Diskussion:Danske jernbaner
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| B | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
 Huskeliste for Danske jernbaner:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
| |
Ufuldstændige og fejlfyldte lister
redigérJeg er ked af det, John, men anser stadig oversigterne for så ufuldstændige OG fejlfyldte, at de nok slet ikke burde være publiceret endnu. Derfor min advarsel mod at fæste nogen som helst lid til artiklens indhold! Hvad jeg faktisk stadig mener er rigtigt, uanset at du rettede den.
Jeg har desværre ikke selv tilstrækkelig paratviden til at kunne korrigere i detaljer, men kender nok til dansk jernbanehistorie til at se adskillige basale mangler og direkte fejlagtige oplysninger. En del kunne være undgået ved noget så banalt som at slå op på nettet, hvor der findes adskillige detaljerede oversigter. Hvor mange selskaber, de 13? stadig trafikerede privatbanestrækninger lige nu er fordelt på, ved jeg ikke, men der er langt flere end de 3, du anførte.
ØSJS hedder måske Østbanen nu, men eksisterer. Hedder Hjørring-Hirtshals noget andet end HP nu? Skagensbanen eksisterer stadig. VLTJ eksisterer endnu. Varde-Nr.Nebel eksisterer endnu.
Mit budskab er sådan set: Hellere slet ingen artikel end en forhastet og dermed fejlbehæftet. En liste skal (pr. redaktionsdatoen) være fuldstændig; ellers ER den fejlagtig.(Skrev VseA (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Listen er ufuldstændig, men ikke forkert ... ØSJS eksisterer ikke mere som selvstændigt selskab, indgår i HL (Hovedstadens Lokalbaner - der er HURs jernbaneselskab)sammen med GDS, HFHJ, HHGB og LNJ, ligesom OHJ og HTJ er ophørt med at eksistere og samlet i det amtslige Vestsjællands Lokalbaner. Om eksisterende selskaber efter omdannelse af de tidligere privatbaner til "amtsbaner" se f.eks. Jernbanetilsynets hjemmeside www.jernbanetilsynet.dk. Alle privatbaner er omdannet til amtslige selskaber - nogle har fået nyt navn (HP og SB er nedlagt på generalforsamling samme dag som NJJ opstod ved fusion af de to) medens andre drives videre under samme navn (Ringkøbing amt ejer f.eks. Vestbanen (VNJ ex. Varde - Nørre Nebel) fuldt ud, men lader Arriva Tog drive banen. ØSJS's / Østbanens strækninger eksisterer, men det gør selskabet ikke - det har i hvert fald - jf. Jernbanetilsynet - ikke status som jernbaneselskab. 62.243.114.176 18. dec 2003 kl. 07:01 (CET)
Nedlagte jernbanelinjer
redigérNår talen er om nedlagte jernbanelinjer må jeg nødvendigvis tænke på de strækninger i (det indre) København som forlængst er nedlagt, men som har efterladt sig et minde som er synligt på et kort over byen. F.eks. er Sønder Boulevard anlagt hvor jernbanen fra Roskilde indførtes til den første banegård (samme sted som nuværende Kbh. H., men med sporene vinkelret på de nuværende!). Noget lignende gælder måske i andre danske byer. Jeg véd ikke om dette hører hjemme i nærværende artikel eller andetsteds.
Sebastjan 10 jan. 2005 kl. 09:15 (CET)
På en eller anden måde hører de vel hjemme i listen, men i nogle tilfælde er der tale om at en tracé er forlagt, men "linjen" er den samme. De tre hovedbanegårde hænger jo også sammen med en noget forskellig linjeføring. Sådanne er så vidt jeg ved også tilfældet enkelte andre steder (altså ikke bare mindre tracéændringer) og de bør i det omfang de beskrives i listeformen tages med. Min hensigt er efterhånden at beskrive de enkelte strækninger, herunder også Københavnske Banegårde, så flere linjer / strækninger kan ende med at henvise til samme artikel, med lidt mere udførlig historie end listen kan fortælle.
--John 10. jan 2005 kl. 09:33 (CET)
Silkeborg-Langå?
