Åbn hovedmenuen

Hadsund Syd

Soveby få hundrede meter syd for Hadsund på Mariager Fjords sydlige bred
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hadsund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hadsund)

Koordinater: 56°42′33″N 10°7′9″Ø / 56.70917°N 10.11917°Ø / 56.70917; 10.11917

Hadsund Syd
Hadsund Husene
Vejen til færgestedet Færgekroen
Færgevej, Hadsund Syd.jpg Færgekroen (Sønder Hadsund).JPG
HadsundSydStationS.jpg
Jernbanestation Hadsund Syd Station blev nedlagt som jernbanestation i 1969 da Randers-Hadsund Jernbane blev nedlagt. Stationen ejes i dag af virksomheden Rikki Tikki Company
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto På Hadsund Syd
Region Region Nordjylland
Kommune Mariagerfjord Kommune
Sogn Falslev-Vindblæs Sogn
Grundlagt Nævnt første gang i 1487 som Sundkrogen
Postnr. 9560 Hadsund
Demografi
Hadsund Syd byområde 469[1] (2019)
 - Areal 0,57 km²
Kommunen 42.055[1] (2019)
 - Areal 792,92 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.hadsundby.dk

Hadsund Syd (udtale: [ha̝ð̠ˠ̞ˈsɔ̟̝nˀ ˈsyð̠ˠ̞]?) er et byområde eller en soveby få hundrede meter syd for HadsundMariager Fjords sydlige bred med 469 indbyggere (2019).[2] Byen er vokset op ved det gamle færgested ved Mariager Fjord.

Byområdet fungerer i praksis som en bydel til Hadsund med 5.520 indbyggere (2019)[1] på nordsiden af Mariager Fjord. Afstanden til Hadsund udgøres af den 252 m lange Hadsundbro. Dermed er afstanden til Hadsund mere end 200 m, og Danmarks Statistik betragter det derfor som et selvstændigt byområde.

Før 1880'erne blev lokaliteten kaldt Hadsund Huse, i 1883 blev den kaldt Sønder Hadsund indtil 1970'erne, derefter blev den kaldt for Hadsund Syd. Selve byen kan spores tilbage til 1890, mens stedet kan spores tilbage til 1486 under navn Sundkrogen; senere i 1854 blev det til Hadsund Huse (Sønder Hadsund Huse), dernæst Sønder Hadsund indtil 1970'erne, hvorpå den blev kaldt Hadsund Syd.[3] Hadsund Huse er senere blevet brugt til de huse der lå i den nordlige del af Hadsund, som senere er blevet kendte som bydelen Hadsund Huse.[4]

Færgeriet havde hjemsted på sydsiden af fjorden indtil 1772, hvor det blev flyttet på fjordens nordside til Hadsund. I 1904 blev færgeriet erstattet af en fast broforbindelse mellem Hadsund og Hadsund Syd.

Byens største virksomhed er Rikki Tikki Company, som blandt andet er kendt for sine Trip Trap Nisser.[5] Udover den findes der også en genbrugsbutik og Færgekroen med et lille hotel (Hotel Syd). Byen har sin egen lille lystbådehavn for enden af Færgevej ved det gamle færgested.

HistorieRediger

 
Hadsund øverst og Hadsund Syd nederst ca. 1920

Hadsund Syd nævnes første gang i 1478 (27. juli 1478 Hadswnd)[6], i 1579 optræder første gang betegnelsen Hassond ferresstedtt og 1844 Hadsund Huse[6]. 1480 optræder Sundkrogen efter den kro som lå ved færgestedet, (i dag Færgekroen). Oprindeligt udgjordes den samlede bebyggelse af en færgekro og en bådebro. I 1682 var der en gård og 2 huse uden jord.[7]

Grundlag for en egentlig byvækst blev dog først skabt, da der blev bygget en fast forbindelse med jernbane over sundet. Snart fulgte den første fabrik syd for sundet og i tilknytning til denne udvikledes en bymæssig bebyggelse.[8]

Betegnelsen Hadsund Husene er en gammel betegnelse for nogle ejendomme, der lå i nærheden af landevejen Randers-Hadsund syd for Mariager Fjord. Betegnelsen kan gå langt tilbage og er i hvert fald benyttet fra 1736.[9] Ved den tid bestod Hadsund Husene af Hadsund Færgested, Hadsund toldsted og tre eller fire mindre ejendomme, formentlig med lidt jordtilliggende.

I 1787 regnes 41 personer til Hadsund Huse[9] fordelt på færgestedet og 8 huse, hvoraf to eller tre dog ikke ville blive regnet med til det område, som vi i dag forstår ved Hadsund Syd.

Ved udskiftningen af Haderup i 1802 regnes færgegården og 6 ejendomme til Hadsund Huse, nemlig de senere matrikelnumre 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13. Alle beboere var da selvejere. I 1880 er der kun 44 beboere i Hadsund Huse fordelt på 7 huse og to gårde (kroen og Vesterskovhus).[10] Befolkningstallet ændrer sig således kun lidt i løbet af 1800-tallet, indtil Randers-Hadsund Jernbane bliver bygget i 1883. Stationen kaldes det første år blot Hadsund, men allerede året efter ses betegnelsen Hadsund Syd, fordi der bliver mulighed for at købe billetter og sende gods til Hadsund by nord for fjorden, og den får betegnelsen Hadsund Nord. Sandsynligvis overføres betegnelsen Hadsund Syd fra stationen til bebyggelsen.[11] I 1901 regnes 103 beboere til Hadsund Syd og der er bygget flere huse. Der bygges stadig flere huse, men i 1925 regnes kun 110 beboere til Hadsund Syd.[4][12]

Betegnelsen Hadsund Huse er en bydel til Hadsund, nord for fjorden.

KroenRediger

Den første kro byggedes i 1823 af kro- og færgemand Peder Nielsen, Rostrup. Denne kro blev ombygget i 1856 af hans søn, Niels Pedersen. Af senere ejere kan nævnes: Jakob Knudsen 1920-34, Fr. Nielsen 1934-37, Christian Borresen 1937-43, Theilmann Møller 1943-50, K. M. Strømberg 1950-52, A. Chr. Andersen 1952-53, Konrad Overgaard 1953-69, Nørgaard Jakobsen 1969-72. Kroen brændte i efteråret 1969, men genåbnedes i ny skikkelse i 1970.[13]

I året 1900 var der på gavlen et stort skilt, hvorpå det meddeltes, at der var staldplads til 50 heste, så rejsende nordpå kunne få staldet ind. Til kroen hørte også et landbrug, ligesom der var købmandsbutik og bageri.[14]

1854Rediger

Hadsund Syd kaldte man tidligere Hadsund Huse, og sådan kaldes det også, da den første folketælling blev foretaget i 1787. De huse og gårde, der lå nord for fjorden kaldte man normalt Skovhusene,[15] men efterhånden begyndte man også at omtale disse huse og gårde som Hadsund Husene.

Da Hadsund fik handelspladsprivilegier i 1854, begyndte byen at vokse frem, og nu kaldte man også bebyggelsen nord for fjorden for Hadsund Huse. Da der så kom jernbane til Randers (med endestation på Syd) i 1883, blev det nødvendigt at skelne mellem bebyggelsen syd og nord for fjorden, og nu begyndte man så at tale om Hadsund Syd og Hadsund Nord, men Hadsund navnet var altså først knyttet til Hadsund nord for fjorden, derefter til Hadsund Syd.

