Frankrigs parlamentsvalg 2022

Valget til den franske Nationalforsamling 2022 blev afholdt den 12. juni og den 19. juni 2022.

Valget fandt sted i enkeltmandskredse. De to kandidater i kredsen, der fik de fleste stemmer i første valgrunde, gik videre til anden valgrunde, hvor det egentlige parlamentsvalg fandt sted.

Partier, der deltog i valget

De landsdækkende partier, der stillede op ved valget til Nationalforsamlingen var:

• Borgere sammen – midten, støtter præsident Macron
  • La République en marche ! (LREM)
  • Den demokratiske bevægelse (MoDem)
  • Territorier i fremgang (TdP)
  • Agir, Det konstruktive Højre
  • Horizons
  • En Commun (EC)
  • Det radikale Parti (RAD)
  • Diverse midterkandidater (DVC)

• Parlamentarisk venstre (Nouvelle Union Populaire écologiste et sociale (NUPES) (dansk: Nye folkelige økologiske og sociale Union). NUPES, der er en alliance af partier består af fire grupperinger:

• Det oprørske Frankrig og allierede
  • Det oprørske Frankrig (LFI) med præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon.

• • Venstrepartiet (PG).

• • Sammen ! (E !).

• • Picardiet stående (PD) med François Ruffin.

• • Økologisk revolution for det levende (REV) med Aymeric Caron.

• • Uafhængige arbejderparti (POI) med de tidligere præsidentkandidater Gérard Schivardi og Daniel Gluckstein.

• Økologiske gruppering
  • Europa Økologi. De Grønne (EELV).

• • Génération.s (G.s) med den tidligere præsidentkandidat Benoît Hamon.

• • Nye Demokrater (ND). Udbrydere af La République en marche ! (LREM).

• • Den økologiske generation (GÉ) med den tidligere minister Delphine Batho.

• Socialistpartiet og allierede
  • Socialistpartiet med Olivier Faure.

• • Place Publique (PP) med Raphaël Glucksmann.

• Kommunistpartiet og allierede
  • Det franske kommunistparti (PCF) med Fabien Roussel.

• • Pour La Réunion, et venstrefløjsparti på Réunion.

• • Tavini Huiraatira, et parti i Fransk Polynesien, Partiet ligger mellem centrum-venstre og venstrefløjen.

• Partier fra Centrum-venstre og venstrefløj udenfor valgalliancerne. Nogle partier har valgt at stå udenfor valgalliancerne. De vigtigste alliancefrie partier i centrum–venstre og på venstrefløjen er:

• • Midterpartiet Det radikale venstreparti (PRG), der fik tre mandater ved valget til Nationalforsamlingen i 2017, men som ved valgene i 2012 og tidligere var meget større. Ved de fleste valg fra 1972 til 2017 var de radikale i PRG allierede med Socialistpartiet.

• • Venstrefløjspartiet Nouveau Parti anticapitaliste (NPA), der opstillede Philippe Poutou ved præsidentvalgene i 2012, i 2017 og i 2022.

• • Venstrefløjspartiet Arbejdernes Kamp (LO), der opstillede Nathalie Arthaud ved præsidentvalgene i 2012, i 2017 og i 2022.

• • Borgernes og republikanernes bevægelse (MRC)

• • Diverse venstrekandidater (DVG)

• Parlamentarisk Højre – centrum-højre

• • Republikanerne (LR)

• • Union af demokrater og uafhængige (UDI)

• • Centristerne (LC)

• • Diverse højrekandidater (DVD)

• Partier fra Centrum-højre og højrefløj udenfor valgalliancerne.

• Rassemblement National (RN) – yderste højre

• Debout la France (DLF) – højrefløj

• Reconquête – støtter præsidentkandidat Éric Zemmour fra yderste højre

Stemmetal og mandater ved anden runde

• Borgere sammen 8.002.407 stemmer (38,57 procent), 245 mandater (- 105).
• Nye folkelige økologiske og sociale Union 6.555.984 stemmer (31,60 procent), 131 mandater (+ 74).
• Nationale Samling 3.589.269 stemmer (17,30 procent), 89 mandater (+ 81).
• Republikanerne 1.447.877 stemmer (6,98 procent), 61 mandater (- 51).
• Generobring (1. runde:) 964.775 stemmer (4,24 procent), 0 mandater (ny).
• Diverse venstre 443.274 stemmer (2,14 procent), 22 mandater (+ 10).
• Økologer (1. runde:) 608.314 stemmer (2,67 procent), 0 mandater (- 1).
• Diverse højre 231.073 stemmer (1,11 procent), 10 mandater (+ 4)
• Regionalister 264.802 stemmer (1,28 procent), 10 mandater (+ 5).
• Diverse midte 99.122 stemmer (0,48 procent), 4 mandater (+ 4) (ny).
• Diverse ekstreme venstre 11.229 stemmer (0,05 procent), 0 mandater (+ ).
• Højrefløjs suverænister 19.306 stemmer (0,09 procent), 1 mandat (+ ).
• Union af demokrater og uafhængige (UDI) 64.444 stemmer (0,31 procent), 3 mandater (- 15).
• Diverse 18.296 stemmer (0,09 procent), 1 mandat (- 2).
• Midterpartiet Det radikale venstreparti (PRG) (1. runde) 126.689 stemmer (0,56 procent), 0 mandater (- 3).
• Diverse ekstreme højre 6.457 stemmer (0,03 procent), 0 mandater (- 1).