Åbn hovedmenuen

Eurovision Song Contest

Årlig tv-transmitteret sangkonkurrence
Wiki Eurovision Heart (Infobox).svgFor den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2020

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Eurovision Song Contest
Information
Genre Melodigrandprix
Sprog Engelsk og fransk
Produktion
Produktionsselskab European Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt 1956
Sidst sendt 2019
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand.

NavnetRediger

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[1] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[2], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[3] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[4]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[5] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[6] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

FormatRediger

ArenaRediger

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[7] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[8] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløbRediger

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [9] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[10] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerneRediger

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[11]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[12] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[13]

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[14]

Deltagerlande efter debutårRediger

Vindere af Eurovision Song ContestRediger

År Land Titel Kunstner(e)
1956   Schweiz Refrain Lys Assia
1957   Holland Net Als Toen Corry Brokken
1958   Frankrig Dors mon amour André Claveau
1959   Holland Een beetje Teddy Scholten
1960   Frankrig Tom Pilibi Jacqueline Boyer
1961   Luxembourg Nous les amoureux Jean-Claude Pascal
1962   Frankrig Un premier amour Isabelle Aubret
1963   Danmark Dansevise Grethe & Jørgen Ingmann
1964   Italien Non ho l'età (per amarti) Gigliola Cinquetti
1965   Luxembourg Poupée de cire, poupée de son France Gall
1966   Østrig Merci Chérie Udo Jürgens
1967   Storbritannien Puppet On a String Sandie Shaw
1968   Spanien La, la, la ... Massiel
1969   Spanien Vivo cantando Salomé
  Frankrig Un jour, un enfant Frida Boccara
  Holland De troubadour Lennie Kuhr
  Storbritannien Boom Bang a Bang Lulu
1970   Irland All Kinds of Everything Dana
1971   Monaco Un banc, un arbre, une rue Séverine
1972   Luxembourg Après toi Vicky Leandros
1973   Luxembourg Tu te reconnaîtras Anne-Marie David
1974   Sverige Waterloo ABBA
1975   Holland Ding-a-dong Teach-In
1976   Storbritannien Save Your Kisses for Me Brotherhood of Man
1977   Frankrig L'oiseau et l'enfant Marie Myriam
1978   Israel ''A-ba'ni-bi Izhar Cohen & Alphabeta
1979   Israel Hallelujah Gali Atari & Milk and Honey
1980   Irland What's Another Year Johnny Logan
1981   Storbritannien Making Your Mind Up Bucks Fizz
1982   Vesttyskland Ein bisschen Frieden Nicole
1983   Luxembourg Si la vie est cadeau Corinne Hermès
1984   Sverige Diggi-loo-diggi-ley Herreys
1985   Norge La det swinge Bobbysocks
1986   Belgien J'aime la vie Sandra Kim
1987   Irland Hold Me Now Johnny Logan
1988   Schweiz Ne partez pas sans moi Céline Dion
1989   Jugoslavien Rock Me Riva
1990   Italien Insieme 1992 Toto Cutugno
1991   Sverige Fångad av en stormvind Carola
1992   Irland Why Me Linda Martin
1993   Irland In Your Eyes Niamh Kavanagh
1994   Irland Rock 'n' Roll Kids Paul Harrington & Charlie McGettigan
1995   Norge Nocturne Secret Garden
1996   Irland The Voice Eimear Quinn
1997   Storbritannien Love Shine a Light Katrina and the Waves
1998   Israel Diva Dana International
1999   Sverige Take Me to Your Heaven Charlotte Nilsson
2000   Danmark Fly on the Wings of Love Brødrene Olsen
2001   Estland Everybody Tanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002   Letland I Wanna Marie N
2003   Tyrkiet Everyway That I Can Sertab Erener
2004   Ukraine Wild Dances Ruslana
2005   Grækenland My Number One Elena Paparizou
2006   Finland Hard Rock Hallelujah Lordi
2007   Serbien Molitva Marija Šerifović
2008   Rusland Believe Dima Bilan
2009   Norge Fairytale Alexander Rybak
2010   Tyskland Satellite Lena Meyer-Landrut
2011   Aserbajdsjan Running Scared Eldar og Nigar
2012   Sverige Euphoria Loreen
2013   Danmark Only Teardrops Emmelie de Forest
2014   Østrig Rise Like a Phoenix Conchita Wurst
2015   Sverige Heroes Måns Zelmerlöw
2016   Ukraine 1944 Jamala
2017   Portugal Amar pelos dois Salvador Sobral
2018   Israel Toy Netta Barzilai
2019   Holland Arcade Duncan Laurence

