Frantz Fanon
Frantz Omar Fanon (20. juli 1925 – 6. december 1961) var en revolutionær forfatter, psykiater, filosof og politisk aktivist fra det franske departement Martinique i Caribien. I sit forfatterskab undersøgte han forskellige former for racisme, ligesom han kritiserede den europæiske kolonialisme og dens afhumaniserende virkning på de oprindelige befolkninger.
Frantz Omar Fanon Vestlig filosofi 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. juli 1925 Fort-de-France, Martinique |
Død | 6. december 1961 (36 år) Bethesda, Maryland, USA |
Dødsårsag | Leukæmi |
Gravsted | Aïn Kerma[1] |
Nationalitet | Fransk og algerisk |
Ægtefælle | Josie Fanon |
Barn | Mireille Fanon Mednès-France |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lyons universitet |
Beskæftigelse | Essayist, psykiater, sociolog, forfatter, filosof, politiker |
Fagområde | Filosofi, psykiatri |
Kendte værker | Fordømte her på jorden, Sort hud, hvide masker, A Dying Colonialism[2] |
Skole/tradition | Kontinental filosofi, eksistentialisme, marxisme |
Påvirket af | Aimé Césaire, Sigmund Freud, Patrice Lumumba, Karl Marx, Maurice Merleau-Ponty, Jean-Paul Sartre, Léopold Sédar Senghor |
Har påvirket | Simone de Beauvoir, Stokely Carmichael, De Sorte Pantere, Saidiya Hartman, Patrice Lumumba, Huey Newton, Kwame Nkrumah, Jean-Paul Sartre, Frank Wilderson III |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Liv
redigérI 1943, under 2. Verdenskrig, meldte Fanon sig til de frie franske styrker for at kæmpe mod nazismen med denne begrundelse: "Denne krig er en kamp for friheden. Derfor drejer den sig om os."[3] I sit soldaterliv mødte han imidlertid igen racismen, som han kendte hjemme fra de franske Antiller.
Efter krigen begyndte Fanon at studere medicin på universitetet i Lyon og specialiserede sig fra 1951 i psykiatri. Da han havde afsluttet sin uddannelse begyndte han at arbejde som afdelingslæge på det psykiatriske hospital i Blida-Joinville i Algeriet.
Den algeriske uafhængighedskrig brød ud i 1954. Fanon støttede oprøret, og kom året efter i kontakt med oprørslederne i FLN (Algeriets Nationale Befrielsesfront). Det ledte til, at han på grund af sine overbevisninger i 1956 fratrådte sin stilling på hospitalet. Siden arbejdede han blandt andet som FLN's ambassadør i Ghana. Hen mod slutningen af sit korte liv brugte han desuden meget af sin tid på at skrive Fordømte her på jorden.[4]
Forfatterskab
redigérFanons første bog Sort hud, hvide masker (Peau noire, masques blancs, endnu ikke oversat til dansk) blev udgivet i 1952. I bogen beskriver Fanon, hvordan den sorte - ofte ubevidst - oplever og lever racismen. Bogen har været en vigtig teoretisk inspiration for mange, der har arbejdet med og mod racisme, og er blandt andet en af de centrale tekster i den afropessimistiske tradition.
Hovedværket Fordømte her på jorden (Les damnés de la terre) fra 1961 tager - med afsæt i Fanons erfaringer fra Algeriet - fat på spørgsmålet om befrielsen af det, man dengang kaldte den tredje verden (i dag Det Globale Syd).
I bogen introducerer Fanon ideen, om at social vold er en nødvendighed for en succesfuld afkolonisering. Han kritiserer desuden de nationale borgerskabers dominans i mange af de nationalistiske partier, der kæmpede for selvstændighed i den tredje verden. Fanon så disse eliter som parasitter, der forhindrede en reel befrielse. Værket var kontroversielt, men har været en væsentlig inspirationskilde for nationale befrielsesbevægelser i både Afrika og Asien samt hos afroamerikanere i USA, blandt andre De sorte pantere.[5]
Fanon har desuden skrevet en række artikler og essays, hvoraf nogle af samlet i Racisme og kultur.
Bibliografi
redigérAf Fanon
redigérFrantz Fanon har skrevet to bøger samt en række artikler og essays. Følgende foreligger på dansk:
- Fanon, Frantz (1967): Racisme og kultur, Sirius. Artikler udvalgt og oversat ved Børge Olesen.
- Fanon, Frantz (1968 [1961]): Fordømte her på jorden, Forlaget Rhodos. Med forord af Jean-Paul Sartre og efterord af Simone de Beauvoir.
På engelsk foreligger desuden:
- Fanon, Frantz (1967 [1952]): Black Skin, White Masks, Grove Press. Overættelse ved Charles Lam Markmann.
- Fanon, Frantz (1965 [1959]): A Dying Colonialism, Grove Press. Oversættelse ved Haakon Chevalier.
- Fanon, Frantz (1969 [1964]): Toward the African Revolution, Grove Press. Oversættelse ved Haakon Chevalier.
Om Fanon
redigér- Caute, David (1971 [1970]): Frantz Fanon, Gyldendal. Oversættelse ved Ole Thyssen.
Eksterne henvisninger
redigér- Litteratur af og om Frantz Fanon i det tyske nationalbiblioteks katalog (tysk)
- Introduktion til Fanons liv og tænkning i Friktion. Af Mikkel Flohr.
- Introduktion til Fanons kolonialismekritik i Friktion. Af Sophia Wathne.
- Opslag Arkiveret 4. august 2017 hos Wayback Machine om Fanon på leksikon.org.
- Linksamling Arkiveret 8. april 2016 hos Wayback Machine på modkraft.dk.
- Arkiv Arkiveret 7. januar 2011 hos Wayback Machine hos marxists.org. (engelsk)
Referencer
redigér- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Fanon: Racisme og kultur, s. 8
- ^ Ibid., s. 9
- ^ "DE 10 BEDSTE FAGLITTERÆRE BØGER OM U-LANDENE". netpublikationer.dk. 2005. Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 18. juli 2017.
Se også
redigér
Spire Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |