Åbn hovedmenuen

Essenbæk Kloster

middelalderligt benediktinerkloster syd for Randers Fjord

Essenbæk Kloster var et benediktinsk munkekloster beliggende i Essenbæk Sogn otte kilometer øst for Randers og 1,7 kilometer nord for Assentoft.

Essenbæk Kloster
Abbed Jonas af Essenbæk Kloster's segl.jpg
Abbed Jonas af Essenbæk Kloster's, og dermed nok også klosterets eget, segl fra 1490, forestillende abbeden og ved hans højre side en bedende person i munkekutte.[1]
Først nævnt/oprettet ca. 1140
Bygherre Stig Tokesen "Hvide"
Region Region Midtjylland
Kommune Randers Kommune
Herred Sønderhald Herred
Sogn Essenbæk Sogn
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

HistorieRediger

Tidlig historieRediger

 
Udsigt fra Lausdal (nederst) og henover Mondal samt engene bagved til Holmen og stedet hvor klosteret stod (det gule hus til højre).

Klosteret etableredes af Stig Tokesen "Hvide", som dræbtes i 1151,[2] og var da måske et cluniacensisk dobbeltkloster i eller ved Randers. I 1179 forandredes det, måske ved at dets nonner fik Vor Frue Kloster i byen, og flyttedes året efter til østligt på bakkeøen Holmen[3] i Essenbæk Sogn,[4] som det navngaves efter.[5] Det siges at Stig Tokesen ”Hvide” og dennes hustru Margrethe begravedes i klosterets kirke.[2]

Essenbækårbogen, med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, synes at være skrevet i Essenbæk Kloster,[6] som var det eneste kloster i Djursland indtil det 20. århundrede.[7]

For en gård i Egens købte Stig Andersen "Hvide" i 1330 gravsteder[8] i klosterets kirke[2] til sin hustru og sig selv, og i 1369 begravedes han der.[8] Også hustruen Tove Andersdatter begravedes i kirken.[2]

Klosteret benævntes den 28. september 1403 som ”Sankt Laurentius’ kloster i Æssumbæk af Sankt Benedikts orden”,[9] og nogle af klosterets indtægter var fra pilgrimme[8] som Sankt Hans’ Aften valfartede[10] til Sankt Laurseskilde[8] neden for Assentoft.[11]

I 1431 udfordrede paven klosterets munke ved at lade biskoppen af Viborg granske den af dem valgte abbeds kvalifikationer, før biskoppen indviede abbeden som sådan.[12]

Megen rigdom doneredes til klosteret, særligt af Hvide-klanen,[13] så det med tiden ejede al fast ejendom i Essenbæk Sogn, næsten al fast ejendom i Virring Sogn,[14] og desuden gods i sognene Albæk, Bregnet, Dalbyover, Egens, Egå, Fausing, Fløjstrup, Gimming, Gjesing, Glesborg, Harridslev, Homå, Hornslet, Hørning, Kastbjerg, Lime, Mariager, Mejlby, Mørke, Rimsø, Skødstrup, Tøstrup, Udbyneder, Voldby, Ødum, og Årslev, samt i herrederne Hjelmslev, Houlbjerg, og Middelsom.[4] Klosterets gods i Sønderhald Herred[15] var senest fra den 9. august 1475, i form af birket Essenbæk,[16] juridisk udskilt fra herredet.[17]

For seks gårde købte klosteret sig i 1516 fri fra borgeleje, og i 1518 skyldte kongen klosteret 38 lod sølv og 25 rhinske gylden.[18] I 1525 takseredes det til fra sit gods at stille to ryttere til indenrigsk tjeneste, og to ryttere samt to skytter til udenrigsk tjeneste.[19]

Trods rigdommen tilkendegav kongen den 5. september 1529[20] at hofmanden Hans Emmiksen af klosterets munke var valgt,[5] frem for dets alderdomssvækkede abbed, som dets forvalter til sin død, da ”klosterets gods daglig vindes fra det, og brødrene i lang tid ikke har fået deres nødtørft efter deres regels udvisning”.[4] Hans Emmiksen udnævntes samtidig som lensmand der af kongen,[18] som frem for munkene selv[15] nok foranledige valget.[21] Alene i klosterets avlsgård var der da 20 okser med to plove, 27 store og små stude, 42 køer, 26 kvier og ungnød, 100 får, 53 svin, otte gamle øg, og 13 unge øg og åringer (årgamle plage).[22]

Nyere tidRediger

En munk fra klosteret halshuggedes i 1537 for voldtægt,[21] og i 1540 konfiskeredes klosteret af kongen.[23] Omkring den tid fik Axel Juul det i pant for 3.000 daler – en sum der i 1546 var øget til 4.000 daler.[20] Munkene forlod tidligt klosteret,[23] og den 3. april 1548 bestemte kongen at det skulle være en del af dronning Dorotheas livgeding. Han betalte derfor pantet,[15] men senere fik hun i stedet Sønderborg og Nordborg som livgeding,[24] og i 1550 indlemmedes klosteret i Dronningborg Len.[25] Hans Stygge, som var lensmand der, fik ligene af Stig Tokesen ”Hvide”[26] og dennes hustru Margrethe[2] flyttet til Randers Slotskirke,[26] og Bjørn Andersen, som ejede Stenalt, fik ligene af Stig Andersen ”Hvide”[27] og Tove Andersdatter flyttet til Ørsted Kirke.[2]

I 1558 registrerede kancellisekretær Jakob Reventlow næsten 100 breve fra Essenbæk Kloster i Silkeborgs arkiv. Nogle få af dem er nu i Rigsarkivet, men de øvrige er siden tabte.[28]

Hvornår klosteret reves ned vides ikke,[29] men i 1593 boede den lokale birkefoged Rasmus Pedersen i Essenbæk Ladegård vestligt på Holmen, hvorfor klosteret nok var ubeboeligt da.[30] Kirkens klokke førtes til Gammel Essenbæk Kirke.[31] Den 22. august 1661 erhvervedes bl.a. klosteret fra kongen af Hans Friis, og det gods omfattede da bl.a. et kapel[32] som måske var en rest af klosterets kirke.[33] Birket indlemmedes den 20. december 1687 i Sønderhald Herred.[34]

Lærer Karl Hansen skrev i 1832[35] at der ingen rester var af klosteret,[36] men i 1894 fandtes et stykke svær mur vestligt på forhøjningen Kirkegaarden på Holmen, som da besigtigedes for Nationalmuseet. Lærer J. V. Nissen ledede i 1898 en udgravning for Nationalmuseet, hvormed der bl.a. afdækkedes rester af klosterets kirke,[37] og Nationalmuseet foranledigede derfor at stedet blev fredet. Kirkegaardens ejer begyndte dog i 1918 at fjerne sten derfra,[38] da fredningen ikke var skrevet på hverken skøde eller i pantebog,[39] så arkitekt I. P. Hjersing kortlagde[7] i 1925 hvad der resterede inden også det fjernedes. Ejeren fandt samme år en stensat brønd der, og mange skeletter omkring den.[38]

Kendte abbederRediger

  • Peder - 1345[40]
  • Lars - 3. april 1396[41]
  • Jens - 28. september 1403
  • Mikkel[42] - 1421,[40] 17. juli 1423, 4. september 1424[43]
  • Laurids - 1438[44]
  • Søren - 1463
  • Per Niels - 1. februar 1479[45]
  • Jonas - 1490
  • Jens Thommesen/Thomæsøn - 1516, 1518, 5. september 1529[46]                         

Beliggenhed og opbygningRediger

Holmen er mest sandjord mellem mose og eng[47] syd for Randers Fjord.[7] Kirkegaarden på den var i 1894 ca. to alen (1,26 meter) høj, ca. 37 alen (23,23 meter) fra nord til syd, og ca. 50 alen (31,39 meter) fra øst til vest. Udgravningen i 1898 afdækkede der et én til to fod (0,31 til 0,63 meter) højt samt fire fod og seks tommer (1,41 meter) tykt fundament af rå[37] kampesten, ned til 130 centimeter under jordoverfladen,[38] som flere steder var lagt om nedrammede egepæle.[7] Ned til 85 centimeter under jordoverfladen[38] var der oven på fundamentet rester af en murkerne af mindre marksten og teglstensstumper i rigelig kalk, som var beklædt med munkesten. Da klosteret reves ned, fjernedes først munkestenene, hvorefter murkernen væltedes udad. Stykker af den væltede mur var til da op til syv alen (4,39 meter) høje, men ovenpå var der nok skifter helt af tegl.[48]

Fundamentet var af en bygnings nordøstlige hjørne, som afsluttedes fladt mod øst,[7] og indenfor var 30 fod (9,42 meter) på hver side. Nærliggende rester indikerede at fundamentet fortsattes mod nord fra bygningens nordvest, hvorfor bygningen nok var kirkens kor.[48]

 
Klosterets sandsynlige grundplan.

Kortlægningen i 1925 indikerede at fundamentet nord for kirkens kor var af klosterets 49 meter lange og 10 meter brede østlige fløj, som var inddelt i fire rum.[7] Sakristiet var øjensynligt nærmest kirken.[49] Kortlægningen indikerede også at den østlige fløj var bygget til klosterets nordlige fløj,[7] i hvilken der nok var en ca. to og en halv alen (1,57 meter) bred åben[38] klostergang. Også klosterets vestlige fløj indikeredes,[50] og mellem fløjene var en gård som var åben mod syd,[38] med en stensat brønd i midten og begravede skeletter omkring.[39] Midt foran gården var en anden stensat brønd[38] – denne med nedgangstrappe. Samlet måltes klosteret til ca. 57 meter fra nord til syd og 47 meter fra øst til vest.[11]

I 1529 var der i klosteret stegers, præstestegers, bryggers, kælder, et madloft og et kornloft, samt måske rum til arbejdere og gæster, og klosteret ejede en ladegård med et melhus.[51]

På en grund af svære kampesten nord for klosteret stod en vandmølle,[38] og buet øst om klosteret var en vandgrav. Sydvest for klosteret var dets fiskedam.[48]

Fra klosteret førte en vej over mosen til en ca. 40 kvadratmeter flad plads i bunden af[10] slugten Lausdal,[52] hvor der ved Sankt Laurseskilde var en stensætning, og hvor man i 1850 fandt et 10 alen (6,28 meter) langt pumpetræ. I begyndelsen af det 18. århundrede fandt man også skeletter i murede og foroven hvælvede grave på stedet, som altså var klosterets kirkegård,[10] og igen sidst i det 18. århundrede[36] samt i 1849.[53]

Gennem engen var vejen brolagt med mindre brosten og store randsten, men bugtedes derfra som en hulvej op gennem lyngbakkerne ved Assentoft.[7] En stensat vej førte også gennem engen fra klosteret til dets ladeplads[38] ved Gudenåen.[48]

På lerbakken[38] Mondal syd for mosen,[54] og øst for Lausdal,[10] indikerer fundne rester af munkesten at stenene til klosteret og dets stensatte grave produceredes i et teglværk der.[38]

Anna Krabbes SøjlerRediger

 
Anna Krabbes Søjler i Tøjhushaven i Randers

To 3,5 meter høje[55] granitsøjler[56] fra parken ved Stenalt[55] førtes i 1804 over den frosne Randers Fjord[57] til Dronningborg.[58] Der brugte en lokal landmand den ene som tromle, men i 1870 købtes søjlerne af Randers Kommune, som i 1872 lod dem opstille i Tøjhushaven i Randers.[57]

Hugget i søjlerne er[58] "1589", et våbenskjold og "FAK".[56] Nok i det år opstilledes de ved Stenalt, som da ejedes af fruen Anna Krabbe,[57] hvis families våbenskjold det var.[58] Hun samlede antikviteter, og siges at have fået søjlerne bragt dertil fra Essenbæk Kloster.[56]

Søjlerne brødes sandsynligvis i det 4. århundrede[57] i Egypten, og stod derefter nok i en romersk bygning. De rejstes formodentlig i Essenbæk Kloster da det byggedes, og fik sikkert da tilføjede nye søjlehoveder fra Danmark.[59]

