Sigmund Freud

østrigsk læge, grundlægger af psykoanalysen (1856-1939)

Sigmund Freud (oprindeligt Sigismund Schlomogomacho Freud, men skiftede navn omkring 1875) er født 6. maj 1856 i Freiberg (i dag Příbor) i Tjekkiet. Freud døde 23. september 1939 i London. Freud var en østrigsk læge af jødisk familie, der blev kendt som skaber af psykoanalysen og religionskritiker. Han anses for at være en af 1900-tallets mest indflydelsesrige tænkere.

Sigmund Freud
Sigmund Freud LIFE.jpg
Personlig information
Født Sigismund Schlomo Freud Rediger på Wikidata
6. maj 1856
Freiberg in Mähren, Mähren, Kejserriget Østrig
Død 23. september 1939 (83 år)
London, England, UK
Dødsårsag Strubekræft Rediger på Wikidata
Gravsted Golders Green Crematorium Rediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Bopæl Wien, London Rediger på Wikidata
Far Jakob Freud Rediger på Wikidata
Mor Amalia Nathansohn Freud Rediger på Wikidata
Søskende Alexander Freud,
Anna Freud Bernays,
Julian Freud,
Regina Debora Freud,
Maria Freud,
Esther Adolfine Freud,
Pauline Regine Freud,
Alexander Gotthold Efraim Freud Rediger på Wikidata
Ægtefælle Martha Freud (1886-1939) Rediger på Wikidata
Børn Ernst Ludwig Freud,
Martin Freud,
Mathilde Freud,
Anna Freud,
Oliver Freud,
Sophie Freud Rediger på Wikidata
Familie Edward Bernays (nevø) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Universitet
Elev af Carl Friedrich Wilhelm Claus, Joseph Stefan, Jean-Martin Charcot, Alois Pokorny, Ernst Wilhelm von Brücke med flere Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Essayist, psykoanalytiker, neurolog Rediger på Wikidata
Forsknings­område Psykologi
Psykiatri
Arbejdssted Wien Universitet
Kendt for Psykoanalysen
Kendte værker Jeget og Idet, Kulturens byrde, 3 afhandlinger om sexualterorien, Drømmetydning, Totem og Tabu Rediger på Wikidata
Hovedværk Drømmetydning (1901)
Påvirket af Spielrein, Breuer, Charcot, Darwin, Dostoyevsky, Goethe, Haeckel, Hartmann, Jackson, Jacobsen, Kant, Mayer, Nietzsche, Schopenhauer, Shakespeare, Sophokles
Har påvirket Spielrein
Edward Bernays
Eugen Bleuler
John Bowlby
Viktor Frankl
Anna Freud
Otto Gross
Arthur Janov
Ernest Jones
Carl Jung
Melanie Klein
Jacques Lacan
Fritz Perls
Otto Rank
Wilhelm Reich
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society,
Goetheprisen (1930) Rediger på Wikidata
Signatur
FreudSignature.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han levede 80 år af sit liv i Wien, hvor han studerede medicin fra 1873 og tog embedseksamen i 1881. Da Nazityskland besatte Østrig i 1938, flygtede han til England.

Freud var optaget af hypnose, med Jean Charcot som en inspirationskilde. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens katartiske effekter.

Et af hans første store værker var "Drømmetydning", der udkom i 1900.

Han skrev også Hverdagslivets Psykopatologi (1904) og Indføring i Psykoanalysen 1-2 (1916-1917).

PsykoanalyseRediger

Freuds medicinske uddannelse ledte til hans interesse for psyken og psykiske lidelser. Som led i hans interesse for menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Freud udførte samtaleterapi med neurotiske patienter og studerede deres drømme og barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Hans interesse for det lille barns udvikling hang sammen med hans syn på menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (den orale fase, den anale fase og den Falliske/Ødipale fase), der har betydning for udviklingen af den voksnes personlighed og psykiske liv.

Psykoanalysens bud på overvindelse af neuroser går ud på at styrke Jeg'et ved, at patienten gennem en dybgående psykoanalyse (der ikke sjældent varer 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres.

Ved hjælp af følgende model (der ofte afbildes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Den mest primitive del og samtidig den tidligste kaldes Det'et (Id'et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter og det senere fortrængte psykiske materiale (ønsker eller lyster). Det'et fungerer efter lystprincippet – drifter søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen til realiteterne – og er ubevidste. I Det'et hersker primærprocesserne, som fungerer helt anderledes end de logiske sekundærprocesser, der dominerer jeg'et.

I modsætning til det driftstyrede Det, findes Overjeg'et (Superego), som er personens censurinstans. Overjeg'et er den del af personligheden, der huser samvittighed, moral og idealforestillinger (jegidealet). Det er overjeg'et, der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg'ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser. Overjeg'et er af Freud blevet beskrevet som ødipuskompleksets arvtager.

Imellem det'et og overjeg'et findes den realitetsorienterede del af personligheden, nemlig Jeg'et (Ego). Hovedopgaven for jeg'et er at tage hensyn til realiteterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Pointen er, at jeg'et skal sikre et kompromis mellem det'ets søgen efter umiddelbar drifttilfredsstillelse og overjeg'ets normer/idealer. For at sikre dette, råder jeg'et over en række bevidste funktioner, (de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse og sprog, der kan hjælpe personen til at tilpasse sig på bedste måde. Jeg'et råder også over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

Freud beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten (libido).

Arven fra FreudRediger

Filosofi:
Selvom han betragtede sig selv som videnskabsmand, var Freud en stor beundrer af Theodor Lipps (1851-1914), en filosof og vigtig støtte for ideerne om det ubevidste og empatien.[1] Freuds egne teorier har i hele 1900-tallet dertil haft en stor betydning for de humanistiske studier – især på Frankfurterskolen – samt litteraturen (se fx Sandemoses Vi pynter os med horn).

FodnoterRediger

  1. ^ Zombie Pigman, G.W. (april 1995). "Freud and the history of empathy". The International journal of psycho-analysis. 76 (Pt 2): 237-56. 
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisningerRediger