Diskussion:Indkøbsforeningerne i 70erne

Sletningsforslag: Indkøbsforeningerne i 70erne

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Bruger:Toxophilus har påsat notabilitetsskabelon på Indkøbsforeningerne i 70erne. Det er nok tvivlsomt, om lige præcis dette årti skulle være særligt interessant, men hvis der ikke er en hovedartikel at sammenskrive til, kan løsningen blive sletning. --|EPO| COM: 6. mar 2021, 17:05 (CET)

  •   Formalia Artiklen er oprettet af Bruger:Venslev
  •   Slet - jeg har svært ved at se, at fænomenet skulle være så specielt, at det kræver en særskilt artikel. En overordnet artikel om indkøbsforeninger ville være godt, men ellers kan pointerne skrives ind i artiklen om ungdomsoprøret eller lignende artikel. Artiklen er desuden kildeløs, så det er postulater, som ikke er underbygget. Toxophilus (diskussion) 6. mar 2021, 20:30 (CET)
  •   Behold Som udgangspunkt er alle historiske emner vel relevante, uanset hvilket årti de fandt sted i. Jeg hører gerne argumenter for det modsatte. --Madglad (diskussion) 7. mar 2021, 23:42 (CET)
  •   Slet - Som artiklen fremstår på nuværende tidspunkt er den uencyklopædisk. Jeg ville foretrække at den blev sammenskrevet til f.eks. Indkøbsforening, men af mangel på artikel at sammenskrive den til, mener jeg at den kan slettes.--Kjeldjoh (diskussion) 9. mar 2021, 08:47 (CET)
  •   Behold - Et overset emne i (samtids)historien. Ungdomsoprøret var ikke kun et storbyfænomen. Der er nu et par referencer. - Nico (diskussion) 9. mar 2021, 09:46 (CET)
  •   Behold - jeg er enig i diagnosen, der er udgangspunktet for forslaget og de brugere, der anbefaler sletning: En særskilt artikel om disse foreninger netop i et bestemt årti virker umotiveret og er i modstrid med, hvordan vi normalt beskriver den historiske udvikling af diverse fænomener. Så det ville være bedre, hvis indholdet blot stod som en del af en overordnet artikel indkøbsforening. Jeg synes dog ikke, det er en logisk konsekvens at slette den nuværende tekst, og slet ikke nu, hvor den er blevet forbedret med kilder. Det vil være bedre at bruge teksten som basis for en sådan mere generel artikel, dvs. udvide den nuværende tekst med mere information om indkøbsforeningernes senere historie, så man på et tidspunkt, når det er relevant, kan ændre artiklens navn til det bredere emne. Da det jo ikke giver mening at bestemme, at nogen skal foretage denne udvidelse med det samme, er den naturlige konklusion at beholde artiklen i sin nuværende form, men opfordre til, at en interesseret skribent på et tidspunkt vil foretage sådan en generalisering. Jeg synes ikke, at det er direkte problematisk, at den nuværende tekst bliver stående indtil da. Informationen virker korrekt nok. Økonom (diskussion) 9. mar 2021, 10:13 (CET)
  •   Kommentar Jeg finder det lidt problematisk at skrive det ind i en artikel om indkøbsforeninger generelt, der formentlig vil komme til at handle om indkøbsforeninger i landbruget eller købmandskæder, hvilket er langt fra det foreliggende emne. En sammenskrivning med en artikel om 70'ernes landkollektiver vil være mere relevant.- Nico (diskussion) 9. mar 2021, 10:46 (CET)
  •   Behold - Jeg mener også, at emnet har en selvstændig relevans i relation til datidens kulturelle og idemæssige strømninger. --Ingmar~dawiki (diskussion) 9. mar 2021, 11:03 (CET)
  •   Kommentar @Nico: Du har vist ret i, at det kan være malplaceret at sammenskrive med de nævnte foreninger. Men så burde man måske snarere lave en artikel-opdeling på typer i stedet for tidsperioder. Da jeg skrev min første kommentar, havde jeg bl.a. artiklen om Københavns Fødevarefællesskab, som tidligere har været underkastet en slettediskussion, i tankerne. Denne type indkøbsforeninger (sammenslutninger af forbrugere) minder vel mere om de omtalte fra 1970'erne, som artiklen også nævner til sidst. Artiklen om fødevarefællesskabet har p.t. et rødt link til "indkøbsforening". Økonom (diskussion) 9. mar 2021, 11:45 (CET)
 Konklusion:
Der er klar overvægt er brugere, som ønsker at beholde artiklen. --|EPO| COM: 20. mar 2021, 09:00 (CET)
Tilbage til siden »Indkøbsforeningerne i 70erne«.