif.dk
CVR-nummer56808310 Rediger på Wikidata

DIF er hovedorganisation for 62 specialforbund med 8.488 foreninger og i alt 2.076.213 medlemmer fordelt på 869.044 piger og kvinder, 1.205.222 drenge og mænd samt 1.947 børn og voksne med anden kønsidentitet (2023).[1]

DIF er også ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité – internationalt anvendes navnet National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark.

DIF's historie

redigér

Stiftelse og formål

redigér

Danmarks Idrætsforbund blev stiftet den 14. februar 1896 efter initiativ af Eugen Schmidt.[2] Formålet med oprettelsen var at skabe ordnede forhold for idrætten og på den måde finde ud af, hvordan idræt burde organiseres. Man ønskede at danne ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etablere en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder.[3]

Organisation og medlemstal

redigér

Forbundet bestod i begyndelsen af et specialforbund (Dansk Boldspil-Union), 18 idrætsforeninger med et samlet medlemstal på 5.000, og det var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene (skydning, fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik). DIF, som i de først mange år var forbeholdt folk i arbejde, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1933-34. Fra oprindeligt at have været en organisation for foreninger blev DIF i 1904 ændret til at være en organisation for specialforbund. Prioriteringen af fælles amatør- og konkurrenceregler blev opgivet i 1925, og specialforbundene har siden selv udformet reglerne.

Medlemstallet blev i perioden fra 1937 til 1945 næsten fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 328.695 registrerede medlemmer i 3.705 foreninger. I 1975 kom det op på 1.191.629 medlemmer, og i 2023 var medlemstallet steget til 2.076.213 medlemmer og 8.488 foreninger.[1]

Økonomi og protektion

redigér

DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i 1903, hvilket steg til 35.100 kr. i 1938. Folketinget vedtog Tipsloven i 1948, hvilket medførte at DIF fik 117.400 kr. i tipstilskud. Med Fritidslovens vedtagelse i 1968 (afløst af Folkeoplysningsloven i 1990) og senere lotto-loven fik idrætsforeningerne adgang til de kommunale kasser. I 2005 var DIFs grundstøtte fra tipsmidlerne steget til godt 264 millioner (27 pct.).

I 1905 blev daværende kronprins Christian protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af andre medlemmer af den kongelige familie. I dag (2024) er Hans Majestæt Kong Frederik X protektor for DIF.[4]

Danmarks Olympiske Komité (DOK) og andre organiseringer

redigér

DOK blev stiftet i 1905 med det formål at varetage den danske deltagelse i de olympiske lege som en selvstændig komité. I 1993 blev Danmarks Olympiske Komité en integreret del af Dansk Idræts-Forbund, som tog navneforandring til Danmarks Idræts-Forbund. Kai Holm, der både havde været formand for DIF siden 1983 og næstformand for DOK i perioden 1983-1992, fortsatte efterfølgende som formand for den sammenlagte organisation. I 1997 overgik formandsposten - fra at være en ulønnet bibeskæftigelse ved siden af det civile arbejde - til at være et fuldtidsjob med løn.

DIF stiftede i 1959 Idrættens Forskningsråd.[5] Idrættens Fællesråd blev dannet i 1967 i et samarbejde mellem DIF og DDGU og DDSG&I (i 1992 fusioneret til Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger – DGI). I 1976 kom idrætten over i Kulturministeriet, og Team Danmark blev etableret i 1984 med det formål at varetage den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark.

Idrætsblade

redigér

Tidsskrift for Sport var Danmarks første idrætsblad. Det blev stiftet i 1884 af Viktor Hansen, som siden blev DIF's første formand. Viktor Hansen var bladets hovedredaktør fra bladets stiftelse til 1892. DIF's eget officielle magasin, 'Idrætsliv' blev grundlagt i 1951, men magasinet har rødder helt tilbage til 1922, hvor DIF første gang udgav tidsskriftet Officielle meddelelser. Magasinet har fokus på idrættens vilkår, rammer og kultur. Det har et oplag på ca. 15.000 eksemplarer (i 2023) og sendes ud til alle formænd for DIF's næsten 9.000 idrætsforeninger. Derudover modtager specialforbund, haller, klubhuse, beslutningstagere i stat, regioner og kommuner magasinet fast.[6]

