Åbn hovedmenuen

e-Boks er en danskudviklet webapplikation, som oprindelig blev lanceret som en platform til sikker, digital post til private, virksomheder og myndigheder. Funktionaliteten i e-Boks er løbende udvidet, så platformen i dag - ud over digital post - også kan anvendes til bl.a. to-vejskommunikation, digitale underskrifter og online-betaling[1]. Brugerne har desuden mulighed for at gemme egne dokumenter og billeder gennem upload.[2]

e-Boks A/S
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche It
Grundlagt 2001
Hovedsæde København Ø, Danmark
Organisation
Antal ansatte
Koncern: 67
Moderselskab Nets A/S og PostNord A/S
Eksterne henvisninger
www.e-boks.dk
CVR-nummer 25674154Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/25674154Rediger på Wikidata

e-Boks anvendes eksempelvis af banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, lønformidlere og andre afsendere[3], som har valgt at digitalisere deres kundekommunikation - eksempelvis ved udsendelse af kontoudskrifter, årsopgørelser, lønsedler eller anden løbende kommunikation. Offentlige myndigheder anvender digital post til bl.a. SU-meddelelser, indkaldelser til bilsyn, indkaldelser til undersøgelse og behandling på sygehus, beskeder fra Udbetaling Danmark m.m.. Dokumenterne gøres oftest tilgængelige for brugerne i PDF-format.

Den enkelte modtager identificeres i e-Boks entydigt på baggrund af CPR-nummer (for private) eller CVR-nummer (for virksomheder). Private brugere får adgang til e-Boks via login med NemID.

Den 1. november 2014 blev det obligatorisk for alle borgere i Danmark over 15 år at kunne modtage digital post fra det offentlige[4]. Brugerne kan vælge enten at modtage posten gennem borger.dk eller gennem e-boks.dk. Også for danske virksomheder er det obligatorisk at kunne modtage digital post fra det offentlige, enten gennem virk.dk eller e-boks.dk. Borgere, som opfylder særlige kriterier, kan dog søge om fritagelse fra at modtage digital post.[5]

Systemet er oprindeligt opfundet i 2000 af to ansatte i KMD (Produktchef Flemming Hansen og Produktchef Henrik Traborg).[kilde mangler] KMD var en del af ejerkredsen indtil marts 2009. I dag er e-Boks A/S et selvstændigt selskab, som er ejet af ligeligt af Nets og PostNord.[6]

Indholdsfortegnelse

ForretningsmodelRediger

e-Boks' kerneydelse er at tilbyde gratis modtagelse og opbevaring af post fra tilsluttede afsendere. Afsendere betaler porto for forsendelserne, som er lavere end omkostningerne ved at udskrive og sende et tilsvarende dokument med brevpost.

UdbredelseRediger

e-Boks havde i 2016 mere end 11 millioner brugere og 30.000 private og offentlige afsendervirksomheder på tværs af Norden. 368 millioner dokumenter blev leveret gennem e-Boks i 2016, og der blev foretaget 2,3 millioner digitale underskrifter via platformen. Udbredelsen af e-Boks har medvirket til store mængder sparet papir, og e-Boks er dermed med til at skåne miljøet, da færre breve betyder en mindsket CO2–udledning og mindre miljøbelastning.

De danske kommuner tilbød tidligt at sende dokumenter via e-Boks, og en lang række aktører i finanssektoren tilsluttede sig umiddelbart efter, i hvilken forbindelse Nets blev medejer af virksomheden og produktet.

I 2005 gennemførte Økonomistyrelsen, der driver statens lønsystem, projektet Digitale lønsedler i staten, hvorefter 215.000 statsansatte udelukkende modtog deres lønsedler i e-Boks[7]. Projektet fordrede en ændring af reglerne på området, så arbejdsgivere blev fritaget for ansvaret for at levere en papirlønseddel, når lønsedlen i stedet blev stillet til rådighed i digital form.[kilde mangler] Denne regelændring har åbnet op for, at andre arbejdsgivere kan vælge udelukkende at tilbyde lønsedler i e-Boks.

I maj 2009 valgte Økonomistyrelsen e-Boks til at udvikle og drive en fællesoffentlig digital post løsning, der tillader alle myndigheder at kommunikere med borgere og virksomheder gennem én kanal. Offentlige myndigheder og institutioner ophører i løbet af det kommende år at sende papirbreve, da al skriftlig kommunikation herefter skal ske digitalt. Folketinget vedtog i juni 2012 Lov om offentlig digital post, der gør det obligatorisk for borgere og virksomheder at kunne modtage post fra offentlige myndigheder digitalt. Overgangen til digital post trådte i kraft den 1. november 2013 for alle virksomheder i Danmark, og for borgerne skete overgangen den 1. november 2014.

I 2012 blev e-Boks lanceret i Norge med e-boks.no, og i 2015 kom også den svenske e-boks.se til.[8]

Digital Post er en løsning til at modtage post fra offentlige myndigheder. En løsning som leveres af e-Boks A/S og er tæt integreret med e-Boks. Det betyder, at man som virksomhed kan tilgå Digital Post både på Virk.dk og e-Boks.dk og dermed få adgang til al sin post ét sted. Som borger kan man tilgå sin post fra både borger.dk og e-Boks.dk.

e-Boks tlbyder apps til de tre mobile hovedsystemer. Apps til iPhone og Android blev lanceret i 2011 og app til Windows Phone i 2012. Desuden har e-Boks et mobilt website, der giver adgang til ens post uden brug af app.

KritikRediger

e-Boks er blevet kritiseret for, at prisen for tilkøbt lagerplads til lagring af dokumenter, der ikke oprindeligt blev modtaget i e-Boks, er for høj[9]. En del af den højere pris kan tilskrives, at e-Boks skal leve op til stramme lovkrav for opbevaring af personlige oplysninger[10], hvilket gør arkitekturen bag løsningen mere kostbar. Der er dog stadig gratis ubegrænset lagerplads for alle dokumenter modtaget af afsendere.

Statens og kommunernes beslutning om kun at tilbyde digitale lønsedler har i øvrigt mødt modstand fra medarbejdere, der har krævet muligheden for at få en papirlønseddel. [11]

ReferencerRediger