Dennis Nørmark

dansk antropolog, forfatter og foredragsholder
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Dennis Nørmark (født 2. april 1978) er en dansk antropolog, forfatter og foredragsholder. En tidligere partner og konceptualiserende chef i konsulentvirksomheden Living Institute er han i dag tilknyttet Voluntās som senior advisor.

Dennis Nørmark
Født2. april 1978 (47 år) Rediger på Wikidata
Hadsten, Danmark
BopælKongens Lyngby
Politisk tilhørsforholdLiberal Alliance (2009–2025)
ÆgtefælleMia Amalie Holstein
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet
BeskæftigelseAntropolog, forfatter, foredragsholder
Eksterne henvisninger
https://www.dennisnormark.dk/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nørmark er uddannet cand.mag. i antropologi fra Aarhus Universitet,[1] hvor han fra 2006 til 2011 var ekstern lektor. Desuden var han i en årrække anmelder af videnskabs- og samfundslitteratur på Jyllands-Posten. I dag er Nørmark fast klummeskribent ved Politiken.

Dennis Nørmark forlod i 2014 Living Institute, hvor han havde arbejdet med at kulturtræne virksomheder og organisationer. I forbindelse med dette arbejde udgav Nørmark i 2011 bogen Kulturforståelse for Stenalderhjerner der både samler hans erfaring fra eget arbejde og forbinder det til forskning i kulturforståelse og de mest udbredte kulturforskelle. Bogen udkom tillige på engelsk i 2013. I 2018 udgav han bogen Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting.

Partipolitik

redigér

Nørmark er tidligere medlem af Radikal Ungdom og Det Radikale Venstre, men forlod i 2007 partiet til fordel for det dengang nystiftede Ny Alliance. I januar 2009 var han blandt medstifterne af Borgerligt Centrum. Sammen med Simon Emil Ammitzbøll fulgte han i med over i Liberal Alliance, som han repræsenterede i DR's bestyrelse 2015-2024, fra 2019 tillige som næstformand for bestyrelsen. I maj 2025 skrev han et debatindlæg i Politiken, hvor han forklarede, at han havde meldt sig ud af partiet, der var blevet for konservativt i stedet for liberalt. Den afgørende dråbe var LA's ønske om sindelagskontrol af nye danske statsborgere.[2]

Privat er Dennis Nørmark gift, bosat i Kongens Lyngby og har fire børn.

Bibliografi

redigér
  • Det Virkelige Menneske – sjælens og kulturens naturhistorie, People's Press (med Lars Andreassen, 2007)
  • Friheden Flyver – en debatbog om mangfoldighed, CEPOS (2010)
  • Kulturforståelse for Stenalderhjerner, Det Andersenske Forlag (2011) (genudgivet på Gyldendal i 2013)
  • Cultural Intelligence for Stone-Age Brains, Gyldendal Business (2013)
  • Humanistens Guide til det Private Erhvervsliv (2016)
  • Pseudoarbejde (med Anders Fogh Jensen 2018)
  • Tilbage til arbejdet (2021)
  • Ufrihedens pris - Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan (2023)
  1. ^ "Dennis Nørmark". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen den 18. november 2019. Hentet 18. november 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link).
  2. ^ Dennis Nørmark: Jeg har været medlem af partiet i 15 år. Men det er slut nu. Debatindlæg i Politiken 31. maj 2025.