Frýdlant nad Ostravicí

lille by i Tjekkiet

Frýdlant nad Ostravicí (tjekkisk udtale: [ˈfriːdlant ˈnat ostravɪtsiː]; tysk: Friedland (an der Ostrawitza)) er en by i distriktet Frýdek-Místek i regionen Mähren-Schlesien i Tjekkiet med omkring 9.900 indbyggere.

Frýdlant nad Ostravicí
Frýdlant nad Ostravicí Rediger på Wikidata
Frýdlant nad Ostravicís byvåben Frýdlant nad Ostravicís byflag
Overblik
Land Tjekkiet Tjekkiet
Borgmester Helena Pešatová[1] Rediger på Wikidata
Postnr. 739 11 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 9.890 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal 21,9 km²
 - Befolknings­tæthed 451 pr. km²
Andet
Højde m.o.h. 357 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.frydlantno.cz
Oversigtskort
Frýdlant nad Ostravicí ligger i Tjekkiet
Frýdlant nad Ostravicí
Frýdlant nad Ostravicí
Frýdlant nad Ostravicís beliggenhed i Tjekkiet 49°35′34″N 18°21′35″Ø / 49.59278°N 18.35972°Ø / 49.59278; 18.35972

Inddeling redigér

Frýdlant nad Ostravicí består af tre bydele og landsbyer: Frýdlant, Lubno og Nová Ves.

Geografi redigér

 
Udsigt over byen fra Lysá hora

Frýdlant nad Ostravicí ligger omkring 8 kilometer syd for Frýdek-Místek og 23 km syd for Ostrava. Det meste af byen ligger i de Mährisk-Schlesiske forbjerge; den sydlige del af kommunen strækker sig ind i de Mährisk-Schlesiske Beskider. Det højeste punkt er en konturlinje 730 m over havets overflade.

Byen ligger ved floden Ostravice, ved dens sammenløb med Čeladenka-strømmen. Den venstre bred af Ostravice med selve byen ligger i det historiske land Mähren, mens den højre bred med landsbyerne Lubno og Nová Ves ligger i det tjekkiske Schlesien.

Historie redigér

Den første skriftlige omtale af Frýdlant er fra 1395. Byen blev grundlagt i anden halvdel af det 14. århundrede under tyske den tyske kolonisering i middelalderen. Den blev etableret som en købstad, der skulle være det lokale centrum for handel og kunsthåndværk. I 1402 blev Frýdlant solgt af herrer af Kravaře til hertug Przemyslaus 1. Noszak og sluttet sig til hertugdømmet Cieszyn. Frýdlant befandt sig i periferien, mistede sin position og blev en ren landsby. Økonomien blev også ramt af hussitkrigene.[2]

I det 16. århundrede blev Frýdlant solgt til Olomouc bispedømmet og blev en del af Hukvaldy-godset. Det var drivkraften til genudvikling af håndværk. I 1625 modtog landsbyen forskellige privilegier fra biskoppen Franz von Dietrichstein . Under Trediveårskrigen led Frýdlant under hyppige hærpassager.[2]

Mellem 1646 og 1648 blev de første hammermøller bygget, og Frýdland blev efterhånden et centrum for jernværker. Landsbyen senere kendt som Nová Ves blev grundlagt nær hammermøllerne i 1647. I 1675 blev der bygget højovne. Takket være udviklingen af jernværket og den velstående papirfabrik, forfremmede Maria Theresa i 1775 landsbyen til købstad igen.[2]

Jernbanen blev bygget i 1871. Store brande i 1886 og 1890 skadede købstaden alvorligt. I 1948 blev Frýdland forfremmet til en by.[2]

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b c d "Historie a současnost" (tjekkisk). Město Frýdlant nad Ostravicí. Hentet 1. marts 2022.