Wikipedia

Danmarks demografi

Danmarks demografi sammenfatter viden om den danske befolknings størrelse og udvikling. Befolkningens størrelse var 5.932.654 mennesker den 1. januar 2023. Bortset fra en kort periode i 1980'erne har befolkningen været næsten konstant stigende de sidste par hundrede år.[1] I de sidste 30 år er befolkningen vokset med 14 %.[2] Det skyldes dels, at landet har et fødselsoverskud (dvs. antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald) og dels, at Danmark har positiv nettoindvandring (dvs. antallet af indvandrede hvert år overstiger antallet af udvandrede).

Befolkningsudviklingen 1960-2010.

Historisk udvikling redigér

Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser var der omkring 1 million indbyggere i Danmark i midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder med nedgang i befolkningen som følge af en langvarig landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte døds hærgen og senere epidemier, blandt andet i 1600-tallet. Først efter 1800 nåede befolkningen igen op på en million.[3] Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der var tabt til Sverige i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1881 nåede tallet 2 millioner danskere, i 1918 3 millioner, i 1944 4 millioner og i 1972 5 millioner danskere. Selvom befolkningsstigningen aftog kraftigt efter 1970 og endda var negativ i nogle år i 1980'erne, vil tallet 6 millioner ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2022 blive nået i 2029.[2]

Stigningen i befolkningen skyldes, at antallet af fødsler i næsten alle de sidste par hundrede år har oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer i nettoindvandringen sjældent har spillet en vigtig rolle. I hovedparten af årene indtil omkring 1960 var Danmark et nettoudvandringsland, men i de sidste 50 år har der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 har det dog højst beløbet sig til 10.000 personer om året, men i de efterfølgende år steg tallet. I 2021 var det således godt 26.000 personer.[2]

Fertiliteten (antallet af levendefødte barn pr. kvinde) har som i andre udviklede lande fulgt den demografiske transition. Dermed er det faldet fra et niveau på over fire sidst i 1800-tallet til et niveau på ca. 2,6 i 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 i 1980'erne. Efterfølgende steg det og var i 2008 på 1,89, men er igen faldet til et niveau i 2022 på 1,55.[4] Faldet i efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer som et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til præventionsmuligheder og abort.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 79,4 år hhv. 83,1 år i 2021/22.[5][6] Middellevetiden forventes fortsat at stige i fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre. Det har ført til beslutninger om en stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks finanspolitiske holdbarhed som følge af de demografiske ændringer.

Demografiske data redigér

Befolkning redigér

Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2020 fremgår af tabellen:

År Befolkning
pr. 1. januar 		År Befolkning
pr. 1. januar
800 500.000[7]
1200 1.000.000[7]
1769 797.584 1976 5.065.313
1787 841.806 1977 5.079.879
1801 929.001 1978 5.096.959
1834 1.230.964 1979 5.111.537
1840 1.289.075 1980 5.122.065
1845 1.356.877 1981 5.123.989
1850 1.414.648 1982 5.119.155
1855 1.507.222 1983 5.116.464
1860 1.608.362 1984 5.112.130
1870 1.784.741 1985 5.111.108
1880 1.969.039 1986 5.116.273
1890 2.172.380 1987 5.124.794
1901 2.449.540 1988 5.129.254
1906 2.588.919 1989 5.129.778
1911 2.757.076 1990 5.135.409
1916 2.921.362 1991 5.146.469
1921 3.267.831 1992 5.162.126
1925 3.434.555 1993 5.180.614
1930 3.550.656 1994 5.196.642
1935 3.706.349 1995 5.215.718
1940 3.844.312 1996 5.251.027
1945 4.045.232 1997 5.275.121
1950 4.281.275 1998 5.294.860
1955 4.448.401 1999 5.313.577
1960 4.585.256 2000 5.330.020
1965 4.767.597 2001 5.349.212
1970 4.937.579 2002 5.368.354
1971 4.950.598 2003 5.383.507
1972 4.975.653 2005 5.411.405
1973 5.007.538 2010 5.534.738
1974 5.036.184 2015 5.659.715
1975 5.054.410 2020 5.822.763

Gennemsnitsalder redigér

1. januar 2022 var befolkningens gennemsnitsalder 42,1 år (for kvinderne var tallet 43,0 år og for mændene 41,2 år).[9] Da tallet er et gennemsnit af alderen for alle landets indbyggere den pågældende dato fra nyfødte til de allerældste, er det ca. halvt så stort som befolkningens forventede middellevetid.

