Réunion

fransk departement

Réunion (eller Reunion) er en ø i det Indiske Ocean og er fransk oversøisk departement. Øen har et areal på 2.512 km². Det er den største ø i øgruppen Mascarenerne. Der bor 720.000 indbyggere på øen. Hovedstaden er Saint-Denis.

Réunion (974)
fransk departement
Réunions flag Réunions våbenskjold
Réunions flag Réunions våbenskjold
Réunions placering i Frankrig
Réunions placering
LandFrankrig Frankrig
RegionRéunion Réunion
PræfekturSaint-Denis (Reunion)
UnderpræfekturerSaint-Benoît
Saint-Paul
Saint-Pierre
Arrondissementer4
Kantoner49
Kommuner24
Departementsnummer974
Præsident for
departementsrådet
Didier Robert
Geografi
Koordinater21°06′52″S 55°31′57″Ø / 21.114444444444°S 55.5325°Ø / -21.114444444444; 55.5325
Areal2.512 km²
TidszoneUTC+4
Demografi
Indbyggertal835.103 år: 2013
Befolkningstæthed332,45 indb/km²
http://www.reunion.pref.gouv.fr/
Vulkanen "Le Piton de la Fournaise" (Smelteovnens) udbrud i april 2007

Réunion blev opdaget af portugisere i 1513. Øen var på det tidspunkt ubeboet, den blev først kolonialiseret af Frankrig i 1642 under navnet Île Bourbon, dette blev senere skiftet til Réunion under den franske revolution. Efter åbningen af Suez-kanalen i 1869 mistede øen sin funktion som stoppested på søruterne til Østasien.

Foruden at været et kendt rejsemål for specielt franske turister, blev øen kendt efter et alvorligt udbrud af denguefeber, en tropesygdom overført af chikungunya myggen. I 2007, da sygdommen var på sit højeste, var en tredjedel af øens befolkning smittet.[1]

Geografi

redigér

Réunion er beliggende 800 km øst for Madagaskar og tæt ved Mauritius. Den har en aktiv vulkan Piton de la fournaise (2510 m), og øens højeste punkt er den udslukte vulkan Piton des Neiges (3063 meter).

Klimaet på Reunion er er tropisk med en kraftig påvirkning fra passat-vindene.

På grund af øens topografi, kan der være store forskelle på temperatur og vejr, afhængigt af lokalitet. Således er gennemsnitstemperaturen 24° ved kysten, mens den er 14° på de indre sletter. I bjergene kan der forekomme nattefrost.

Klimatabel[2]
  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Total GnSn
Max temp 30 30 29 28 27 26 25 25 25 26 27 29   27
Min temp 23 23 23 21 20 18 17 17 17 19 20 22   20
Middel temp 26,5 26,5 26 24,5 23,5 22 21 21 21 22,5 23,5 25,5   24
Nedbør i mm 263 216 290 160 81 75 70 49 47 44 95 151 1541  
Antal døgn nedbør 19 17 18 13 14 14 17 16 14 12 13 16 183 15,25
Solskinstimer 240 215 209 222 236 220 224 219 217 221 212 217 2652  
Fugtighed i % 72 70 75 69 67 64 66 64 65 64 67 72    

Tørtiden er fra maj til november.

Øen rammes af cykloner. Således ramte en cyklon øen i 1948, der forårsagede 165 dødsfald.[3]

Demografi

redigér

Befolkningssammensætning

redigér
Afstamning[4]
Afstamning Antal %
Afrikansk 35
Europæisk 25
Indisk 25
Kinesisk 4
Indo-Muslimer 3
Øvrige 8

Historie

redigér

Arabiske sømænd kendte til øen og kaldte den Dina Morgabin («Vestøen»). Også afrikanske og asiatiske søfarere kendte øen.[5]

Den portugisiske admidral Pedro de Mascarenhas og hans mandskab anses for at være de første europæere som kom til den ubeboede ø den 9. februar 1513.[6][7] De gav den navnet Santa Apollonia,[5] etter den hellige Apollonia af Alexandria, hvis minde blev markeret den 9. februar i den daværende katolske helgenkalender. I årene som fulgte fik øen sporadiske besøg af arabere, portugisere, englændere og hollændere.

Øen blev senere erobret af Frankrig og administreret fra Port Louis, Mauritius. Selv om det franske flag blev hejst af François Cauche i 1638, så blev Santa Apollonia først officielt krævet af Jacques Prunis på vegne a Frankrig, da han deporterede 12 mytterister til øen fra Fort-Dolphin (i dag: Tôlanaro) på Madagaskar.[8] At øen nu var fransk blev markeret med en statue på stranden i det som i dag er kommunen La Possession. Fangene forlod øen og vendte tilbage til Frankrig den 28. maj 1658 med skibet Thomas-Guillaume. Fire år efter den første franske flaghejsning, i 1642, bosatte de første franskmænd sig på øen da La Compagnie des Indes Orientales (Det franske ostindiske kompagni) sendte sendte skibet Saint-Louis til øen. I 1649 navngav Ludvig XIII af Frankrig øen Île Bourbon, efter navnet på hans kongeslægt.[8]

Fra 1674 til 1764 var øen kontrolleret af det franske østindiske handelskompagni, Compagnie des Indes Orientales.[8][6]

Der var ikke stor interesse for at flytte til og udvikle øen, og fra omkring 1685 begyndte sørøvere som havde deres virke i Det Indiske Ocean at bruge Île Bourbon som en handelsbase.

