Radikal Ungdom

dansk politisk ungdomsorganisation

Radikal Ungdom (RU) er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Radikal Ungdom bygger på et socialliberalt og humanistisk grundlag. Den nuværende organisation blev stiftet den 30. april 1994 under navnet Radikal Ungdom af 1994, efter at den tidligere ungdomsorganisation Radikal Ungdom blev opløst på grund af den såkaldte tipsmiddelsag. Organisationen bar navnet Radikal Ungdom af 1994, indtil navnet blev ændret tilbage til Radikal Ungdom i 2015. RU har ca. 1.000 medlemmer.

Radikal Ungdom
RU
 
FormandMaria Georgi Sloth
NæstformandJakob Skyggebjerg Kjær
GeneralsekretærRose Grandeville
 
Grundlagt1911
Reformeret 1994
HovedkontorBergthorasgade 15,
2300 København S
Antal medlemmer1.007 (ifølge DUFs 2021-opgørelse)[1]
ModerpartiRadikale Venstre
 
Politisk ideologiSocialliberalisme
Politisk placeringCentrum
 
Websiteradikalungdom.dk
 

Radikal Ungdom er medlem af tre internationale liberale og radikale paraplyorganisationer: Sammenslutningen for Nordens Unge Socialliberale (SNUS), European Liberal Youth (LYMEC) sammen med Venstres Ungdom, og International Federation of Liberal and Radical Youth (IFRLY).

Radikal Ungdom før 1994

redigér

Radikal Ungdom blev oprettet som Københavns radikale Ungdomsklub i 1904 og blev først landsdækkende i 1911. Først som Den radikale Ungdoms Forbund, senere som Radikal Ungdoms Landsforbund (RUL). På det stiftende landsmøde i Randers den 13.-14. maj 1911 blev det besluttet, at Radikal Ungdom skulle arbejde i principiel tilslutning til Odense-programmet, som Radikale Venstre havde vedtaget i 1905. (Læs programmet på Wikisource.) Initiativtager var formanden for Københavns radikale Ungdomsklub cand.mag. Anders Hansen. Blandt medlemmerne af det første forretningsudvalg var journalist Niels Hasager fra Fyns Venstreblad og fra 1912 den unge student Bertel Dahlgaard.

Radikal Ungdom samarbejdede tæt med andre landes socialliberale ungdomsorganisationer. Således organiserede Hermod Lannung en europæisk ungdomskonference for fred, forsoning og Folkeforbundet i København i 1921. Efter 2. verdenskrig er dele af samarbejdet sket gennem NLRU og senere gennem LYMEC og IFLRY.

I 1940 var Radikal Ungdom medstifter af Dansk Ungdoms Samvirke, som senere blev til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

I 1970'erne fulgte organisationen den traditionelle radikale antimilitariske linje, og forholdt sig kritisk overfor den mere borgerlige linje som Hilmar Baunsgaard, statsminister 1968-1971, repræsenterede.

Radikal Ungdom var medstifter af Folkebevægelsen mod EF i 1972 og forlod bevægelsen igen i 1985. Radikal Ungdom anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EF i 1972 og 1986, men anbefalede at stemme ja ved afstemningerne i 1992 og 1993. Støttede Folkebevægelsen mod EF ved valgene til EF-parlamentet i 1979 og 1984. Støttede Radikale Venstre i 1989.

I 1994 blev Radikal Ungdom i lighed med en række andre politiske ungdomsorganisationer fældet i den såkaldte tipsmiddelsag, hvor det blev opdaget, at organisationerne havde haft kunstigt høje medlemstal og dermed havde fået et uberettiget højt tilskud. Sagen betød, at foreningen lukkede – dog kun for kort efter at blive gendannet.

Radikal Ungdom efter 1994

redigér

Efter nogle år med svære økonomiske forhold lykkedes det i 1996 at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.[2] I årene efter gendannelsen vajede den liberale fane højt. Moderpartiet var i regering med Socialdemokratiet, men Radikal Ungdom krævede skrappe velfærdsreformer og militær indgriben i det tidligere Jugoslavien. Endvidere krævede Radikal Ungdom skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen.

Synspunkterne vandt ikke meget gehør hos hverken Socialdemokratiet eller Radikale Venstre. Radikal Ungdom fik en del presseeksponering grundet uenigheden med moderpartiet og kritikken af regeringssamarbejdet. Radikal Ungdom indledte et samarbejde med Venstres Ungdom, som også krævede skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I perioder var kritikken af SR-regeringssamarbejdet så stærk, at Radikal Ungdom truede med at trække sin støtte til radikal deltagelse i regeringen. Op til folketingsvalget i 1998 indledtes dog et samarbejde med DSU, som resulterede i en fælles valgudtalelse. Frem mod årtusindeskiftet foreslog Radikal Ungdom at afskaffe folkepensionen og erstatte den med tvungne private pensionsopsparinger. Desuden var legalisering af hash og øget boligbeskatning på det politiske program.

