Diskussion:Søndergårde (Hadsund)/Arkiv 1


Nominering til lovende artikel redigér

  • Jeg vil gerne vide hvorfor et inferiørt emne som en gruppe huse i Hadsund skal udnævnes til en lovende artikel.mvh Per (PerV) (diskussion) 17. jun 2013, 16:31 (CEST)¨
    • Hvis 411 parceller er en lille gruppe huse, hvad er en stor grubbe huse så? Det kan godt være at du PerV ikke kan se noget ved denne bydel, men det kan vi i Hadsund, omegn og andre brugere på Wikipedia. Vh --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 17. jun 2013, 23:52 (CEST)
  • Jeg forstår ikke hvilken rolle billeder af et ganske almindeligt gult hus og et rødt hus på Ringvejen i Hadsund spiller og hvorfor de skal være i galleriet på en lovende artikel på dansk wikipedia.mvh Per (PerV) (diskussion) 17. jun 2013, 16:31 (CEST)
    • Jeg er ikke sikker på at du har læst artiklen igennem, det ville nok være en fordel at gøre først. Nu skal jeg da fortælle dig det, de to huse er nogle de første huse der blev bygget i landsbyen. Vh --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 17. jun 2013, 23:52 (CEST)

*Først og fremmest vil jeg gerne vide, hvorfor du flytter rundt på mine indlæg på denne side. Så vidt jeg ved, er du tidligere blevet kritiseret for at redigere i andres indlæg. Jeg forventer du umiddelbart flytter mine indlæg tilbage, hvor du har flyttet dem fra, og i fremtiden undlader at redigere i mine indlæg!

    • Husk altid at se efter før de beskylder andre for noget de ikke har gjort, men jeg kan da nævne at det var. Patchfinder der flyttede dine kommentarer til diskussionssiden da det er en Huskeliste ikke en diskussionsliste. --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 18. jun 2013, 07:47 (CEST)
  • Der ud over har du stadig, ikke i artiklen forklaret hvorfor "Det gule hus er beliggende på hjørnet af Ringvejen, bygget omkring 1900." og "Det røde hus er et af bydelens ældste og flotteste huse, bygget omkring omkring 1900." er interessant for andre end indbyggere i Hadsund.
    • Jeg afventer oplysninger op bygningerne, jeg kan ikke forklare hvorfor det gule hus er beliggende på hjørnet af Ringvejen, det er der vidst ingen der kan. --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 18. jun 2013, 07:47 (CEST)
  • Og ikke mindst: Hvad gør de fire billeder i galleriet på en lovende artikel med titlerne: "Huse i Søndergårde.", "Søndergårde set mod syd.", "Søndergårde set mod syd." og "Søndergårde set fra nord.". Hvilken encyclopedisk interesse har de?
    • Nu skal jeg da gerne skære det ud i pap, det forklare jo næsten sig selv. Billede'"Huse i Søndergårde:" Vise nogle af de huse der er beliggende ud til den gamle udfærtsvej mellem Sundhusene og Visborg (Gl. Visborgvej) husene et også her bygget mellem 1880-1900. Billede "Søndergårde set mod syd."' Forklare sig selv, Søndergårde set mod fra nord mod syd. Det sidste billede ("Søndergårde set fra nord.") giver jo også sig: Søndergårde set fra syd mod nord. Vh--Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 18. jun 2013, 07:47 (CEST)
  • Du burde måske tænke over at dette er "Dansk Wikipedia" og ikke Hadsunds Wikipedia. Efter min mening betyder det, at emner, der er af lokalhistorisk interesse, ikke nødvendigvis har {{notabilitet}} på en landsdækkende wikipedia.
  • På en lovende artikel forventer jeg iøvrigt at der er arbejdet med sproget og grammatikken, så artiklen ikke er smækfyldt med stavefejl! mvh Per (PerV) (diskussion) 18. jun 2013, 02:35 (CEST)

Jeg har sagt det tidligere, men skal gerne gentage det: wikipedia er blandt andet en "opdateret" udgave af J.P. Trap: Danmark. Det betyder, at alle lokaliteter incl landsbyer og bydele kan have relevans. Det, artiklen beskriver, er jo en lille del af urbaniseringen i Danmark, og derfor har det relevans. Jeg ved, at flere andre, som bidrager til denne side af dansk wikipedia, har samme holdning. Rent faktisk arbejdes der netop nu på at lave bydels-infobokse til alle relevante artikler. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 18. jun 2013, 10:46 (CEST)

