Efternavn
| Drenge- | Pige- | Efter- | |||
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Peter | 1 | Anne | 1 | Nielsen |
| 2 | Jens | 2 | Kirsten | 2 | Jensen |
| 3 | Lars | 3 | Hanne | 3 | Hansen |
| 4 | Michael | 4 | Mette | 4 | Pedersen |
| 5 | Henrik | 5 | Anna | 5 | Andersen |
| 6 | Thomas | 6 | Helle | 6 | Christensen |
| 7 | Søren | 7 | Susanne | 7 | Larsen |
| 8 | Jan | 8 | Lene | 8 | Sørensen |
| 9 | Christian | 9 | Maria | 9 | Rasmussen |
| 10 | Niels | 10 | Marianne | 10 | Jørgensen |
Efternavn er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen.
I Danmark står efternavnet (eller familienavnet) sidst i navnerækken, mens det i en række andre navnekulturer optræder som det første navn i navnerækken.
Hvor en person godt kan have flere fornavne eller flere mellemnavne er det i Danmark kun muligt at have ét efternavn. Et efternavn kan i nogen tilfælde dog godt bestå af to, tre eller fire navne (eller navnepræpositioner) der hører sammen enten forbundet med bindestreg eller blot som en helhed uden bindestreg mellem de enkelte led. En del af disse navneformer kommer til landet fra udlandet af, mens andre har historisk rod i Danmark. Bærere af flerleddede navne kan give disse navne videre til andre familiemedlemmer, eller vælge at bortkaste et eller flere af leddene i det flerleddede navn. Derimod er der den begrænsning, at den eneste type nydannede flerleddede navne, der er mulighed for at tage efter navneloven af 2005, er, når to navne, man i forvejen har ret til at tage som efternavn, forbindes med en bindestreg. Efternavne med mere end én bindestreg mellem navnene, som for eksempel navnet Krag-Juel-Vind-Frijs, er af historisk oprindelse, og kan kun tages indenfor den familie, der allerede bærer sådanne navne.
De første efternavnslignende navne var beskrivende – enten fagbetegnelser (Smed, Bonde, Møller) eller navne, der beskrev slægts- og boligforhold (Olesdatter, Østergård).
Rediger
Hovedartikel: Navnelov.I 1526 påbød Frederik 1. at adelen skulle have faste efternavne.
Med navnelovene af 1828 og 1856 blev faste efternavne påbudt for alle.
Hvilken "gaard" er mest populær?Rediger
I Danmark er efternavne med endelsen "gaard" og i mindre grad "gård" populære. De mest almindelige former er med verdenshjørner, fx Østergaard.
I følge Danmarks Statistik er Østergaard det mest udbredte med 10.164 personer, efterfulgt af Vestergaard med 9.079, Nørgaard 8.468 og Søndergaard med 7.792 personer. En anden form for Nørgaard, Nørregaard, er mindre populær og bæres af 1.166 personer.
Se ogsåRediger
Eksterne henvisningerRediger
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |
- Navne – Danmarks Statistik Arkiveret 28. oktober 2016 hos Wayback Machine
- 28. februar 2013, videnskab.dk: Hvor stammer vores efternavne fra? Arkiveret 22. september 2020 hos Wayback Machine