Faustin Hélie (født 31. maj 1799 i Nantes, død 22. oktober 1884 i Paris) var en fransk retslærd.

Faustin Hélie
Personlig information
Født31. maj 1799 Rediger på Wikidata
Nantes, Frankrig Rediger på Wikidata
Død22. oktober 1884 (85 år) Rediger på Wikidata
16. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière de Passy Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
SøskendeThéodore Hélie,
Félix Hélie Rediger på Wikidata
BarnFaustin Adolphe Hélie Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedfaculté de droit de Paris,
faculté de droit de Rennes,
lycée Georges-Clemenceau Rediger på Wikidata
Elev afCharles Bonaventure Marie Toullier Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie des sciences morales et politiques (fra 1855) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDommer, kriminalist, jurist, juridisk rådgiver, magistrat, publicist Rediger på Wikidata
FagområdeStrafferet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkors af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hélie blev 1822 advokat i sin fødeby, kontorchef i justitsministeriet 1837, 1848 departementschef, samme år professor ved Collège de France, 1849 medlem af kassationsretten, 1872—74 præsident for kassationsrettens kriminalkammer, 1879 vicepræsident i statsrådet, 1855 medlem af Académie des sciences morales et politiques.

Sammen med Chauveau, Boitard, Ortolan og andre hører Hélie til den franske strafferetsvidenskabs klassikere; i bindstærke værker og tidsskriftafhandlinger, ved lovudgaver og lignende søgte han at fremme udviklingen af sit lands retsvidenskab.

Sammen med Chauveau skrev han Théorie du Code pénal (I—VI 1834—43, ny udgave i 7 bind ved Edmond Villey og Edmond Mesnard 1888—98), alene Du jury appliqué aux délits de la presse (1834) og Traité de l'instruction criminelle (I—IX 1845— 60, 2. udgave 1866—67), der for Belgiens vedkommende blev bearbejdet af Jean Servais Guillaume Nypels og Léopold Hanssens med flere.

Hélie udgav en fransk oversættelse af Beccarias Dei delitti e delle pene med indledning og kommentar (2. udgave 1870) og forskellige værker af andre kriminalister, således for eksempel 12. udgave af Boitards Leçons de droit criminel. Med Paul Pont bistod han Hippolyte Ferréol Rivière i udgivelsen af dennes meget benyttede og i talrige oplag foreliggende Codes Français.