  • Jeg er faktisk ret meget i tvivl om Dansk Wikipedia "er [skal være] blandt andet en "opdateret" udgave af J.P. Trap: Danmark". Hvis det er vedtaget, er det forbigået min opmærksomhed. Det vil jo i praksis betyde, at al diskussion om {{notabilitet}} er udelukket, hvis et stednavn har været omtalt i Trap Danmark, eller hvis stednavnet er et autoriseret stednavn. Det er da vist en omfattende fortolkning af notabilitet, som ikke har været diskuteret?
    Jeg vil meget gerne deltage i en diskussion på landsbybrønden om dette, hvis nogen for alvor mener det! mvh Per (PerV) (diskussion) 18. jun 2013, 16:34 (CEST)
  • "Der skal strammes væsentligt op på sprog og grammatik"
    Du bør stadig arbejde med sproget: Prøv f.eks. at læse den her linje fra artiklen: "Søndergårde er opvokset langs vejen der i gamle dage gik fra Aalborg-Hobro landevejen videre i gennem Søndergårde til Visborg,", og læs så hvad opvokse betyder på dansk her. Opvokse henfører til noget "organisk". En by, bydel eller landsby "vokser ikke op". Den opstår. Det er bare et enkelt eksempel. Du kan altså ikke sætte {{Gjort}} ved "strammes væsentligt op på sprog".
    Pls en lovende artikel bør have styr på sproget. mvh Per (PerV) (diskussion) 23. jun 2013, 14:39 (CEST)
Til PerV: Faktisk tillader Ordbog over det danske sprog også den "overførte" betydning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. jun 2013, 17:34 (CEST)
  • Til Rmir2: I den artikel, du henviser til, som er fra 1934, står den nævnte betydning som 2.2), altså ikke nogen hovedbetydning.
    Selv i 1934 var hovedbetydningen under 1.1): om mennesker ell. dyr: blive større.
    Under 2.2) står der "(nu næppe br.) om tiltagen i størrelse, antal: forøges; stige. Leth.​(1800). Hans Gield er opvoxet til mange Tusinde. VSO. MO.". Altså er det eneste eksempel Ordbog over det danske sprog giver fra 1800, og i 1934 var ordet i den betydning "næppe brugt". Så hvis vi ikke skal skrive wikipedia med et ordbrug fra 1800, næppe brugt i 1934, må en anakronisme som denne ud for at artiklen kan udnævnes som lovende.
    Men jeg kan jo se, at du selv har rettet opvokset til opstået, så finder du vel også, at det var en anakronisme? mvh Per (PerV) (diskussion) 23. jun 2013, 19:00 (CEST)
Drilsk svar. Ja, jeg rettede det for god ordens skyld, men jeg kunne have sparet mig. Bebyggelsesgeografen Aage Aagesen har fx. anvendt ordet på samme måde i Atlas over Danmark, bind 2 (1961), s. 38, og det var først efter at have konstateret dette, at jeg kontrollerede din henvisning og opdagede, at den ikke gik på ODS, hvor der forøvrigt kun bringes enkelte eksempler, og hvor dateringen af disse derfor kan være meget tilfældig. Det er den danske sprogkulturs særkende, at vi ofte flytter begreber fra en oprindelig betydning til at medtage en anden også. Noget andet er, at jeg finder det mere konstruktivt for wikipedia at vejlede frem for blot at påpege fejl og kritisere andre for dem. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. jun 2013, 19:43 (CEST)
  • Jeg mener stadig sproget skal gennemgås med et tættekam, der er f.eks. ikke styr på nutid/datid og særskrivning. Når en artikel nomineres til LA, tillader jeg at forholde mig til det, og påpeje fejl og mangler, uden at føle mig forpligtiget til at foretage de nødvendige rettelser, hvorfor har vi ellers noget der hedder "Evaluering". mvh Per (PerV) (diskussion) 23. jun 2013, 20:56 (CEST)
Vi kan godt blive enige om, at sproget kunne trænge til en gennemgang, men formålet med evaluering er at påpege mangler for at få dem løst. Noget andet er, at det må være i alles fælles interesse at bidrage til at få dem løst. Ingen "ejer" (eller ansvarer) for artikler, og du vil da også se, at jeg flere gange har rettet/tilføjet, hvis jeg har fundet det hensigtsmæssigt. I værste fald sker der ikke andet end, at artiklen står tilbage med de mangler, der nu måtte være, hvilket er uheldigt, hvis vi ønsker, at wikipedia skal tages alvorligt som informationskilde; der er fortsat folk, der ikke ønsker at tage os alvorligt. Derfor er en positiv indsats vigtig, og så vidt, jeg har bemærket, har du ikke holdt dig tilbage for at rette sproget i andre artikler. Således er mit syn på sagen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 23. jun 2013, 21:54 (CEST)
Nej, som du siger, holder jeg mig ikke tilbage med at rette stad -> by, rørelse -> bevægelse osv., når jeg har tid; men det kan ikke være min pligt at skrive en hel artikel om, fordi jeg påpeger svagheder. Jeg har da også lige ryddet en stribe stavefejl ud af denne artikel. Men omskrivning fra nu- - datid, orker jeg bare ikke. Lige nu har jeg et par andre prioriteter, som jeg synes er vigtigere. Eksempelvis af få styr på samtlige artikler om koncentrationslejre. Det er vel ok, at jeg prioriterer? mvh Per (PerV) (diskussion) 23. jun 2013, 22:20 (CEST)

Det er dit valg. Rmir2 (diskussion) 23. jun 2013, 22:51 (CEST)