redigérDen nedlagte linie Silkeborg-Thorsø-Langå mangler så vidt jeg kan se i oversigten? Der står noget om den her: [1], men jeg ved ikke, hvad den hed (som forkortelse) eller hvornår den præcist blev nedlagt. Strækningen Silkeborg-Thorsø blev vistnok nedlagt nogle år før Thorsø-Randers. Lars Helbo
- Du har helt ret, Lars. Strækningen har ingen forkortelse (de er knyttet til privatbanerne = selskabet mere end strækningen) og Silkeborg-Langå var en statsbanestrækning. Jeg er faktisk ved at lave et tjek af de der mangler (der er typisk netop de nedlagte statsbanestrækninger) - jeg regner med at komplettere listen en af de kommende dage. --John 21. jul 2005 kl. 15:42 (CEST)
Ved køreplanskiftet i maj 1971 blev der nedlagt rigtig mange jernbaner. Herunder også Silkeborg-Laurbjerg (-Langå) banen. Iøvrigt blev Grindsted også hårdt ramt i maj 1971; byen mistede jernbaner i fem forskellige retning Sallingboen 27. dec 2005 kl. 10:11 (CET)
Hornsherred Banen
redigérDer var planlagt en Hornsherred Bane fra Midtsjælland til Frederikssund. Den kan jeg ikke finde.Dysse 21. maj 2011, 23:49 (CEST)
Du kan jo prøve at kigger her: Sjællandske midtbane--Lcl 22. maj 2011, 09:19 (CEST)
Maks. hastighed
redigérJeg flytter nedenstående kort fra artiklen her til diskussionssiden, da kortet har nogle faktuelle fejl, som også gjorde sig gældende i 2014, da kortet blev lavet:
- 120 km/t på Øresundsforbindelsen (200 km/t)
- 120 km/t mellem Roskilde og Holbæk (160 km/t)
- Tinglev-Sønderborg fremstår ikke elektrificeret
Prøver at høre om brugeren, der står bag kortet, kan kontaktes med henblik på korrektion. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2016, 15:44 (CET)
.png)
Aarhus Letbane
redigérSkal Aarhus Letbane, som er en sporvognslinje, figurere i denne artikel? mvh Per (PerV) (diskussion) 15. jan 2018, 10:30 (CET)
- Der er forskel imellem et sporvejsnet og letbaner, selvom de er samme type af materiel. Forskellen er hvor meget af sporet som er i eget areal.
- De fleste kilometer af Aarhus Letbane bliver på gamle jernbanestrækninger, hvor der er mulighed for godstrafik (hvis det bliver udnyttet) - så jeg vil omtale det. Men der kommer jo også letbaner i Odense og ved København, som ikke får forbindelse til det øvrige jernbanenet. --Steen Th (diskussion) 15. jan 2018, 13:17 (CET)
- Letbanen er nok en slags "mellemfænomen": modsat Metroen i København, der overalt har sit eget trace, er letbanen på visse strækninger en integreret del af bytrafikken på samme måde som sporvogne. Men hvis der på et tidspunkt sker en adskillelse fx med et lavt hegn mellem letbanetraceen og den øvrige trafik, vil der kunne argumenteres for, at der også i dette tilfælde er tale om en jernbane, omend med en særlig funktion (som S-baner og Metroen). Forøvrigt eksisterer der også jernbaner med andre specifikke opgaver fx roebanen ved Assens Sukkerfabrik, som i princippet heller ikke har forbindelse med jernbanenettet, og den gamle kalkbane på Stevns var oprindeligt ligeledes en egen bane, som senere blev forenet med jernbanenettet. Det gør det vanskeligt med en entydig definition. Personligt synes jeg, at lighederne med jernbaner er større end med sporveje, men grænsen er ulden, og jeg vil ikke afvise at ændre holdning. Diskussionen minder lidt om spørgsmålet, om standsningssteder skal kaldes for stoppesteder eller stationer, og som i dette tilfælde synes jeg, at vi skal vente og se, hvordan den almindelige opfattelse udvikler sig. Fænomenet er trods alt så nyt i Danmark, at vi ikke bør forhaste en afgørelse. Rmir2 (diskussion) 15. jan 2018, 13:36 (CET)
- Efter min mening burde vi have en artikel om "Letbaner og sporveje i Danmark", hvor de nuværende og kommende letbaner og de tidligere sporveje kan omtales! mvh Per (PerV) (diskussion) 15. jan 2018, 15:29 (CET)
- Letbanen er nok en slags "mellemfænomen": modsat Metroen i København, der overalt har sit eget trace, er letbanen på visse strækninger en integreret del af bytrafikken på samme måde som sporvogne. Men hvis der på et tidspunkt sker en adskillelse fx med et lavt hegn mellem letbanetraceen og den øvrige trafik, vil der kunne argumenteres for, at der også i dette tilfælde er tale om en jernbane, omend med en særlig funktion (som S-baner og Metroen). Forøvrigt eksisterer der også jernbaner med andre specifikke opgaver fx roebanen ved Assens Sukkerfabrik, som i princippet heller ikke har forbindelse med jernbanenettet, og den gamle kalkbane på Stevns var oprindeligt ligeledes en egen bane, som senere blev forenet med jernbanenettet. Det gør det vanskeligt med en entydig definition. Personligt synes jeg, at lighederne med jernbaner er større end med sporveje, men grænsen er ulden, og jeg vil ikke afvise at ændre holdning. Diskussionen minder lidt om spørgsmålet, om standsningssteder skal kaldes for stoppesteder eller stationer, og som i dette tilfælde synes jeg, at vi skal vente og se, hvordan den almindelige opfattelse udvikler sig. Fænomenet er trods alt så nyt i Danmark, at vi ikke bør forhaste en afgørelse. Rmir2 (diskussion) 15. jan 2018, 13:36 (CET)
- Der er faktisk allerede en Sporveje i Danmark, men artiklen lader mildest talt noget tilbage at ønske. Hvad angår roebanerne, banen i Fakse Kalkbrud m.fl., så var det industribaner, dvs. baner der normalt kun benyttes i tilknytning til en bestemt industri. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. jan 2018, 16:02 (CET)