Forbund

redigér

I 1903 gik DIF fra at være en organisation, der bestod af foreninger til at være en organisation, der bestod af forbund.[3] Organisationen optog nemlig i begyndelsen ethvert dansk amatørforbund, hvis formål blev skønnet som værende fremmende for dansk idræt uden at det påvirkede de eksisterende forbunds interesser, samt foreninger, såfremt der ikke fandtes et forbund for den pågældende idrætsgren. Således blev Københavns Golfklub medlem af DIF, da Dansk Golf Union (DGU) ikke blev grundlagt før 1931.[7] I dag optages kun forbund, som i første omgang bliver optaget som associeret DIF-forbund under en række vilkår, før man opnår status som et specialforbund og anerkendes som en idræt af DIF. Som fuldgyldigt medlem opnår man mere i tilskud udregnet efter den såkaldte fordelingsnøgle på baggrund af en række nøgletal, hvor DIF dog stiller som betingelse at det pågældende forbund vedtager en breddepolitik, og man får stemmeret ved bl.a. valg af ny formand for DIF.

Ingen fusion med DGI

redigér

I 10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger havde planer om en fusion af de to forbund,[8] men 4. oktober samme år måtte planerne opgives på grund af modstand hos nogle af DIFs specialforbund.[9]

DIF's formænd

redigér
 
Den tidligere formand Niels Nygaard (2007-2021) i juni 2011.
Foto: Lars Schmidt

Siden stiftelsen af DIF i 1896 har der været 14 formænd (pr. 1. april 2023), hvor Kai Holm har været den længst siddende med 24 år på formandsposten.

I nedenstående oversigt fremgår navnene på de personer, der har været formænd i DIF, og perioden for deres formandsskab.[10]

Formænd i DIF
fordelt på periode (årstal) og formandens navn
Formandsperiode (årstal) Formandens navn
2021- Hans Natorp
2007-2021 Niels Nygaard
1983-2007 Kai Holm
1978-1983 Svend O. Hansen
1969-1978 Kurt Møller
1962-1968 Gudmund Schack
1947-1962 Leo Frederiksen
1941-1947 Herbert Sander
1922-1941 Holten Frederik Castenschiold
1909-1922 Johan Ludvig Nathansen
1901-1909 Fritz Hansen
1899-1901 Niels V. Holbek
1897-1899 Holger Forchhammer
1896-1897 Viktor Hansen

Specialforbund

redigér

Danmarks Idrætsforbund er en paraplyorganisation for 62 specialforbund. I nedenstående oversigt ses navnene på specialforbundene med angivelse af deres forkortelser, aktiviteter, antal foreninger og antal medlemmer i 2023.[11]