Hadsund færgested havde i 1801 42 indbyggere, i 1840 37 indbyggere, i 1860 44 indbyggere, i 1870 35 indbyggere, i 1880 44 indbyggere.[16]

Søndre Hadsund Huse lå syd for Hadsund (en del af Mariager Fjord) i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, og var et overfartssted til området nord for fjorden. I 1906 havde Søndre Hadsund Huse 95 indbyggere, i 1911 103 indbyggere og i 1916 180 indbyggere. I mellemkrigstiden lå en fabrik ved stationen foruden kroen, men bebyggelsen var beskeden. og indbyggertallet blev ikke opgjort selvstændigt.[17][18][19]

1970Rediger

Indtil 1970 var Hadsund Syd en del af Falslev-Vindblæs sognekommune, der lå i Randers Amt, mens Hadsund nord for fjorden lå i Hadsund Kommune, der var en del af Aalborg Amt. Beboerne på Hadsund Syd fik lov til at stemme om, hvorvidt de efter Kommunalreformen 1970 ville høre til Mariager Kommune, Århus Amt eller til Hadsund Kommune, Nordjyllands Amt. De valgte dengang, at de ville høre til Hadsund.

Det var altså en mindre del af et sogn og en sognekommune, der selv valgte at blive knyttet til Hadsund Kommune, mente man, at det er rimeligt, at man fra 1970 og frem regner Hadsund Syd som en del af Hadsund. Et flertal af beboerne ønskede at blive løsrevet fra resten Falslev-Vindblæs sognekommune for at knytte sig til Hadsund Kommune. I 2007 blev Hadsund Kommune en del af Mariagerfjord Kommune. [20]

Sport, kultur og attraktionerRediger

AttraktionerRediger

Syd for Hadsund Syd ligger den lille bebyggelse Haderup, som har givet navn til både Hadsund og Hadsund Syd. Et par kilometer nordvest for Hadsund Syd ligger Havnø Mølle, som er Nordjyllands ældste vindmølle, bygget i 1842. Møllen er fredet, og den blev fuldstændigt restaureret i 1990'erne.[21] 10 kilometer nordøst for Hadsund Syd ligger Øster Hurup med attraktive badestrande, sommerhusområder, campingpladser.

SportRediger

Der er ingen idrætsforening i Hadsund Syd, så alt sport foregår nord for fjorden i mange af Hadsunds idrætsforening, en af den er Hadsund Boldklub, der udbyder fodbold og håndbold. I Hadsund ligger Hadsund Hallerne der er fælles for Hadsund Syd og Hadsund. Det er en idrætshal hvor man lave forskellige aktiverer.

UddannelseRediger

Hadsund Syd har ingen folkeskole, så det foregår på Hadsund Skole nord for fjorden.[bør uddybes]

UdviklingRediger

 
Den nye bydel og det område Danmarks Naturfredningsforening ville have fredet.

Siden 2009 har Mariagerfjord Kommune kæmpet med af få lov at udstykke et nyt boligområde i Hadsund Syd. For seks år siden prøvede den tidligere Hadsund Kommune det samme, men den gang forgæves. Bydelen blev endelig vedtaget af Mariagerfjord Byråd 18. december 2009. Boligområdet bliver beliggende mellem Hadsund Syd og Haderup. Det får navnet Haderup Sund som var det navn der har givet navn til Hadsund. Når boligområdet er færdigt, vil der stå 115 boliger. I 2010 blev projektet sat på pause efter nogle arkæologisk udgravning havde afdækket et 5000 kvadratmeter stort bopladsområde fra bronzealderen. I 2012 kunne de første parcelhuse sættes til salg.[22][23] Bebyggelsen bindes sammen med både stier og fællesarealer med mulighed for boldspil.[24]

FredningRediger

Danmarks Naturfredningsforening ville have fredet 42,4 hektar jord i det kystnære, landskab på Hadsund Syd. Danmarks Naturfredningsforening ville forhindre, at der en gang om nogle år bygges yderligere op mod 200 huse på 18 hektar inden for det pågældende område. Et område, som mod syd afgrænses af Haderupvej, mod øst af Randersvej, mod vest af Mariagervej og mod nord af det eksisterende boligkvarter i Hadsund Syd.[25]

Mariagerfjord Kommune mente at det havde katastrofale konsekvenser for en fredning i Hadsund Syd; det ville nemlig ikke være muligt med fremtidig boligudvikling syd for fjorden, hvis Danmarks Naturfredningsforening fik opfyldt deres ønske om fredning opfyldt.

