FN's sikkerhedsråd

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd er den gren af de Forenede Nationer, der er ansvarlig for opretholdelsen af international fred og orden. Organets beføjelser fremgår af FN-pagten, og involverer fredsbevarende operationer, etablering af internationale sanktioner, samt brug af militær magt.

FN's sikkerhedråds mødelokale i New York

Historisk

Sikkerhedsrådet har fem permanente medlemmer: USA, Frankrig, Folkerepublikken Kina, Rusland og Storbritannien. De fem permanente medlemmer blev udvalgt på baggrund af den geopolitiske magtbalance i kølvandet på 2. verdenskrig. Populært sagt så er det 2. verdenskrigs sejrherrer, der gør krav på de permanente pladser. I forbindelse med Den kinesiske borgerkrig, der resulterede i de to Kina'er (Taiwan og Folkerepublikken Kina), var der i en kort periode kamp mellem USSR og USA om hvem der sad med. Dette skal ses i forlængelse af, at de permanente medlemmers magtbeføjelser er ganske betydelige; enhver vedtagen beslutning kan nedstemmes af et permanent medlem (se: vetoret). Udover de fem permanente medlemmer er der ti valgte medlemmer, der i dag sidder i perioder på 2 år.

Rådet har hovedansvaret for verdens sikkerhedsproblemer. Rådet er dog handlingslammet, hvis et af de faste medlemmer nedlægger veto mod et forslag. Dette er sket adskillige gange, hvilket fra tid til anden forårsager en ophedet diskussion, da enkelte af de permanente medlemmer dårligt kan retfærdiggøre deres vetoret. Sikkerhedsrådet kan pålægge FN's medlemslande at deltage i økonomiske, kommunikationsmæssige og militære sanktioner mod en stat som repræsenterer en trussel mod freden.

Danmark i Sikkerhedsrådet

Danmark har været valgt som medlem af sikkerhedsrådet i fire perioder: 1953–54, 1967–68, 1985–86 og 2005–2006 . Desuden har Danmark i en årrække stillet militære styrker til rådighed for FN's fredsbevarende styrker som er underlagt Sikkerhedsrådet.

Udvidelse

Det har i den senere tid været diskuteret at udvide antallet af permanente medlemmer. Japan og Tyskland, som har markeret sig med de stærkeste krav om fast sæde, er FN's næst- og tredjestørste nettobidragsydere. Tyskland er også den næststørste bidragsyder af tropper til FN-operationer efter USA. Kansler Gerhard Schröder sagde i august 2004 slet og ret: «Tyskland har ret til et sæde».^{[kilde mangler]}

Tidligere generalsekretær Kofi Annan har bedt sine rådgivere om at fremme forslag til hvordan FN's struktur kan reformeres. En foreslået løsning er at udvide antallet af faste medlemmer af sikkerhedsrådet med fem lande. Dette inkluderer Japan, Tyskland, Indien, Brasilien og et afrikansk land. I september 2004 underskrev disse fire lande en fælles udtalelse, hvor de gensidig støttede andres krav om fast plads. Storbritannien og Frankrig erklærede deres positive opbakning til dette krav.

Nogle lande, bl.a. Italien og Nederland, ønsker et fælles europæisk sæde. Men siden det er usandsynligt at Storbritannien og Frankrig ønsker at opgive deres sæder, mener den tyske udenrigsminister, at Tyskland, som er et meget større land, også bør få et sæde.

Medlemmer

Kort over nuværende medlemmer med de permanente og valgte medlemmer.

Faste medlemslande med vetoret

• Frankrig
• Kina
• Rusland
• Storbritannien
• USA

Nuværende midlertidige medlemmer

De nuværende midlertidige medlemmer, inklusive den region de er valgt for, er som følger:

Periode	Afrika			Asien og Stillehavet		Østeuropa	Latinamerika og Caribien		Vesteuropa og andre
2022	Gabon	Ghana		Forenede Arabiske Emirater		Albanien	Brasilien
2023			Mozambique		Japan			Ecuador	Malta	Schweiz
2024

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: FN's sikkerhedsråd

• Sikkerhedsrådets hjemmeside (Engelsk)