Drøm

imaginære begivenheder set i sindet, mens du sover
(Omdirigeret fra Drømme)

Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen. De registreres på hurtige øjenbevægelser (REM-søvnfase).

Stürmen und Drängen af Franz Müller-Münster, 1902

Det er spekuleret at alle mennesker drømmer hver nat, men at op til 90% af ens drøm bliver glemt når man er ved at vågne. Det kan forklare, hvorfor nogle mennesker mener at de sover uden at drømme.

Man skal ikke nødvendigvis være i REM-søvn for at drømme, da drømme opstår under alle former for søvn.[1] Det er derfor ikke unormalt at have kortvarige drømme, kort efter man har lagt sig til at sove.

Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent; den aftager med årene. Hos voksne er ca. 20 og 30 procent af søvnen drømmesøvn.

Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 40 minutter.

Uhyggelige, ubehagelige eller på anden måde angstprovokerende drømme kaldes mareridt. Lucide drømme er drømme, der erkendes som drømme.

Drømmes betydningRediger

  Uddybende artikel: Drømmetydning
 
Tempelruiner ved Uruk, hvor Gilgamesh-eposet er henlagt.

Gennem historien har der været flere opfattelser af drømme, og hvordan de kan tydes. I oldtiden ansås drømme for at kunne være varsler om det kommende. Den ældste bevarede omtale af en drøm og dens tolkning findes i Gilgamesh-eposet, hvor helten drømmer om sin modstander Enkidu. I sin første drøm ser Gilgamesh en meteor lande i en mark udenfor Uruk. Gilgamesh trækkes mod stenen, som om den var en kvinde. Efter med stor anstrengelse at have løftet den, slæber han den hjem til sin mor, gudinden Ninsun. I sin anden drøm finder Gilgamesh en økse liggende i gaden. En folkemængde stimler sammen om den, overvældet af beundring. Gilgamesh begejstres selv af øksen, og bærer den til sin mor og lægger den for hendes fødder. Ninsun fortæller sin søn, at både stenen og øksen skal tydes som den mand, han snart vil møde - og som vil vise sig som hans bedste ven.[2]

I Bibelen er der flere steder, hvor drømme tillægges vægt. I 1. Mosebog 28,12-13 så Jakob en stige rejst op til himmelen, og hørte Herrens røst: "Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere."[3]

 
Harald Hårfagers mor, dronning Ragnhild, drømte om et træ, der skød i vejret og bredte sig over Norge.

Josef tydede faraos drømme.[4] For mange af de egyptiske guder var der bygget egne "drømmetempler", hvor folk kunne søge hjælp fra guden gennem drømme.[5] Tolkien bistod ved udgravningen af et romersk tempel i Gloucestershire, der sandsynligvis har fungeret på den vis, viet til guden Nodens.[6]

Artemidoros fra Daldis var antikkens kendteste drømmetyder. Omkring år 100 rejste han rundt, samlede og tydede drømme.[7] I græsk litteratur opptræder typisk en budbringer i drømmen, en mand eller kvinde, som guden sender for at formidle gudens budskab.[8]

I Gunløg Ormstunges saga tyder Bergfin en drøm, Thorstein har haft. Thorstein lytter og siger: "Ilde og uvenligt er Drømmen tydet, men jeg tror ikke, du er Mand for at tyde Drømme." Thorstein bar siden nag til Berfin.[9]

I Halvdan Svartes saga lader Snorre Sturlason dronning Ragnhild drømme om Norges samling, "at hun så sig stå i sin have og fjerne en torn fra sin kjole. Mens hun holdt tornen, voksede den, så den blev en stor stikling, hvis ene ende stak i jorden og straks blev rodfast, hvorpå den anden ende af træet hurtigt løb i vejret. Nu forekom træet hende så stort, at hun ikke havde overblik over det; det havde en umådelig omkreds. Den nederste del var rød som blod, men længere oppe var det smukt grønt, og trækronen var hvid som sne. Træets grene var meget store; nogle sad højt oppe, andre længere nede. Træets forgrening var så vældig, at den syntes hende brede sig over hele Norge og endnu videre."[10] Hun blev mor til Harald Hårfager, der angiveligt samlede Norge.

I moderne tid søgte Freud og Jung at forklare drømmes betydning som henholdsvis behovstilfredsstillelse og arketypiske symboler.

En neuropsykologisk teori hævder, at hjernen i drømme ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Beslægtede fænomenerRediger

Déjà vuRediger

Déjà vu er en drømmeagtig oplevelse af, at man har oplevet det foreliggende øjeblik før. Oplevelsen kan ledsage anfald med temporallapsepilepsi. Der foreligger ingen statistik over fænomenet, der anslås at forekomme hos mellem 60 og 80 % af befolkningen. Selv om déjà vu er ret almindeligt, især blandt unge voksne, har eksperter ikke fundet nogen sikker årsag.[11]

DagdrømRediger

Dagdrømme adskiller sig fra natlige drømme ved at foregå i vågen tilstand. Dagdrømme kan betragtes som en slags fantasi, hvor man afkobler sig fra virkeligheden

Den østrigske læge Sigmund Freud mente, at dagdrømme var udtryk for en undertrykkelse af instinkterne[12]. Ifølge Erich Klinger bruges dagdrømmeri snarere til at udholde kedsomhed og rutine[13]. Anden nyere forskning siger, at dagdrømmeri er godt og fremmer kreativitet[14].

Fantasi og håbRediger

Fantasi og håb er også blevet sammenlignet med nattens drømme. For eksempel skrev Diogenes Laertius, at Aristoteles havde kaldt håbet for en slags drøm. Den danske forfatter Jens Baggesen benytter adskillige steder drømmen som et synonym for begejstring eller fantasi[15]. Fantasien ligner drømmen ved at være udtryk for menneskets forestillingsevne.

Psykose, delirium og hallucinationRediger

Den franske filosof Michel Foucault skriver, at galskab og sindssygdom er blevet opfattet en som slags drøm[16]. Sådan er delirium, psykose og hallucination blevet sammenlignet med drømme igennem historien.

Vågendrøm og søvngængerlivRediger

Endelig benytter den danske filosof Anders Dræby begreberne søvngængerliv og vågendrøm til at beskrive en tilstand, hvor man endnu ikke er fuldt åndeligt vågen[17]. Som sådan er søvnængerlivet eller vågendrømmen et udtryk for, at man ikke er helt bevidst i hverdagen, ligesom man ikke er fuldt bevidst i nattens drømme.

BøgerRediger

  • Bertelsen, Jes (2016): Drømme, chakrasymboler og meditation. Rosinante
  • Dræby, Anders (2017): Vågendrøm. Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders (2018): Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag
  • Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
  • Freud, Sigmund: The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis.
  • Freud, Sigmund (2012): Drømmetydning. Lindhardt og Ringhof
  • Groth, Jørgen (2012): Drømmearbejde - om at anvende det ubevidstes symboler. Munksgaard
  • Jung, C. (2000): Dreams. Routledge
  • Thompson, Evan: Waking, Dreaming, Being: Self and Consciousness in Neuroscience, Meditation, and Philosophy. Columbia University Press, 2014, ISBN 978-0-231-13709-6
  • Vedfeldt, Ole (2007): Drømmenes dimensioner. Gyldendal
  • Vedfeldt, Ole (2013): Din guide til drømmenes verden. Gyldendal

ReferencerRediger

  1. ^ "Videnskab.dk: Derfor husker nogle mennesker oftere deres drømme". Arkiveret fra originalen 12. april 2020. Hentet 12. april 2020. 
  2. ^ Gilgamesh' drøm
  3. ^ 1. Mos kap. 28
  4. ^ 1. Mos kap. 41
  5. ^ A. Okasha: Psykiatri i det gamle Egypt
  6. ^ Templet i Lydney Park
  7. ^ https://snl.no/Artemidoros_fra_Daldis
  8. ^ Antikkens drømme
  9. ^ https://heimskringla.no/wiki/Gunløg_Ormstunges_Saga
  10. ^ Halvdan Svartes saga (kap. 6)
  11. ^ Déjà vu
  12. ^ The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis. p. 492.
  13. ^ Klinger, Eric October 1987. Psychology Today.
  14. ^ "Derfor skal du dagdrømme | PSYKOLOGI". Arkiveret fra originalen 9. august 2018. Hentet 9. august 2018. 
  15. ^ Jens Baggesens danske værker: -6. bd. Skjemtsomme riimbreve og poetiske epistler, 1.-2. samling. 1845, s 11
  16. ^ Michel Foucault, Galskabens historie, 2003
  17. ^ Anders Dræby, Livskunsten filosofien om at vågne op til livet, 2018; Vågendrøm, Det kongelige bibliotek, 2017 Arkiveret 8. november 2019 hos Wayback Machine

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger