Elisabeth Engberg-Pedersen

dansk sprogforsker og professor

Elisabeth Engberg-Pedersen (født 2. juli 1952 i Svendborg[1]) er en dansk sprogforsker og professor i anvendt lingvistik ved Københavns Universitet.[2] Hun har været en vigtig drivkraft indenfor Dansk Funktionel Lingvistik[3] og gjort størstedelen af arbejdet med beskrivelsen af dansk tegnsprog i moderne tid.[4]:230 Hun har også arbejdet med autisme og forholdet mellem sprog og kognition indenfor bl.a. semantik og pragmatik ud fra en kognitiv-funktionel vinkel.[5]

Hun har været formand for Dansk Tegnsprogsråd i Dansk Sprognævn 2015-2021[6] og er formand for Martin Levys Mindelegat[7] samt optaget i Videnskabernes Selskab i 2011[5] og Kraks Blå Bog.[1] I 1994 modtog hun Castbergprisen.[8]

Hun er medlem af redaktørgruppen for Acta Linguistica Hafniensia[9] og har været formand for uddannelsesudvalget for professionsbacheloruddannelsen til tegnprogs- og skrivetolk[1] samt medlem af bestyrelsen for Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation – KC.[10]

Derudover har hun deltaget i debatter om betydningen af cochlearimplantater i døve børn for dansk tegnsprog,[10] og argumenteret for at det er uhensigtsmæssigt politisk at nedprioritere støtte til dansk tegnsprog.[11]

BiografiRediger

Elisabeth Engberg-Pedersen er uddannet cand.mag i lingvistik og dansk fra 1979 og var kandidatstipendiat ved Københavns Universitet 1983-85 og derefter adjunkt i sprogpsykologi 1984-1989. I 1989-1992 var hun forskningskonsulent for Døves Center for Total Kommunikation. Hun var seniorstipendiat på Københavns Universitet 1992-1992 og modtog doktorgraden for sin afhandling Space in Danish Sign Language i 1993[12] og var lektor i lingvistik fra 1994 og frem til 2009 hvorefter hun har været professor i anvendt lingvistik.[13][1]

I 2012 blev der udgivet et nummer af Lingvistkredsens tidsskrift Acta Linguistica Hafniensia tilegnet Elisabeth Engberg-Pedersen i anledning af hendes 60-års-fødselsdag.[3]

BevillingerRediger

Elisabeth Engberg-Pedersen har modtaget en række bevillinger til forskningsprojekter hvor hun har været forskningsleder:[2]

  • Sprog og kognition belyst ved atypisk udvikling (LaCPI), 2011-2014 - finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
  • Taler(u)sikkerhed i tegnsprog, 2016-2017 - finansieret af Oticon-fonden.
  • Dansk tegnsprog og SignGram Blueprint, 2018-2019 - finansieret af Augustinus Fonden, Direktør Alfred Jacobsens Fond og Schwab Charitable Fund.

Udvalgte publikationerRediger

  • Engberg-Pedersen, Elisabeth (1993). Space in Danish Sign Language: The Semantics and Morphosyntax of the Use of Space in a Visual Language. Hamburg: Signum. ISBN 3-927731-45-5. OCLC 31607877.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth; Fortescue, Michael; Harder, Peter; Heltoft, Lars; Falster Jakobsen, Lisbeth, red. (1996). Content, expression and structure: Studies in Danish functional grammar. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. ISBN 978-90-272-3032-4. OCLC 34410822.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth (1998). Lærebog i tegnsprogs grammatik (2. udgave). København: Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, KC. ISBN 87-89082-09-5. OCLC 460252617.
  • Engberg-Pedersen, Elisabeth; Fortescue, Michael; Harder, Peter; Heltoft, Lars; Herslund, Michael; Falster Jakobsen, Lisbeth (2005). Dansk Funktionel Lingvistik (PDF). Københavns Universitet, Handelshøjskolen i København & Roskilde Universitetscenter.
  • Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9Wikidata Q82004418

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d "Engberg-Pedersen, Elisabeth". Kraks Blå Bog. Hentet 14. marts 2022.
  2. ^ a b "Elisabeth Engberg-Pedersen". Københavns Universitet. Hentet 27. marts 2022.
  3. ^ a b Harder, Peter; Gregersen, Frans; Poulsen, Mads (2012). "Editors' introduction". Acta Linguistica Hafniensia. 44 (1): 1-3. doi:10.1080/03740463.2011.735471. ISSN 0374-0463.
  4. ^ McGregor, William B.; Niemelä, Janne Boye; Bakken Jepsen, Julie (2015). "Danish Sign Language". I Bakken Jepsen, Julie; De Clerck, Goedele; Lutalo-Kiingi, Sam; McGregor, William B. (red.). Sign Languages of the World: A Comparative Handbook. Berlin: De Gruyter Mouton. s. 195-234. ISBN 9781614518174.
  5. ^ a b "Professor Elisabeth Engberg-Pedersen". Hentet 13. marts 2022.
  6. ^ "Ny formand for Dansk Tegnsprogsråd". Dansktegnsprog.dk. Hentet 13. marts 2022.
  7. ^ "Martin Levys Mindelegat". Københavns Universitet. Hentet 13. marts 2022.
  8. ^ "Castbergprisen". Døvefonden. Hentet 14. marts 2022.
  9. ^ "Editorial Board". Acta Linguistica Hafniensia. Hentet 13. marts 2022.
  10. ^ a b Fink-Jensen, Jens; Hansen, Winnie Hjorth, red. (2007). Københavns Universitets Årbog 2006. Copenhagen: University of Copenhagen. ISBN 978-87-90655-56-3. Hentet 26. marts 2022.
  11. ^ Engberg-Pedersen, Elisabeth (2016). "Er dansk tegnsprog et truet sprog?". Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. 22 (63): 8-11. ISSN 1399-8617. Hentet 27. marts 2022.
  12. ^ Pedersen, Elisabeth (1993). Space in Danish Sign Language: The Semantics and Morphosyntax of the Use of Space in a Visual Language. Hamburg: Signum. ISBN 3-927731-45-5. OCLC 31607877.
  13. ^ "Elisabeth Engberg-Pedersen: CV". Københavns Universitet. Hentet 13. marts 2022.
 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.