Erik Thomsen (fløjtenist)

dansk fløjtenist, kgl. kapelmusikus og kammermusiker

Erik Thomsen (24. august 1908Frederiksberg9. februar 1986 i Nærum) var en dansk fløjtenist, kgl. kapelmusikus og kammermusiker.

MusikerfamilieRediger

Erik Thomsen er søn af klarinettisten, kgl. kapelmusikus Julius Thomsen, der foruden at være 2.soloklarinettist i Kapellet underviste ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Julius Thomsen var i en årrekke sidemand til den legendariske Aage Oxenvad. Erik Thomsens farfader var militærmusiker, og farbroderen Wilhelm var hornist i Bergen Filharmoniske Orkester i Norge. Erik Thomsen var svoger med fagottisten, kgl. kapelmusikus prof. Aage Bredahl. Han var 1954 - 1971 bofælle med cellisten, kgl. kapelmusika Grethe Jespersen og derefter med fløjtenisten Nina Udsen, der havde været hans elev. Skuespilleren Jane Thomsen er hans datter.

UddannelseRediger

Erik Thomsen tog studentereksamen samt filosofikum og havde planer om at studere farmaci. Musikken fik dog overtaget, og han blev optaget ved Det kgl. danske musikkonservatorium hvor Holger Gilbert-Jespersen var hans lærer i fløjtespil. Efter Store eksamen i 1930 debuterede han i 1931 og studerte videre 1933 og 1936 i Paris med den legendariske fløjtenist Marcel Moyse som han også senere opsøgte for videre studier. Blandt de medstuderende var den norske Ørnulf Gulbransen der senere opnåede internationalt ry.

KarriereRediger

Ved den store orkesterudvidelse i 1931 blev Statsradiofoniens Symfoniorkester forøget med tredive musikere, og flere hundrede kandidater meldte sig til konkurrence. Erik Thomsen vandt stillingen som solofløjtenist og blev en av Radiosymfoniorkestrets spidser frem til sin afgang i 1944 da han gik over til Det Kongelige Kapel. I kapellet virkede han til 1974 da han gik på pension. Fra 1956 til 1971 var han kapellets 1. solofløjtenist. Fløjtegruppen bestod i disse år af Erik Thomsen, Eyvind Rafn, Verner Nicolet, Evald Andersen og Preben Rasmussen.

Solist og kammermusikerRediger

I mere end fyrre år var Erik Thomsen en aktiv solist og kammermusiker, der spillede i ind- og udland ved et utal af koncerter, radiokoncerter og fjernsynsproduktioner. Han tog i 1934 initiativet til Erik Thomsen-kvartetten der foruden ham selv bestod af violinisten Leo Hansen, bratschisten Gunnar Frederiksen og cellisten Louis Jensen. I året 1945 etableredes Kammerkvintetten med Thomsen på fløjte, Mogens Steen Andreassen på obo, klarinettisten Palle Nehammer, hornisten Bjarne Lüders (oprindeligt Wilhelm Lanzky-Otto og derefter Gunnar Landsy) og fagottisten Aage Bredahl. De to ensembler uropførede ny dansk musik og spillede det klassiske, romantiske og neoklassiske repertoir for kvartet og blåsekvintet. De var hyppige gæster i Kammermusikforeningen og i musikforeningene i alle ægne af Danmark. Grammofonoptagelser blev der også lavet. Med pianisten Esther Vagning har han indspillet et divertissement for fløjte og piano af Friedrich Kuhlau. Som solist og kammermusiker optrådte Thomsen i Skandinavien, Paris, London, Holland, Belgien og Schweiz.

FløjtepædagogRediger

Det blev kollegaen Poul Birkelund der efterfulgte Holger Gilbert-Jespersen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Som privatpædagog var Erik Thomsen meget søgt, og han underviste i de senere år ved konservatoriet i Odense. Mange danske fløjtenister har været hans elever, blandt mange nævnes kapelkollegaen Verner Nicolet og Bo Juel-Christensen.

Kapelformand og dygtig forhandlerRediger

I flere perioder var Erik Thomsen formand for Kapelforeningen, og han erindres som en effektiv og myndig formand der med dygtighed og smidighed forhandlede med teaterledelsen og de mange berømte dirigenter der i disse år gæstede København og Kapellet. Ved hans initiativ lykkedes det at få Leonard Bernstein til at lave en grammofonoptagelse af Carl Nielsens Symfoni nr. 3 Sinfonia espansiva med kapellet i Odd Fellow Palæet da Bernstein i mai 1965 mottog Sonningprisen. Kapelkoncertene og den store udenlandsturnè med Sergiu Celibidache var også nogle af Erik Thomsens mange initiativer som den toneangivende tillidsmand i kapellet. Da Igor Stravinsky i 1959 modtog Sonningprisen spillede otte musikere fra Kapellet komponistens oktet. De otte musikere var Erik Thomsen, Palle Nehammer (klarinet), Aage Bredahl og Jørn Nilsson (fagot), John Søderberg og Edvard Larsen (trompet) samt Palmer Traulsen og Georg Wilkenschildt ( basun]

CivilcourageRediger

Det fortælles, at Erik Thomsen ved flere anledninger optrådte med fasthed og integritet i situationer hvor dirigenter og øvrighedspersoner anfægtede hans opfatning af god moral og anstændig behandling af musikerne i et prøveforløb. Da musikerkollegene Poul Allin Erichsen og Berl Botschinsky i Radiosymfoniorkestret under jødeflugten i oktober 1943 måtte forlade orkestret, rejste Erik Thomsen sig op ved generalprøven til torsdagskoncerten og holdt en tale hvor han udtrykte medfølelse med de flygtende musikere og deres familier. Denne tale ble holdt i nærværelse af gæstedirigenten Paul von Klenau der havde tilbragt det meste af sin karrière i Tyskland. Også i samarbejdet med den lige berømte som brøsige Karl Böhm opstod der kontroverser ved kapelprøverne, hvor Thomsen dog nåede at få siste ord.

KilderRediger

  • Niels Friis: Det kongelige kapel 1448 - 1948 ( Kbh. 1948)
  • red. Felix Nørgaard, Harald Krebs, Waldemar Wolsing m.fl. De musiske utdsendelser i Danmarks Radio 1925 - 1975 bd. 1
  • Verner Nicolet & Gitte Kjær: Det kongelige kapel 1948 - 1998
  • Martin Granau: Holms Vision - Radiosymfoniorkestret 1925 - 2000, bd. 1
  • Annie Brøndsholm: MESTEREN - om trompeteren Knud Hovaldt
  • Dansk kapelmesterforenings medlemsblad "Kapelmesteren" - interview med kgl.kapelmusikus Johan Poulsen
  • Samtale med Nina Udsen