Befolkningstilvækst redigér

Befolkningstilvæksten i løbet af 2022 var på 59.234 personer eller 1,0 %.[10] Godt og vel hele denne stigning skyldtes nettoindvandring, idet den såkaldte naturlige befolkningsvækst (fødte minus døde i årets løb) var negativ, nemlig -1.005 personer i 2022. Det var første år siden 1988, at den naturlige befolkningsvækst var negativ.[11]

Fødselsrate redigér

 
Antal fødsler i Danmark 1901-2014 med historiske angivelser vedrørende ændringer af vilkår for forældre.

I 2021 blev der gennemsnitligt født 10,8 børn pr. 1.000 indbyggere (også kaldet den summariske fertilitetskvotient). Antallet af fødsler pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder var 50,3 (også kaldet den generelle fertilitetskvotient).[12] Den samlede fertilitet var på 1.752; tallet angiver det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres fertile alder, hvis de føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter, og ingen dør inden 50-års-alderen.[13]

I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var det samlede antal levendefødte børn ca. 2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt på under 1,4 i 1983, hvorefter tallet igen steg til et niveau på 1,7-1,8 i løbet af de sidste par årtier.[1] I 2022 var tallet dog kun 1,55.[4] Det var nogenlunde på linje med andre europæiske lande. I EU var gennemsnittet i 2018 1,5.[14]

Alderen hos de førstegangsfødende har været kraftigt stigende i de seneste årtier. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende var 29,8 år i 2021 mod 24,6 år i 1980 - altså en stigning på 5,2 år.[14]

Dødsfald redigér

Der var i 2021 9,66 dødsfald pr. 1.000 mænd og 9,10 pr. 1.000 kvinder.[15]

Ind- og udvandring redigér

  Uddybende artikel: Indvandring til Danmark

I 2022 indvandrede der 121.183 personer til Danmark. Heraf var 15 pct. danske statsborgere. Året var præget af en meget kraftig indvandring på knap 32.000 personer fra Ukraine.[16] Samme år udvandrede 62.297 personer, hvoraf 30 % var danske statsborgere.[17] Der var dermed en nettoindvandring på 58.886 personer.

Forholdet mellem mænd og kvinder redigér

Der fødes lidt flere drenge end piger. I 2021 blev der således født 105 drengebørn pr. 100 pigebørn. Dette forhold holder sig stort set konstant fra år til år.[18] Da mænd har kortere levetid end kvinder, er der imidlertid flest kvinder i den samlede befolkning. 1. januar 2019 var 50,29 % af befolkningen kvinder.[10]

Forventet levetid ved fødslen (middellevetid) redigér

mænd: 79,4 år
kvinder: 83,1 år (2021/22)[5]

I løbet af de seneste 10 år er middellevetiden steget 1,7 år for kvinder og 2,3 år for mænd.[2]

Husstande og familier redigér

Den gennemsnitlige danske husstand bestod 1. januar 2022 af 2,11 personer.[2] Omkring 1900 var tallet 4,3 personer. Familiens gennemsnitlige størrelse i 2022 var 1,9 personer.[2] En familie er af Danmarks Statistik defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Der kan dermed indgå flere familier i en husstand, idet en husstand omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold.[2]

Befolkningstæthed redigér

Befolkningstætheden i 2022 var ifølge Folketingets EU-Oplysning 138 personer pr. km² - lidt tættere end EU-gennemsnittet, der lå på 109 indbyggere pr. km². Tætheden var nogenlunde på linje med lande som Polen og Tjekkiet.[19]