Radikal Ungdom var frem til 2013 medlem af den internationale nordiske paraplyorganisation Nordens Liberale og Radikale Ungdom (NLRU), men skiftede d. 15. oktober i dette år til et medlemskab i Nordiska Centerungdommens Förbund (NCF).

Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede Radikal Ungdom et ja.[3]

Skolevalgsresultater

redigér

RU har deltaget i alle skolevalg siden 2015, der har været afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Skolevalg
Valg Formand Stemmer % Mandater +/- Mærkesag #1 Mærkesag #2 Mærkesag #
2015 Christopher Røhl Andersen 9,8
17 / 175
  Fjern karakterkrav på erhvervsskolerne Ligelig fordeling af flygtninge i EU Afskaf nationale test i folkeskolen
2017 Victor Boysen 5.169 11,4
20 / 175
 3 Danmark skal tage i mod flere flygtninge Fjern afgiften på el-biler Indfør aktiv dødshjælp
2019 Sigrid Friis Proschowsky 6.723 11,1
20 / 175
  Danmark skal tage kvoteflygtninge Udfas salget af benzin- og dieselbiler Afskaf karakterkrav på ungdomsuddannelserne
2021 Jacob Robsøe 7.143 14,6
26 / 175
 6 Afskaf topskatten Danmark skal tage 3000 kvoteflygtninge om året Indfør flyafgift
2024 Maria Georgi Sloth 8,72
15 / 175
 9 Afskaf topskatten Indfør samme CO2-afgift for alle erhverv Statsborgerskab i 18-års gave

Landsformænd før 1994

redigér
  • 1993-1994: Anne Cathrine Lausten
  • 1992-1993: Christian Fich
  • 1991-1992: Lars Kaspersen
  • 1989-1991: Lars L. Nielsen
  • 1981-1982: Kim Sejr
  • 1981: Niels Hejlskov
  • 1979-1981: Torben Dreier
  • 1977-1979: Peter Jon Larsen
  • 1975-1977: Hanne-Marie Sieg
  • 1973-1975: Poul Erik Pedersen
  • 1971-1972: Jens Peter Bonde
  • 1969-1970: Jens Clausager
  • 1968-1969: Ole Golbert
  • 1967-1968: Søren Larsen
  • 1966-1967: Leif Seinholt
  • 1965-1966: Ole Tonsgaard
  • 1963-1965: Niels Henrik Gydemark
  • 1962-1963: Asbjørn Bjerre
  • 1962-1962: Jens Baunsgaard
  • 1959-1962: Thorkild Møller
  • 1957-1959: Harald Westergaard Andersen
  • 1954-1957: Asger Baunsbak-Jensen
  • 1951-1954: Arne Lindegaard Rasmussen
  • 1948-1951: Hilmar Baunsgaard
  • 1947-1948: Bjørn Hansen
  • 1945-1947: Erik Jørgensen
  • 1942-1945: Kristen Helveg Petersen
  • 1937-1942: Axel Jensen
  • 1934-1937: Karl Skytte
  • 1931-1934: Rudolf Zeuthen
  • 1928-1931: Peter Veistrup
  • 1926-1928: N.P. Nielsen
  • 1924-1926: Hother Kirkegaard
  • 1920-1924: Oluf Johansen
  • 1917-1920: Anders Olsen
  • 1915-1917: Bertel Dahlgaard
  • 1911-1915: Anders Hansen

Formandskaber efter 1994

redigér

Bemærk at foreningen 2014 ændrede struktur, så der nu valgtes både en organisatorisk og en politisk næstformand, hvor der før 2014 kun valgtes én næstformand. I 2020 ændredes organisationen igen, så der atter kun vælges en næstformand.

  • 2023-nu: Maria Georgi Sloth og Jakob Skyggebjerg Kjær
  • 2022-23: Maria Georgi Sloth og Katinka Langdahl-Frederiksen
  • 2021-22: Jacob Robsøe og Katinka Langdahl-Frederiksen

Hovedbestyrelsen

redigér

Hovedbestyrelsen består af Radikal Ungdoms Landsformandskab, den organisatoriske og politiske ledelse, samt Hovedbestyrelsesformandskabet og én repræsentant fra hver af Radikal Ungdoms lokalforeninger.[5]

Lokalforeninger

redigér

Radikal Ungdom er som organisation opbygget af lokalforeninger spredt over hele landet.[6]

Referencer

redigér
  1. ^ Driftstilskud - politiske ungdomsorganisationer 1994-2021. DUF, 18. januar 2022.
  2. ^ Hvorfor Radikal Ungdom af 1994? (Webside ikke længere tilgængelig) – omkring tipsmiddelsagen
  3. ^ "Retsforbeholdskampagnen er i gang! Radikal Ungdom". Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 4. februar 2016.
  4. ^ Radikal Ungdom får ny formand. Hentet fra altinget.dk 12. september 2019.
  5. ^ "Radikal Ungdom - Kontakt". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2019. Hentet 8. oktober 2019.
  6. ^ Radikal Ungdom - Lokalforeninger
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

redigér

55°40′23.86″N 12°34′29.19″Ø / 55.6732944°N 12.5747750°Ø / 55.6732944; 12.5747750