Problemet med disse Hadsund og omegn artikler er ikke, om de er notable, for det er de fleste (potentielt). Men at Søren1997 nominerer dem på stribe, uden at han i forvejen har gennemarbejdet dem tilstrækkeligt, det trætter utrolig meget, og det gør det umuligt at give artiklerne den seriøse behandling, som de fortjener. Søren1997 må bare acceptere, at han stadig har meget at lære i en alder af 15, og at han ikke kan få alt udpeget som lovende, fordi det langt fra er alt, der findes tilstrækkeligt med data og kilder om og fordi at hans tålmodighed, metodik, sprog og selvkritik er utilstrækkelig. --Patchfinder (diskussion) 23. jun 2013, 23:03 (CEST)


Dimitteret fra et seminarium/seminarie eller fra et seminar ? redigér

Med denne redigering fra 'seminariet' til 'seminaret' vil jet mene at PerV direkte indfører en fejl i artiklen - altså retter Søren1997s rigtige oplysning til en forkert. PerVs version:

Han hed Søren Sørensen og var dimitteret fra seminaret i Lyngby i 1862 og var ansat ved skolen i Søndergårde i 1863. Han var anset for at være en flittig og dygtig lærer.

Her indføjer Søren1997 oplysningen om læreren (med et par overflødige kommaer ganske vist)

Han hed Søren Sørensen og var dimitteret, fra seminariet, i Lyngby i 1862 og ansat ved skolen i Søndergårde i 1863. Han var anset for at være en flittig og dygtig lærer.

Man dimitterer fra et seminarium/seminarie - her et lærerseminarium. Et seminar er snarere et slags kursus som man afslutter, eventuelt med nogle point.

Retskrivningsordbogen skelner således
seminar sb., -et, -er, -erne (møde med oplæg og diskussioner; en kursusform)
seminarie (el. seminarium) sb., -t, -r, -rne (læreanstalt til uddannelse af folkeskolelærere el. pædagoger), i sms. seminarie-, fx seminarielærer
Fra brændselshus til brændeskur

PerV retter i samme omgang også her. At det kun skulle være et skur til brænde og ikke et hus var det også rart at få kildebelagt. I 1860'erne kunne der vel være brug for noget der i omfang snarere kunne kaldes et brændselshus og ikke blot et brændeskur. Altså: Søren1997 kunne måske give en titel og sideangivelse på formuleringen, så man ikke associerer forkert når man læser det og tror det er et bette skur til en hyggepejs der er tale om.

Dialekt

Søren1997 bruger somme tider dialekt, fx 'lagde' i stedet for 'lå' ("lagde længst mod nord") Det er som "han tog hans hat og gik" gangbart på jysk, men som bornholmerne må afstå fra at bruge tre køn her på Wikipedia, må jyder også afstå fra deres særkender. ("te hans Muer" / til sin mor)

Google kan hjælpe lidt. Prøv disse artikler (dog: ikke alle 'lagde' skal rettes til 'lå'): Jernbanegade (Hadsund) - Søndergårde (Hadsund) - Hadsund Posthus - Hadsund Syd (lovende) - Hadsund Kirke - Hadsunds historie - Holterne.

Nu er jeg selv ganske som Søren1997 - og måske som det nu synes også PerV ;) - en 'usikker sprogbruger'. Derfor er jeg en flittig bruger af Retskrivningsordbogen på nettet, og kan ikke nok anbefale andre at gøre det samme - det kunne sikkert fange en del fejl og somme tider endda måske forhindre uheldige rettelser.

Til Søren1997

Jeg vil gentage min opfordring fra "Diskussionen genoptages nu" hvor jeg skrev:

"...Må jeg stille et forslag: Søren kunne tromme nogle lokale folk sammen - fx på byens bibliotek og gerne med et par dansklærere - og sprogligt gennemgå alle artikler der har med Hadsund at gøre. Folk i byen må da være glade for den gode dækning her og kunne passende kvittere ved at bidrage med et sådant gennemsyn."

Jeg mener ikke du i en rum tid skal interessere dig for at udnævne artikler til noget - "Lovende" eller andet - men tage en periode hvor du sammen med andre gode lokale folk i og omkring Hadsund i fællesskab arbejder på at få alle Hadsund-artikler op på et bedre sprogligt niveau. Der er lærere, bibliotikarer, lokalhistorikere, folk på turistkontoret, kulturhuset, lokalavisen osv. Alle steder må man vel efterhånden vide af at Hadsund og omegn på Wikipedia skiller sig ud fra mange andre steder på 5.000 sjæle - og altså have interesse i at hjælpe dig. Tænk over det, jeg håber du har held med det.
-- Mvh PHansen (diskussion) 24. jun 2013, 11:34 (CEST)


J.P. Trap: Danmark redigér

Kan der hentes oplysninger om tiden før 1900-tallet i fx J.P. Trap: Danmark? Vh --Søren1997   (diskussion // Projekter // bidrag) 7. mar 2014, 17:03 (CET)

Tilbage til siden »Søndergårde (Hadsund)/Arkiv 1«.