Specialforbund i DIF
fordelt på navn, forkortelse, aktivitet, antal foreninger og antal medlemmer (2023)
Navn Forkortelse Aktivitet Foreningstal Medlemstal
Badminton Danmark BD Badminton 705 88.476
Bordtennis Danmark DBTU Bordtennis 168 9.717
Bueskydning Danmark DBSF Bueskydning 65 3.102
Danmarks Basketball-Forbund DBBF Basketball 138 21.280
Danmarks Bokse-Union DaBU Boksning 109 12.638
Danmarks Bowling Forbund DBwF Bowling 132 3.481
Danmarks Brydeforbund DB Brydning 27 1.691
Danmarks Cykle Union DCU Cykling 313 30.062
Danmarks Gymnastik Forbund DGF Gymnastik
Fitness
454 225.601
Danmarks Ishockey Union DIU Ishockey 17 6.110
Danmarks Motor Union DMU Motorsport (to hjul) 76 7.895
Danmarks Skiforbund DSkiF Skiløb 46 13.299
Dans Danmark DS Dans 133 7.045
Dansk Amerikansk Fodbold Forbund DAFF Amerikansk fodbold 54 4.132
Dansk Arbejder Idrætsforbund1 DAI Mange 675 71.137
Dansk Atletik Forbund DAF Atletik
Gang
Løb
230 30.432
Dansk Automobil Sports Union DASU Automobilsport (4 hjul) 91 8.522
Dansk Boldspil-Union DBU Fodbold 1.509 373.501
Dansk Cricket-Forbund DCF Cricket 39 2.151
Dansk Curling Forbund DCuF Curling 14 633
Dansk Dart Union DDarU Dart 139 4.020
Dansk Faldskærms Union DFU Faldskærmsudspring 21 2.905
Dansk Forening for Rosport DFfR Roning 147 15.508
Dansk Fægte-Forbund DFF Fægtning 41 1.462
Dansk Golf Union DGU Golf 182 165.237
Dansk Hanggliding og Paragliding Union DHPU Hanggliding
Paragliding
13 623
Dansk Hockey Union DHU Hockey 11 932
DanskHåndbold DHF Håndbold 714 107.666
Dansk Judo og Ju-Jitsu Union DJU Judo
Ju-jitsu
83 5.450
Dansk Kano og Kajak Forbund DKF Kano
Kajak
207 24.010
Dansk Karate Forbund DKarF Karate 117 10.229
Dansk Kegle Forbund DKeF Kegle 61 2.807
Dansk Kickboxing Forbund DKF Kickboxing
Thaiboxing
26 2.499
Dansk Klatreforbund DKlaF Klatring 91 11.823
Dansk Militært Idrætsforbund1 DMI Mange 41 15.142
Dansk Minigolf Union DMgU Minigolf 30 1.748
Dansk Orienterings-Forbund DOF Orientering 72 6.565
Dansk Petanque Forbund DPF Petanque 65 2.843
Dansk Ride Forbund DRF Ridning 492 62.228
Dansk Rugby Union DRU Rugby 20 2.043
Dansk Sejlunion DSejlU Sejlsport 248 54.281
Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark)
DSkyU Skydning 353 31.506
Dansk Skøjte Union DSkøU Skøjteløb 20 3.648
Dansk Softball Forbund DSoF Softball 15 998
Dansk Sportsdykker Forbund DSpF Sportsdykning 126 6.952
Dansk Squash Forbund DSqF Squash 40 4.272
Dansk Styrkeløft Forbund DSF Styrkeløft 66 4.499
Dansk Svæveflyver Union DSvU Svæveflyvning 29 2.172
Dansk Taekwondo Forbund DTaF Taekwondo 104 7.069
Dansk Tennis Forbund DTF Tennis
Padel
272 77.975
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund DVWF Vandski
Wakeboad
31 2.631
Dansk Vægtløftnings-Forbund DVF Vægtløftning 45 11.275
Den Danske Billard Union DDBU Billard 292 10.684
Floorball Danmark FD Floorball 151 9.165
KFUMs Idrætsforbund1 KFUM Idræt Mange 128 4.881
Moderne Femkamp Danmark DMF Moderne femkamp 4 88
Parasport Danmark1 DHIF Idræt for mennesker med handicap eller særlige behov 497 5.874
Rullesport Danmark Rulleskøjte 79 7.822
Surf & Sup Danmark DRSU Surf
SUP
76 3.953
SvømDanmark SVØM Svømning 291 183.281
Triatlon Danmark DTriF Triatlon 81 4.433
Volleyball Danmark DVBF Volleyball 282 17.727
1: Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk Militært Idrætsforbund, KFUMs Idrætsforbund og Parasport Danmark er tværgående specialforbund, idet man har idrætsgrene, der i forvejen er repræsenteret i et specialforbund under DIF.[12]

Referencer

redigér
  1. ^ a b Danmarks Idrætsforbund, Medlemstal for DIF 2023, dif.dk, hentet 29. september 2024
  2. ^ Jørgensen, Per (1993). "Eugen Stahl Schmidt og DIF - Dansk Idræts-Forbunds baggrund, dannelse og etablering 1892-1925". Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag. Arkiveret fra originalen 6. januar 2017. Hentet 5. januar 2017.
  3. ^ a b Danmarks Idrætsforbund, DIF's udvikling, dif.dk, arkiveret fra originalen 5. april 2023, hentet 5. april 2023
  4. ^ Kongehuset (30. maj 2024), Ændringer i de kongelige protektioner, kongehuset.dk, hentet 28. september 2024
  5. ^ Retsinformation, 1987 LSF 198 Forslag til lov om Idrættens Forskningsråd, retsinformation.dk, hentet 11. oktober 2023
  6. ^ Danmarks Idrætsforbund, Idrætsliv – DIF’s officielle magasin, dif.dk, hentet 5. april 2023
  7. ^ Dansk Idræts-Forbund Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, 1915-1930.
  8. ^ "Kæmpefusion i dansk idræt" Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine, jp.dk, 10. juni 2008
  9. ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
  10. ^ Danmarks Idrætsforbund, Formænd for Danmark Idrætsforbund, dif.dk, arkiveret fra originalen 25. april 2023, hentet 5. april 2023
  11. ^ Danmarks Idrætsforbund, Forbund, DIF.dk, hentet 29. september 2024
  12. ^ DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Arkiveret 13. marts 2010 hos Wayback Machine Danmarks Idræts-Forbund, 2007.

Eksterne henvisninger

redigér