Åbn hovedmenuen

Beatrix af Nederlandene

forhenværende dronning af Nederlandene, 1980-2013
(Omdirigeret fra Dronning Beatrix)

BaggrundRediger

Beatrix tilhører grenen Lippe-Biesterfeld af den tyske adelsslægt Lippe. Kognatisk nedstammer hun blandt andet også fra den frisiske gren af huset Oranien (Oranje på nederlandsk), og dettes stamfader Jan de Oude (den Gamle), greve af Nassau og yngre broder af Vilhelm af Oranien, som ses som Nederlandenes far. Friesland har haft statholdere fra denne gren siden 1584. Den første var Vilhelm Fredrik, søn af Jan de Oude. Fra 1747 leverede denne gren også statholdere til de andre nederlandske områder efter, at den hollandske gren af Oranien-slægtens mandlige linje (stamfader Willem de Zwijger (Vilhelm den Tavse) eller Vilhelm I af Oranien) var uddød. Dette skete, da Vilhelm den tredje, statholder af Holland og konge af England, faldt af sin hest og døde i 1702.

van Oranje-NassauRediger

Navnet blev første gang fastlagt som et kongelig navn ved kongelig dekret den 8. februar 1901, at dronning Wilhelminas eventuelle børn skal bære dette navn, men da som "van Oranje Nassau". Nederlandene gjorde dette for at bevare dette historiske navn for eftertiden.

Den 8. januar 1937 blev det fastlagt ved et nyt kongelig dekret, at eventuelle børn af daværende prinsesse Juliana ville komme til at hedde "van Oranje-Nassau", altså med bindestreg.

Den 16. februar 1966 blev ved endnu et kongelig dekret fastlagt, at prinsesse Beatrix' børn skulle kaldes "van Oranje-Nassau".

Det foreløbigt sidste kongelige dekret fra 2. januar 1967 foreskriver, at hendes søstres eventuelle børn kun ville få personlige titler (ikke arvelige) som prins eller prinsesse "van Oranje-Nassau" efterfulgt af faderens etternavn.

Opvækst og uddannelseRediger

 
Beatrix som barn sammen med moren Juliana i 1938

Beatrix blev født i Paleis Soestdijk i Baarn (i provinsen Utrecht). 5. august 1939 blev søsteren Irene Emma Elisabeth født. I Baarn boede den kongelige familie frem til maj 1940, da de flygtede for den tyske invasion, først til Storbritannien, senere videre til Ottawa i Canada. De vendte tilbage til Nederlandene den 2. august 1945. Beatrix havde da fået en søster til, Margriet Francisca, født 19. januar 1943. Den sidste søster, Maria Christina, blev født 9. oktober 1947 på Soestdijk. Hun blev kaldt Marijke, og kom senere til at bruge navnet Christina.

Beatrix' skolegang begyndte med folkeskole i Canada, og fortsatte i Nederlandene frem til eksamen fra Baarns Lyceum i 1956.

Fra hun fyldte 18 år i 1956, tog hun del i statsråd og kunne efter den nederlandske grundlov bære kongelig ansvar. Hendes optræden under officielle opgaver i 1950- og 1960-erne gav henne tilnavnet Prinsesse Smil. Hun var tidlig klar over hvilke pligter, hun som fremtidig overhoved for det nederlandske kongehus ville komme til at bære, og tog disse meget alvorligt.

I 1956 begyndte hun at studere ved universitetet i Leiden, flyttede på hybel og fulgte forelæsninger indenfor sociologi, jurisprudens, økonomi, konstitutionel lovgivning og parlamentær historie. Ved siden af dette fulgte hun også forelæsninger om kulturen i Surinam og på de forhenværende Nederlandske Antiller, international politik, folkeret, historie, den nederlandske grundlov (het Statuut van het Koninkrijk) og europæisk lov. En anden del af hendes uddannelse i disse år var arbejdsbesøg hos ulige europæiske og internationale organisationer i Genève, Strasbourg, Paris og Brussel. I juli 1961 bestod hun eksamen ved det juridiske fakultet. Ved siden af studierne fandt hun tid til at være et aktivt medlem af Foreningen for Kvindelige Studenter i Leiden.

I 1963 besøgte hun Japan, Canada og USA. I USA blev hun modtaget i Det Hvide Hus af præsident John F. Kennedy. Det samme år flyttede hun ind på Drakestein slot i Lage Vuursche ved Baarn, hvor hun blev boende, senere med familie, helt frem til 1981 efter, at hun overtog tronen fra dronning Juliana i 1980. Familien trivedes så godt på Drakestein, at de så dette slot som et "tabt paradis", da hendes nye rolle som dronning betød, at familien måtte flytte til Huis Ten Bosch i Haag. Paleis Noordeinde i centrum af Haag blev arbejdssted fra 1984.