Pr. 2023 boede 2.685.902 mennesker boede i Jylland, 833.166 i Hovedstaden (dvs. København, Frederiksberg og Gentofte kommuner) og 2.413.588 på Øerne ekskl. Hovedstaden.[20]

Herkomstgrupper redigér

Historisk har befolkningen i Danmark (uden Grønland og Færøerne) været meget homogen. Historisk er det eneste nationale mindretal det tyske mindretal i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på sprog. De seneste årtiers indvandring har dog bragt indbyggere fra en række lande hertil. 1. januar 2023 var der registreret indbyggere fra 207 forskellige oprindelseslande udenfor Danmark plus 384 statsløse og 346 uoplyste.[21] Udover de 5.021.755 mennesker med dansk oprindelse var de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland:

 
Danmarks befolkning pr. 1. januar 2012 efter oprindelse.
Oprindelsesland Antal
  Tyrkiet 65.918
  Polen 54.825
  Syrien 44.534
  Rumænien 44.176
  Ukraine 42.468
  Tyskland 39.207
  Irak 34.518
  Libanon 28.121
  Pakistan 26.714
  Iran 24.118

På de næste pladser fulgte befolkningsgrupper fra Bosnien-Hercegovina, Somalia, Afghanistan, Indien, Storbritannien, Norge, Sverige, Vietnam og Litauen.[21] Desuden boede der i Danmark 1. januar 2023 ca. 17.000 personer født i Grønland[22] og knap 11.000 personer født på Færøerne.[23]

I alt udgør personer med dansk oprindelse 84,6 % af befolkningen, mens 698.000 indvandrere udgør 11,8 % og 213.000 efterkommere af indvandrere 3,6 %.[24] Knap to tredjedele af gruppen af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke-vestlige lande.

Befolkningen i international sammenligning redigér

I 2011 var der ca. 7 mia. mennesker i hele verden, 740 mio. mennesker i Europa og 502 mio. mennesker i EU. Den danske befolkning udgjorde dermed knap en promille af verdens befolkning, knap en procent af Europas og godt en procent af EU's befolkning.[1]

Den danske fertilitet var samtidig på omkring 1,7 og dermed en anelse højere end det europæiske gennemsnit på 1,6, men mindre end verdensgennemsnittet på 2,5. Middellevetiden i Danmark var lidt højere end den europæiske på 76 år og den globale middellevetid, der var 70 år.[1]

Befolkningsfremskrivning redigér

Danmarks Statistik offentliggør hvert år sammen med beregningsinstitutionen DREAM en befolkningsfremskrivning. På grundlag af den historiske udvikling i fødsler, dødshyppigheder, ud- og indvandring fremskrives befolkningen under en række antagelser. I 2022-fremskrivningen var der befolkningstilvækst i alle år frem til 2060, bortset fra i 2023, hvor der forventedes en negativ nettoindvandring. I 2060 vil befolkningen ifølge denne fremskrivning nå op på 6.392.000 mennesker. Der vil være et fødselsoverskud i alle årene bortset fra perioden 2045-2052 og desuden en årlig nettoindvandring på ca. 9.000 personer på længere sigt, som begge trækker befolkningstallet op. Den fortsat stigende levetid vil ifølge fremskrivningen medføre, at gennemsnitsalderen vil stige med ca. 2 år til 44,1 år i 2060.[2]

I 2060 vil befolkningsgruppen med dansk oprindelse ifølge fremskrivningen udgøre ca. 79½ % af den samlede befolkning. Indvandrere vil udgøre ca. 13 % og efterkommere ca. 7½ %. Omkring 57 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.[25]

Sprog redigér

I Danmark tales der flere forskellige sprog, hovedsageligt afhængigt af landsdelen. Der tales dansk i selve Danmark, men det er også på skoleskemaet på Færøerne og i Grønland. Udover dansk tales der færøsk på Færøerne, grønlandsk ( 3 dialekter) i Grønland samt tysk og plattysk (moribund) i en mindre del af Jylland.

Engelskkundskaber er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse og 1. klasse af. Ud over dette tilbyder de fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, som fx tysk, fransk, italiensk, spansk, kinesisk, japansk eller arabisk. Der er modersmålsundervisning i en række kommuner. Københavns Kommune tilbyder således modersmålsundervisning i godt 30 sprog fra portugisisk og litauisk til sorani og kinesisk.[26]

Religion redigér

Folkekirken redigér

Danmark evangelisk-lutherske kirke
år folketal medlemmer procent
1984 5.113.500 4.684.060 91,6 %
1990 5.135.409 4.584.450 89,3 %
2000 5.330.500 4.536.422 85,1 %
2005 5.413.600 4.498.703 83,3 %
2007 5.447.100 4.499.343 82,6 %
2008 5.475.791 4.494.589 82,1 %
2014 5.627.235 4.413.825 78,4 %
2020 5.822.763 4.327.018 74,3 %
2023 5.932.654 4.276.271 72,1 %
Kilde: 1984-2000[27] 2014[28] 2020 og 2023[29]
 
Typisk dansk landsbykirke i romansk stil. Tjørring Kirke

Officielt har Danmark siden cirka 965 været et kristent land, men skiftet mellem den hedenske religion og kristendommen var en langvarig proces, der fandt sted i perioden mellem 700 og 1300. Siden reformationen i 1536 har den evangelisk-lutherske kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af Fredericia i 1682 blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. 72,1 % af den danske befolkning var pr. 1. januar 2023 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[29] I 1908 var det endnu 98,5 %.[30] Dronningen er overhoved for folkekirken, og kirkeministeren er den øverste administrative leder. Folkekirken har traditionelt været ramme om to forskellige retninger, grundtvigianismen over for den mere pietistiske indre mission, men denne modsætning er nu i de fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.

Gennem 1900-tallet er religionens rolle i hverdagen blevet stadig mindre for de fleste danskere, og kun ca. 5 % går til gudstjeneste på ugentlig basis. I de allerseneste år har der ligesom i andre vesteuropæiske lande været en stigende debat om det religiøse, dels om religionens generelle plads i samfundet og dels specifikt om islam som følge af den stigende indvandring.

Andre trosretninger redigér

Udover Folkekirken findes der ingen officiel statistik for medlemstal af de forskellige trossamfund. I Danmark er ufrivillig registrering af personers religiøse tilhørsforhold forbudt.[31] Der kan dog udarbejdes skøn på forskellige måder. En metode er at indsamle oplysninger fra de forskellige trossamfund om deres officielle medlemstal. For religioner, der fortrinsvis dyrkes af nyligt indvandrede befolkningsgrupper, er en anden metode at udarbejde skøn ud fra viden om, hvor mange indvandrere og efterkommere der stammer fra de lande, hvor den pågældende religion er fremherskende. Der er således ingen tvivl om, at islam som følge af den stigende indvandring fra muslimske lande er blevet Danmarks næststørste religion. En undersøgelse foretaget af forsker Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet anslår således, at der var ca. 256.000 muslimer i Danmark ved indgangen til 2020, svarende til 4,4 % af befolkningen.[32]

Andre trosretninger omfatter hver især under 1 % af befolkningen. Her spiller Den Katolske Kirke i Danmark (0,7 %), Jehovas Vidner (0,3 %) og protestantiske frikirker som f.eks. baptister og pinsekirken den største rolle, mens bl.a. buddhisme og bahai er kommet til i de seneste årtier.

Med til billedet af religion i Danmark hører, at mange danskere er medlem af en kirke, selvom de ikke betragter sig som religiøse eller troende: I stikprøver har kun 71% af danskerne angivet, at de er troende,[33] og kun 40% at de er religiøse.[34] Under 21 procent mener, at religion er en vigtig del af dagligdagen.[35]

I forhistorisk tid og ind i middelalderen var nordisk religion den dominerende religionsform. I dag er en genoplivet form af den før-kristne religion, kaldet asatro, godkendt som trossamfund i Danmark. Om den hedenske tid vidner endnu mange stednavne og ugedagene, som er opkaldt efter de gamle guder.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b c d P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.
  2. ^ a b c d e f g h Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021.
  3. ^ H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.
  4. ^ a b Danmarks Statistiks Statistikbank, FERT1: Samlet fertilitet (15-49 år) efter herkomst. Hentet 16. februar 2023.
  5. ^ a b Nyt fra Danmarks Statistik nr. 110, 11. marts 2008: Vi lever stadig længere.
  6. ^ Danmarks Statistiks Statistikbank, HISB7: Middellevetid for 0-årige efter tid og køn. Hentet 16. februar 2023.
  7. ^ a b natmus.dk Nationalmuseet: Hvor-stort-var-danmark-i-vikingetiden/
  8. ^ Danmarks Statistiks Statistikbank, FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger). Hentet 11. februar 2020.
  9. ^ Danmarks Statistik (2018): Befolkningens udvikling 2017. S. 81.
  10. ^ a b Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 16. februar 2023.
  11. ^ Nyt fra Danmarks Statistik nr. 44, 10. februar 2023: Ukrainere stod for 45 pct. af befolkningstilvæksten.
  12. ^ Danmarks Statistik (2018): Befolkningens udvikling 2017. S. 22.
  13. ^ Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 27.
  14. ^ a b P. U. Johansen og M. Trier (2022): Danmarks økonomi siden 1980. 20. udgave. DJØF forlag.
  15. ^ Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 40.
  16. ^ Danmarks Statistiks Statistikbank, INDVAN: Indvandring efter køn, alder, indvandringsland og statsborgerskab. Hentet 10. februar 2023.
  17. ^ Danmarks Statistiks Statistikbank, UDVAN: Udvandring efter køn, alder, statsborgerskab og udvandringsland. Hentet 10. februar 2023.
  18. ^ Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 19.
  19. ^ Indbyggere og areal. Folketinget, EU-Oplysningen. Hentet 16. februar 2023.
  20. ^ Danmarks Statistik, Statistikbanken: FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger). Hentet 16. februar 2023.
  21. ^ a b Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1C: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder (5-års intervaller), herkomst og oprindelsesland. Hentet 16. februar 2023.
  22. ^ Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født i Grønland og bosat i Danmark 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested. Hentet 16. februar 2023.
  23. ^ Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født på Færøerne og bosat i Danmark 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested. Hentet 16. februar 2023.
  24. ^ Statistikbanken: FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 16. februar 2023.
  25. ^ Statistikbanken, tabel FRDK119: Befolkningsfremskrivning 2019 for hele landet efter tid og herkomst. Danmarks Statistik. Hentet 16. februar 2023.
  26. ^ Modersmålsundervisning. Fra Københavns Kommunes hjemmeside. Hentet 16. februar 2023.
  27. ^ Statistics 1984 – 2002 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 226, 6. juni 2002: Fortsat fald i folkekirkens medlemstal.]
  28. ^ "Medlemmer af folkekirken. Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 3. april 2014". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2014. Hentet 3. april 2014.
  29. ^ a b Danmarks Statistiks Statistikbank, KMSTA001: Folketal 1. januar efter sogn, herkomst og folkekirkemedlemsskab. Hentet 16. februar 2023.
  30. ^ Catholic Encyclopedia: Denmark
  31. ^ "Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark. Hjemmesiden religion.dk, 26. marts 2004. Hentet 3. april 2014". Arkiveret fra originalen 18. februar 2010. Hentet 2. februar 2010.
  32. ^ Hvor mange muslimer er der i Danmark? Artikel på Mandag Morgens hjemmeside 24. april 2020.
  33. ^ "Peter Lüchau/European Values Study 1999" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. september 2009. Hentet 2. februar 2010.
  34. ^ "Peter Lüchau/Gallup 1997" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. september 2009. Hentet 2. februar 2010.
  35. ^ Kristeligt Dagblad/Gallup 2006-2008
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_demografi&oldid=11665310"