Åbn hovedmenuen

Polystyren (ekspanderet)

(Omdirigeret fra Flamingo (materiale))


Ekspanderet polystyren, EPS, er en opskummet polymer fremstillet af styren. Materialet bruges som isoleringsmateriale og stødabsorber i bl.a. cykelhjelme og diverse emballager. I Danmark kendes materialet også under navnet Flamingo. Navnet Flamingo er oprindeligt navnet på det firma, som gjorde polystyren landskendt i Danmark som pakkefyld, specialformede møbler osv. I dag ejes varemærket Flamingo af emballageproducenten BEWi Flamingo, som er en af de mange producenter, der hele tiden udvikler på materialet og dets formål. Løse polystyrenkugler blev tidligere kaldt Krøyerkugler). Formstøbt anvendes polystyrenet i store mængder til termisk isolering i byggeri og industri, støddæmpende emballage, kofangere og styrthjelme.

Ekspanderet polystyren består af omkring 98 % luft, mens resten af materialet er polystyren. Som med anden polystyren er EPS 100% genanvendelig. På grund af den store mængde af luft i materialet har det en har høj varmeisoleringsevne og meget lav massefylde. EPS kan opløses med benzin og acetone. Da EPS, som anden plast, består af organisk materiale kan det brænde. Materialet kan således selvantænde ved over 400 grader, og derfor skal det, når det anvendes som isolering beklædes med ikke-brændbar beklædning.[1]

Formstøbt polystyren produceres i flere hårdhedsgrader afhængig af hvilken belastning de skal optage. Som isolering i byggeri ved gulv-på-jord konstruktioner er den særlig anvendelig også som kapillarbrydende lag, da den ikke er vandsugende. En evne der også udnyttes som dræningsplader ved kældervægsisolering. Polystyren produceres også med brandhæmmer for at øge anvendelsmulighederne.

Et stykke flamingo

Den ekspanderede polystyren produceres ved hjælp af vanddamp i en ekspansionsproces under indflydelse af pentan. Kugler ekspanderes i første omgang, hvorefter de ekspanderes på ny som led i formstøbningsprocessen. Dermed sikres, at materialet opnår en stor mekanisk styrke, formstabilitet og gode langtidsegenskaber ved dynamisk anvendelse.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Stub
Denne artikel om et materiale er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.