Forlovelse og bryllupRediger

Den 1. maj 1965 blev hun for første gang fotograferet sammen med Claus von Amsberg. 28. juni 1965 blev forlovelsen mellem Beatrix og den tyske diplomat Claus Georg Wilhelm Otto Friedrich Gerd von Amsberg annonceret af dronning Juliana og prins Bernhard via radio og TV. Forlovelsen udløste mange reaktioner på grund af, at Claus var tysk statsborger. Det blev ved Rigslov af 8. december 1965, Stbl. 525, givet tilladelse til giftermål af "De Tweede Kamer" (andetkammeret i det nederlandske parlament). To dage senere blev Claus nederlandsk statsborger.

Brylluppet fandt sted i Amsterdam den 10. marts 1966. I Amsterdams rådhus stod borgmester van Hall for formaliteterne, mens den kirkelige vielse blev foretaget af præsten H.J. Kater i Westerkerk. Prædikenen blev holdt af præsten J.H. Sillevis Smitt. Claus fik i denne sammenhæng titlen "Prins af Nederlandene" og "Jonkheer af Amsberg".

Den 27. april 1967 blev kronprins Willem-Alexander født i Utrecht, den første mandlige arving til den nederlandske trone i 116 år. I 1968 og 1969 blev Johan Friso og Constantijn født. I tiden efter brylluppet rejste Beatrix og Claus flere gange til udlandet, blandt andet foretog de en rejse til Sovjetunionen som blev anset som kontroversiel.

Prins Claus døde 6. oktober 2002.

Rejser og aktiviteterRediger

Prins Claus og prinsesse Beatrix donerede folkets bryllupsgave – et stort beløb – til velgørende formål. Beløbet blev delt mellem 4 nationale foreninger for forældre med handicappede børn, ekstra medicinsk udstyr til "Henri Dunant" (et sygehusskib tilhørende det nederlandske Røde Kors) og handikappede børn og unge i Surinam og på De Nederlandske Antiller. På denne tid var prinsesse Beatrix blandt andet formand for en europæisk arbejdsgruppe for frivilligt arbejde inden for udviklingsarbejde i Asien og Afrika, det daglige styre for "de Zilveren Centra" (arbejde blandt unge som bor på internat) og videre for UNICEF og en national fond for børn og unge.

Prinsesse Beatrix har udvist stor interesse for Surinam og De Nederlandske Antiller og deres indbyggere. Hun besøgte landene i 1958 for første gang, og igen i 1965. Under det sidste besøg var hovedinteresserne den sociale og økonomiske udvikling, som landene havde været igennem efter hendes forrige besøg. Under det tredje besøg i 1966 præsenterede hun prins Claus for indbyggerne i disse lande. Både prinsessen og prinsen var til stede, da Surinam fik sin uafhængighed i 1975.

Beatrix har også deltaget i internationale konferencer, blandt andet den årlige Bilderbergkonference, som blev startet på initiativ af prins Bernhard. På disse konferencer deltog fremstående nederlandske og udenlandske politikere, forretningsfolk, fagforeningsledere, journalister og akademikere. Temaer under disse konferencer var aktuelle problemer blandt andet inden for international politik og økonomi.

Koninginnedag / KoningsdagRediger

30. april er en vigtig dato i Nederlandene. For det første var det Beatrix' mor og forgænger Juliana af Nederlandenes fødselsdag. For det andet er det datoen for Beatrix' indsættelse. Denne dag fejres Koninginnedag (Dronningedag), som blev en tradition, mens Juliana var dronning, og selv om Beatrix er født på 31. januar, besluttede hun til ære for sin mor at fastholde den 30. april. Også efter Beatrix' abdikation fastholdes 30. april men nu under navnet Koningsdag (Kongens dag).

AbdikationRediger

Den 28. januar 2013 meddelte Beatrix, at hun abdicererede den 30. april 2013 og overlader tronen til sin ældste søn Willem-Alexander af Nederlandene.[2] Hendes titel herefter er prinsesse af Nederlandene.[3]

Titler, prædikater og æresbevisningerRediger

ÆresbevisningerRediger

KildehenvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ de Jong, Perro (30. april 2013). "The Netherlands' love and respect for Beatrix". BBC. Hentet 5. juni 2015. 
  2. ^ Officielt: Hollands dronning abdicerer | Politiken.dk Hentet den 28.januar 2013
  3. ^ Ved abdikation fik Beatrix titlen prinsesse af Nederlandene. Så snart Beatrix afgår ved døden vil hun igen få titlen dronning af Nederlandene, ligesom Juliana af Nederlandene.
  4. ^ "Modtagere af danske dekorationer". Det danske kongehus. Hentet 23. april 2019. 
  5. ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (doc) (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Hentet 13. juni 2011. 
  6. ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Det norske kongehus.  Teksten "https://www.kongehuset.no" ignoreret (hjælp);

Eksterne henvisningerRediger