Indtil 1715 var Det franske ostindiske kompagni tilfreds med at forsyne sig selv og sine egne skibe som passerede. Men kaffe blev introduceret på øena ved at seks mokkatræer ble importeret fra Yemen, og mellem 1715 og 1730 blev kaffe øens vigtigste handelsvare. Som et resultat af dette blev øens økonomi forandret. Franskmændene benyttede slaver fra Afrika for at øge produktionen og etablere en plantageøkonomi.[5][7]

Réunion fik sit navn i 1793, som en følge af den franske revolutionen og kongehusets fald. Navnet fik øen som en markering af sammenslutningen mellem de revolutionære fra Marseille og nationalgarden i Paris 10. august 1792. I 1801 blev øen omdøbt til Île Bonaparte, efter Napoléon Bonaparte. Under Napoleonskrigene blev øen i 1810 erobret af den britiske marine, som gav øen det gamle navn «Bourbon». tilbage. Da Frankrig igen fik øen tilbage ved Wienerkongressen i 1815, beholdt øena sit navn «Bourbon» indtil efter kongehuset Bourbons andet fald i 1848. De andre øer i Det Indiske Ocean som briterne havde erobret, Rodrigues, Mauritius og Seychellerne forblev britiske.

Kaffeplantagerne blev ødelagt af cykloner i begyndelsen af 1800-tallet, og englænderne introducerede sukkerrør og gjorde sukker til øens vigtigste landbrugsvare. I 1819 begyndte man også med at producere vanilje. Vaniljen sælges i dag under mærket «Bourbon».

I 1848 blev slaveriet afskaffet, men plantageejerne havde stadig brug for arbejdskraft, så indiske og afrikanske frivillige blev importeret til øen. Deres levevilkår viste sig snart at ligne de forhold som slaverne oplevede.

De gode tider for handel varede indtil 1870. Efterr ti års bygning åbnede den 171 km lange Suez-kanalen i 1869 og gjorde øen overflødig som stoppested på handelsruten mellem Europa og Asien. Øen blev dermed mindre strategisk vigtig og sammen med den øgede konkurrence på sukker fra Cuba og Europa, førte det øen ind i et økonomisk uføre.


Befolkningsudvikling

redigér
Befolkningsudvikling[9][10]
Årstal Antal Årstal Antal Årstal Antal Årstal Antal
1665 ca. 35 1671 76 1674 150 1704 734
1768 26.284 1788 47.195 1815 68.309 1848 103.490
1860 179.190 1872 193.360 1897 173.190 1954 274.370
1961 349.282 1967 416.525 1974 476.675 1982 515.814
1990 597.823 1999 706.300 2006 783.058    

Alderssammensætning

redigér
  • 0-14 år: 32% (mænd 119.291, kvinder 113.741)
  • 15-64 år: 62% (mænd 220.066, kvinder 227.632)
  • 65 år og ældre: 6% (mænd 16.336, kvinder 23.868)(2000)

Årlig befolkningsvækst: 1,63 % (2000)

Levealder

redigér
  • Forventet levealder for hele befolkningen: 72,68 år
  • Forventet levealder for mænd: 69,28 år
  • Forventet levealder for kvinder: 76,24 (2000)

Referencer

redigér
  1. ^ Ulla Lund (25. september 2008). "Denguefeber nu den største tropesygdom i Danmark". Ingeniøren.
  2. ^ "tr01-17.PDF" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. april 2013. Hentet 25. juni 2008.
  3. ^ Liledelareunion.com – Histoire de 1885 à 1999
  4. ^ Présentation - La Réunion - L'Outre-Mer
  5. ^ a b c La_Réunions_historie; Store norske leksikon
  6. ^ a b Reunion; worldstatesmen.org
  7. ^ a b A troubled history of Paradise - Reunion Island; 1: The past; reunionisland.fr
  8. ^ a b c Fra Kongo til Cape Town; All verdens land. Oslo: Det beste. 1996. s. 48-51. ISBN 8270102563.
  9. ^ Liledelareunion.com - Histoire de la découverte à 1735
  10. ^ http://www.statistiques-locales.insee.fr/FICHES/DL/DEP/DL_DEP9m74.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)>

Eksterne henvisninger

redigér

21°0′S 55°30′Ø / 21.000°S 55.500°Ø / -21.000; 55.500