ArrangementerRediger

Dato Værtsland Værtsby Sted Vært(er) Artikel
24. maj 1956   Schweiz Lugano Teatro Kursaal Lohengrin Fihpello ESC 1956
3. marts 1957   Vesttyskland Frankfurt am Main Grosse Sendesaal des HR Anaid Plikjan ESC 1957
12. marts 1958   Holland Hilversum AVRO-studios Hannie Lips ESC 1958
11. marts 1959   Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1959
29. marts 1960   Storbritannien London Royal Festival Hall Catherine Boyle ESC 1960
18. marts 1961   Frankrig Cannes Palais des Festivals Jacqueline Joubert ESC 1961
18. marts 1962   Luxembourg Luxembourg Grande Auditorium de Luxembourg Mireille Delanoy ESC 1962
23. marts 1963   Storbritannien London BBC Television Centre Catherine Boyle ESC 1963
21. marts 1964   Danmark København Tivolis Koncertsal Lotte Wæver ESC 1964
20. marts 1965   Italien Napoli Sala di concerto della RAI Renata Maura ESC 1965
5. marts 1966   Luxembourg Luxembourg Villa Louvigny Josiane Shen ESC 1966
8. april 1967   Østrig Wien Wiener Hofburg Erica Vaal ESC 1967
6. april 1968   Storbritannien London Royal Albert Hall Katie Boyle ESC 1968
29. marts 1969   Spanien Madrid Teatro Real Laurita Valenzuela ESC 1969
21. marts 1970   Holland Amsterdam RAI Congrescentrum Willy Dobbe ESC 1970
3. april 1971   Irland Dublin Gaiety Theatre Bernadette Ni Ghallchoir ESC 1971
25. marts 1972   Storbritannien Edinburgh Usher Hall Moira Shearer ESC 1972
7. april 1973   Luxembourg Luxembourg Nouveau Theatre Helga Guitton ESC 1973
6. april 1974   Storbritannien Brighton The Dome Katie Boyle ESC 1974
22. marts 1975   Sverige Stockholm St Eriksmässan Karin Falck ESC 1975
3. april 1976   Holland Den Haag Congresgebouw Corry Brokken ESC 1976
7. maj 1977   Storbritannien London Wembley Conference Centre Angela Rippon ESC 1977
22. april 1978   Frankrig Paris Palais des Congres Denise Fabre og Leon Zitrone ESC 1978
31. marts 1979   Israel Jerusalem Binyaney Ha'ouma Centre Daniel Pe'er og Yardena Arazi ESC 1979
19. april 1980   Holland Den Haag Congresgebouw Marlous Fluitsma ESC 1980
4. april 1981   Irland Dublin Royal Dublin Society Doireann Ní Bhríain ESC 1981
24. april 1982   Storbritannien Harrogate Harrogate Conference Centre Jan Leeming ESC 1982
23. april 1983   Vesttyskland München Rudi Sedlmayer Halle Marlene Charell ESC 1983
5. maj 1984   Luxembourg Luxembourg Theatre Municipal Desiree Nosbusch ESC 1984
4. maj 1985   Sverige Gøteborg Scandinavium Lill Lindfors ESC 1985
3. maj 1986   Norge Bergen Grieghallen Åse Kleveland ESC 1986
9. maj 1987   Belgien Bruxelles Palais du Centenaire Viktor Lazlo ESC 1987
30. april 1988   Irland Dublin Royal Dublin Society Pat Kenny og Michelle Rocca ESC 1988
6. maj 1989   Schweiz Lausanne Palais de Beaulieu Lolita Morena og Jacques Descenaux ESC 1989
5. maj 1990   Jugoslavien Zagreb Vatroslav Lisinki Hall Helga Vladhovic og Oliver Mlakar ESC 1990
4. maj 1991   Italien Rom Studio 15 di Cinecitta Gigliola Cinquetti og Toto Cutugno ESC 1991