Den 3. januar 2013 afviste Fredningsnævnet for Nordjylland at rejse en fredningssag for det 42,2 hektar stort areal. Fredningssag er alvorligt svækket efter at Fredningsnævnet har truffet en afgørelse.[26]

GeografiRediger

Hadsund Syd er beliggende i den nordøstlige del af Kronjylland. Afstanden til stranden ved Kattegat er der 13 kilometer. Hadsund Syd ligger 5 kilometer nordøst for Assens, 46 kilometer syd for Aalborg og 30 kilometer nord for Randers.

Historiske indbyggertalRediger

Indbyggertal fra 1801-2012 (Hadsund og Hadsund Syd) [27] [28]

År Antal boliger Antal indbyggere Fra/til
1801 9 -
1840 7 -2
1870 270 +63
1880 390 +120
1890 110 gårde og huse 701 +311
1921 376 1.971 +1.270
1930 2.415 +444
1955 1.175 2.484 +69
1986 4.000 +1.516
1997 5.103 +1.103
2006 5.526 +423
2007 5.524 -2
2008 5.542 +18
2009 2.558 5.484 -58
2010 5.498 +14
2011 5.519 +21
2012 5.457 -62
2013 5.383 -74

LitteraturRediger

  • Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. Række, 51. Bind, 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1916
  • J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 4, s. 862 (Vindblæs Sogn)
  • Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen, Hadsund – en by bliver til, Hadsund Egns Museum 2004. ISBN 87-988211-1-3
  • Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983, ISBN 87-982081-2-8
  • Aase M. Pedersen Livet omkring en bro, Hadsund Bogtrykkerri/Offset Aps. ISBN 87-981494-2-3
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
  • Lise Andersen Foreningsliv i Hadsund 1884-1994, udgivet af Hadsund Håndværker og Borgerforening 1994. ISBN 87-984925-0-0
  • Arne Lybech, Hadsund Bogen 2010, december 2010. ISBN 978-87-92166-10-4
  • Arne Lybech, Hadsund Bogen 2011, november 2011. ISBN 978-87-993817-3-9
  • Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7
 
Hadsund Syd set fra nord.

NoterRediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Statistikbanken Tabel BEF44
  3. ^ fra ladested til industriby 1983, s. 22
  4. ^ a b Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
  5. ^ http://www.rikkitikki.dk/forside/ Rikki Tikki Compants hjemmeside
  6. ^ a b Hadsund på Danmarks Stednavne
  7. ^ Henrik Pedersen: De danske Landbrug, 1928, s. 281
  8. ^ Hadsund – fra ladested til industriby 1983, s. 4-6
  9. ^ a b Hadsund – en by bliver til 2004, s. 28-30
  10. ^ Hadsund – fra ladested til industriby 1983, s. 25-28
  11. ^ Nordjyllands jernbaner, Stationer, Hadsund Syd Station
  12. ^ J.P.Trap: Danmark, 3. udgave, bind 4, s. 862 og 863
  13. ^ Færgekroens hjemmeside/historie
  14. ^ Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983
  15. ^ Hadsund – en by bliver til 2004, s. 30-32
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 98
  17. ^ kontrolleret i Danmarks Statistiks folketælling 1930
  18. ^ Statistiske Meddelelser 1916, Tabel 4
  19. ^ Geodætisk Instituts kort, målebordsblad 1928-1940.
  20. ^ Hadsund – en by bliver til 2004, s. 15
  21. ^ Fredningssagen på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
  22. ^ Hadsundsyd.dk/presse
  23. ^ Arkæologisk rapport
  24. ^ Fjordavisen – Nyt boligområde i Hadsund Syd
  25. ^ Nordjyske Fredningsmøde om Hadsund Syd
  26. ^ Nordjyske Ingen fredning af Hadsund Syd
  27. ^ Hadsundby/Historie
  28. ^ Erik Johannsen, Danmark Nu, 1997

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: