Evidens

udlede en konklusion fra en række premisser

Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.

Videnskabelig evidens er observationer og eksperimentelle resultater, der støtter, afviser eller ændrer en videnskabelig hypotese eller teori, når de indsamles og tolkes i overensstemmelse med den videnskabelige metode.

I filosofien er evidens tæt knyttet til erkendelsesteori, der beskæftiger sig med den menneskelige videns natur og hvordan viden kan erhverves.

Forudsætninger/baggrund redigér

Ændres forudsætningerne kan evidens ændres i modsat retning. Eksempelvis er kostpyramiden ændret flere gange og foreslået "vendt på hovedet"(kulhydrat/fedt).[1]

Konsensus evidens er noget "de fleste (eksperter) er enige om". Statistisk sandsynlig (konkluderet), fra korrelation (gensidig afhængige størrelser), relation (forbindelse (evt. formodet)) og endelig anekdotisk evidens hvor "det er ganske vist" (fra enkeltstående tilfælde – "vi" godt kan lide).

Undersøges rigtig mange ting (loven om virkelig store tal), så vil der tilfældigt dukke sammenhænge op, selvom der reelt set ikke er en sammenhæng.

Inden for de senere år er man i stigende grad begyndt at anvende evidensbaseret praksis inden for sundhedsvæsenet. Det vil sige at behandling bygger på den bedste videnskabelige evidens.[2][3]

Referencer redigér

  1. ^ "Skal kostpyramiden vendes på hovedet?". perspektiv.nu. Hentet 15. juni 2019.
  2. ^ Hjørland, Birger (2010). "Evidensbaseret praksis i videnskabsteoretisk belysning" (PDF). Dansk Biblioteksforskning. nr. 2/3. Det Informationsvidenskabelige Akademi. 6: 37. Arkiveret (PDF) fra originalen 11. marts 2016. Hentet 15. august 2018.
  3. ^ Rob Herbert; Kåre Birger Hagen; Gro Jamtvedt; Judy Mead (6. november 2008). Evidensbaseret praksis. Munksgaard. ISBN 9788762808348.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.