9. maj 1992   Sverige Malmø Malmö Isstadion Harald Treutiger og Lydia Cappolicchio ESC 1992
15. maj 1993   Irland Millstreet Green Glens Arena Fionnuala Sweeney ESC 1993
30. april 1994   Irland Dublin The Point Theatre Cynthia Ni Mhurchu og Gerry Ryan ESC 1994
13. maj 1995   Irland Dublin The Point Theatre Mary Kennedy ESC 1995
18. maj 1996   Norge Oslo Oslo Spektrum Morten Harket og Ingvild Bryn ESC 1996
3. maj 1997   Irland Dublin The Point Theatre Ronan Keating og Carrie Crowley ESC 1997
9. maj 1998   Storbritannien Birmingham National Indoor Arena Terry Wogan og Ulrika Jonsson ESC 1998
29. maj 1999   Israel Jerusalem International Congress Center Sigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna Dekel ESC 1999
13. maj 2000   Sverige Stockholm Globen Kattis Ahlström og Anders Lundin ESC 2000
12. maj 2001   Danmark København Parken Natasja Crone og Søren Pilmark ESC 2001
25. maj 2002   Estland Tallinn Saku Suurhall Anneli Peebo og Marko Matvere ESC 2002
24. maj 2003   Letland Riga Skonto Arena Renars Kaupers og Marija Naumova ESC 2003
12., 15. maj 2004   Tyrkiet Istanbul Abdi Ipekci Stadium Meltem Cumbul og Korhan Abay ESC 2004
19., 21. maj 2005   Ukraine Kijev Sports Palace Marija Efrosnina og Pavlo Shylko ESC 2005
18., 20. maj 2006   Grækenland Athen Olympic Indoor Arena Sakis Rouvas og Maria Menounos ESC 2006
10., 12. maj 2007   Finland Helsinki Hartwall Areena Jaana Pelkonen og Mikko Leppilampi ESC 2007
21., 22., 24. maj 2008   Serbien Beograd Beogradska Arena Jovana Janković og Željko Joksimović ESC 2008
12., 14., 16. maj 2009   Rusland Moskva Olimpiisky Indoor Arena Natalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan Urgant ESC 2009
25., 27., 29. maj 2010   Norge Oslo Telenor Arena Erik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia Hasnaoui ESC 2010
10., 12., 14. maj 2011   Tyskland Düsseldorf Esprit Arena Anke Engelke, Judith Rakers og Stefan Raab ESC 2011
22., 24., 26., maj 2012   Aserbajdsjan Baku Baku Crystal Hall Leyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-Petersen ESC 2012
14., 16., 18., maj 2013   Sverige Malmø Malmö Arena Petra Mede og Eric Saade ESC 2013
6., 8., 10., maj 2014   Danmark København B&W Hallerne Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk ESC 2014
19., 21., 23., maj 2015   Østrig Wien Wiener Stadthalle Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita Wurst ESC 2015
10., 12., 14., maj 2016   Sverige Stockholm Ericsson Globe Måns Zelmerlöw og Petra Mede ESC 2016
9., 11., 13., maj 2017   Ukraine Kijev International Exhibition Centre Oleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur Miroshnychenko ESC 2017
8., 10., 12., maj 2018   Portugal Lissabon MEO Arena Filomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina Furtado ESC 2018
14., 16., 18., maj 2019   Israel Tel Aviv Expo Tel Aviv Erez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy Ayoub ESC 2019
12., 14., 16. maj 2020   Holland Rotterdam Rotterdam Ahoy TBA ESC 2020

Nul pointRediger

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 18 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - senest i 2015 for Østrig og Tyskland.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[15]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[16] Land[16] Titel[16] Kunstner(e)[16]
1962   Belgien "Ton nom" Fud Leclerc
  Spanien "Llámame" Victor Balaguer
  Østrig "Nur in der Wiener Luft" Eleonore Schwarz
  Holland "Katinka" De Spelbrekers
1963   Holland "Een speeldoos" Annie Palmen
  Norge "Solhverv" Anita Thallaug
  Finland "Muistojeni laulu" Laila Halme
  Sverige "En gång i Stockholm" Monica Zetterlund
1964   Vesttyskland "Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" Nora Nova
  Portugal "Oração" António Calvário
  Jugoslavien "Zivot je sklopio krug" Sabahudin Kurt
  Schweiz "I miei pensieri" Anita Traversi
1965   Spanien "Qué bueno, qué bueno" Conchita Bautista
  Vesttyskland "Paradies, wo bist du?" Ulla Wiesner
  Belgien "Als het weer lente is" Lize Marke
  Finland "Aurinko laskee länteen" Viktor Klimenko
1966   Monaco "Bien plus fort" Tereza
  Italien "Dio come ti amo" Domenico Modugno
1967   Schweiz "Quel coeur vas-tu briser?" Géraldine
1970   Luxembourg "Je suis tombé du ciel" David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[16] Land[16] Titel[16] Kunstner(e)[16]
1978   Norge "Mil etter mil" Jahn Teigen
1981   Norge "Aldri i livet" Finn Kalvik
1982   Finland "Nuku pommiin" Kojo
1983   Spanien "¿Quién maneja mi barca?" Remedios Amaya
  Tyrkiet "Opera" Çetin Alp og Short Wave
1987   Tyrkiet "Şarkım sevgi üstüne" Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988   Østrig "Lisa, Mona Lisa" Wilfried
1989   Island "Það sem enginn sér" Daníel Ágúst
1991   Østrig "Venedig im Regen" Thomas Forstner
1994   Litauen "Lopšinė mylimai" Ovidijus Vyšniauskas
1997   Norge "San Francisco" Tor Endresen
  Portugal "Antes do adeus" Celia Lawson
1998   Schweiz "Lass ihn" Gunvor
2003   Storbritannien "Cry Baby" Jemini
2004   Schweiz (i semifinalen) "Celebrate" Piero and the MusicStars
2009   Tjekkiet (i semifinale 1) "Aven romale" Gipsy.cz
2015   Østrig "I Am Yours" The Makemakes
  Tyskland "Black Smoke" Ann Sophie

SeertalRediger

År Antal seere (mio.) Kilde
  Sverige 2016 193 [17]
  Østrig 2015 187 [17]
  Danmark 2014 195 [17]
  Sverige 2013 170 [17]
  Aserbajdsjan 2012 102,9 [17]
  Tyskland 2011 114,5 [17]
  Norge 2010 108,2 [17]
  Rusland 2009 124 [17]
  Serbien 2008 106 [17]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest. Hentet 26-06-2012.
  2. ^ "Kijk de uitzendingen terug!". Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  3. ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv. Hentet 26-05-2012
  4. ^ Eurovision-tv – The Story (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  5. ^ Dr.dk/melodigrandprix. Hentet 26-06-2012
  6. ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv. Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv (på engelsk). Læst 30-06-2012
  8. ^ Telenorarena.no – Info (på norsk). Hentet 30-06-2012
  9. ^ Eurovision.tv – Shows (på engelsk). Læst 30-06-2012
  10. ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  11. ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. ^ Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Eurovision.tv – Voting (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  15. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed". Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  16. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History. Hentet 24. maj 2015.
  17. ^ a b c d e f g h i Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Den 3. juni 2014

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: