Semantik er en gren af lingvistik, som beskæftiger sig med betydning. I tværsproglig semantik sammenligner og kontrasterer man betydningsenheder i forskellige sprog. Semantik adskiller sig fra pragmatik ved primært at beskæftige sig med sprogligt indkodet betydning, hvorimod pragmatik beskæftiger sig med ytringer og den mening, som sprogbrugere kommunikerer og opfatter i en bestemt kontekst.

Leksikalsk semantikRediger

I leksikalsk semantik analyseres ords betydninger, sådan som de er blevet indkodet i et bestemt sprog. Alt efter formål og teoretisk udgangspunkt kan analysen bestå i en beskrivelse, en klassifikation eller en dekomposition af ordet.

 
"Parasolfod": I Den Danske Ordbog forklaret med teksten "tung holder til en parasol som forhindrer den i at vælte eller blæse omkuld".

I ordbøger kan den leksikalske semantik være repræsenteret som en lille tekst der forklarer ordet, på engelsk en "gloss". For eksempel er ordet "parasolfod" forklaret med teksten "tung holder til en parasol som forhindrer den i at vælte eller blæse omkuld".[1] Specielle ordbøger for leksikalsk semantik er synonymordbøger og begrebsordbøger. Et eksempel på en dansk begrebsordbog er Den Danske Begrebsordbog fra 2015.

Forhold mellem ord med hensyn til betydning kan beskrives i en database. Et eksempel på typer af databaser er de såkaldte ordnet, der er inspireret at det oprindelige engelsk-sprogede WordNet af psykologen George A. Miller og Christiane Feldbaum. På dansk findes ordnettet DanNet,[2] der er frit tilgængeligt.[3] Disse ordnet kan beskrive forhold mellem navneord via såkaldt synonymsæt (synsets). Forhold mellem synonymsættene bliver beskrevet via overbegreber (hypernymer) og underbegreber (hyponymer),[4] for eksempel at rødhals er en underbegreb af fugl. Derudover kan synonymsættet også være beskrevet via forhold som kan kaldes meronymi og holonomi, der beskriver del-hele-forhold, for eksempel at et næb er en del af en fugl. Det kan også udtrykkes som at "næb er et meronym af fugl" eller at "fugl er et holonym af næb". På dansk kan meronymer dannes ved sammensætning,[5] for eksempel er sammensætningen "zebrahale" halen på en zebra, det vil sige zebrahale er en del af en zebra.

 
Rødhals/rødkælk synonymsættet er et underbegreb af fugl i følge DanNet.

Som eksempel er ordet "rødhals" beskrevet i DanNet. Det er angivet til at være et navneord og er knyttet til et synonymsæt (synonymsæt nummer 11616) via dets såkaldte ordbetydning (nummer 21069275). Synonymsættet er også forbundet til ordet "rødkælk" (nummer 11044132), og synonymsættet bliver da beskrevet med mærkatet "{rødhals_1; rødkælk_1}". Blandt "{rødhals_1; rødkælk_1}"-synonymsættets overbegreber er synonymsættet der betegner den primære betydning af ordet "fugl". Synoymsættet er beskrevet via en afkortet forklaring "fjerklædt hvirveldyr der har næb og vinger, og som ..." og har et par brugseksempler "Skoven var fuld af fugle. De kvidrede og sang omkring os", "Melvin sprang op af lænestolen og kiggede på fuglene, der fløj rundt ude i haven" og "Alle pigerne sad og nussede med små dyr. Pipfugle, mus og den slags". Den afkortede forklaring er taget fra Den Danske Ordbog hvor den fulde forklaring findes.[6]

Grammatisk semantikRediger

I grammatisk semantik analyseres betydning, sådan som den er blevet indkodet i morfologiske og syntaktiske konventioner.

Semantisk terminologiRediger

HenvisningerRediger

  1. ^ opslag på "parasolfod"
  2. ^ Bolette Sandford Pedersen; Sanni Nimb; Jørg Asmussen; Nicolai Hartvig Sørensen; Lars Trap-Jensen; Henrik Lorentzen (14. august 2009), "DanNet: the challenge of compiling a wordnet for Danish by reusing a monolingual dictionary", Language Resources and Evaluation, 43 (3): 269-299, doi:10.1007/S10579-009-9092-1. Wikidata Q28125499
  3. ^ "DanNet". Københavns Universitet. 
  4. ^ George Armitage Miller (1998), "Nouns in WordNet", WordNet: An Electronic Lexical Database: 23-46.  |chapter= ignoreret (hjælp)Wikidata Q98000380
  5. ^ Asgerd Gudiksen (2. april 2000), "Er orddannelse forudsigelig?", NyS, 26-27: 197-223, doi:10.7146/NYS.V26I26-27.13415. Wikidata Q98071899
  6. ^ Den Danske Ordbog "fugl".

Yderligere litteraturRediger