ReferencerRediger

  1. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 136-137
  2. ^ a b c d e f Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 18
  3. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 92-96
  4. ^ a b c Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVEREDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
  5. ^ a b Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 20
  6. ^ Skov, Sigvard, Preben (1937). Essenbækaarbogen i Jyske Samlinger. Århus, Danmark; Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, s. 100-101
  7. ^ a b c d e f g h Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 96
  8. ^ a b c d Møller, Mogens (2016). Grenå og omegn under fremmede herrer. København, Danmark; BoD – Books on Demand, s. 155
  9. ^ Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14030928002 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30]
  10. ^ a b c d Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 9
  11. ^ a b Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVEREDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 849
  12. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 323
  13. ^ Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 28
  14. ^ Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 24
  15. ^ a b c Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 21
  16. ^ Lerdam, Henrik (2004). Birk, lov og ret: Birkerettens historie i Danmark indtil 1600. København, Danmark: Museum Tusculanums Forlag. ISBN 978-87-7289-974-9, s. 104
  17. ^ Blangstrup, Christian (1930). Salmonsens konversationsleksikon. Anden Udgave. Bind III: Benzolderivater-Brides. København, Danmark; A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 270
  18. ^ a b Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 138
  19. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 57
  20. ^ a b Erslev, Kristian (1879). DANMARKS LEN OG LENSMÆND I DET SEXTENDE AARHUNDREDE (1513-1596). København, Danmark; Jacob Erslevs Forlag, s. 154
  21. ^ a b Daugaard, Jacob Brøgger (1830). Om de danske klostre i middelalderen. København, Danmark; Andreas Seidelin, s. 407
  22. ^ Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 28
  23. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
  24. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 140
  25. ^ Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 27
  26. ^ a b Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 54
  27. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 135
  28. ^ Jexlev, Thelma (1977). VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER XVIII. LOKALARKIVER TIL 1559. GEJSTLIGE ARKIVER II: Odense stift, jyske stifter og Slesvig stift. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 226
  29. ^ Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig (2008). KlosterGIS DK i HisKis Årsskrift 2008. Historisk-Kartografisk InformationsSystem, s. 44 http://hiskis2.dk/wordpress/wp-content/uploads/2012/01/HisKIS-2008.pdf (Besøgt 2016-11-06)
  30. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 141
  31. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 134
  32. ^ West, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 101
  33. ^ Rasmussen, Poul (1958). Essenbæk Klosters jordegods i Sønder Hald herred i HISTORISK AARBOG FRA RANDERS AMT 1958. Randers, Danmark; Randers Amts historiske Samfund, s. 105
  34. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVEREDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 841
  35. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 19
  36. ^ a b Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 131
  37. ^ a b Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 52-53
  38. ^ a b c d e f g h i j k Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 13
  39. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 79
  40. ^ a b Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 136
  41. ^ Andersen, Aage (1998). Diplomatarium Danicum VI: 1396-1398. København, Danmark: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, s. 43
  42. ^ Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14230717001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30]
  43. ^ Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14240904001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30]
  44. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 25
  45. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 10-11
  46. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 136-138
  47. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 10
  48. ^ a b c d Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 53
  49. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 326
  50. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 96-97
  51. ^ Lorenzen, Vilhelm (1933). De danske benediktinerklostres bygningshistorie. København, Danmark: G. E. C. Gad, s. 97
  52. ^ Sønderhald Egnsarkiv. LAUSDAL, SLUGT VED SOFIEKLOSTER. https://arkiv.dk/vis/2167729 [Besøgt 2016-11-13]
  53. ^ Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 26
  54. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 76-77
  55. ^ a b Caspersen, Erling (1977). Det forsvundne Essenbæk Kloster i Årsskrift 1977. Auning, Danmark; Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 24
  56. ^ a b c Strange, Preben (1985). Flere søjler fra Essenbæk kloster i Årsskrift 1985. Auning, Danmark; Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 24
  57. ^ a b c d Foreningen HistoriskAtlas.dk (2005). AnnaKrabbes Søjler. http://historiskatlas.dk/Anna_Krabbes_S%C3%B8jler_(8578)  [Besøgt 2016-10-29]
  58. ^ a b c Sørensen, Lone Hammer (14.06.2016). Assentoft kæmper for at få antikke søjler hjem fra Randers i Randers Amtsavis. Randers, Danmark; Jysk Fynske Medier
  59. ^ Strange, Preben (1985). Flere søjler fra Essenbæk kloster i Årsskrift 1985. Auning, Danmark; Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 25

Eksterne henvisningerRediger