Friedrich von Hefner-Alteneck

tysk ingeniør

Friedrich Franz Heinrich Philipp von Hefner-Alteneck (27. april 1845 i Aschaffenburg - 6. januar 1904 i Biesdorf ved Berlin) var en tysk elektrotekniker, søn af Jakob Heinrich von Hefner-Alteneck.

Friedrich von Hefner-Alteneck
Personlig information
Født27. april 1845 Rediger på Wikidata
Aschaffenburg, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død7. januar 1904 (58 år) Rediger på Wikidata
Biesdorf, Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedBerlin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEidgenössische Technische Hochschule Zürich Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFysiker, ingeniør Rediger på Wikidata
FagområdeLysteknik, elektroteknik, fotometri Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSiemens & Halske Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBerlin Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hefner-Alteneck studerede polyteknik i München og Zürich og var 1867–1890 aktiv som ingeniør og overingeniør hos firmaet Siemens & Halske i Berlin som en af Werner von Siemens nærmeste medarbejdere. Han bidrog betydeligt til elektroteknikens udvikling, blandt andet ved flere forbedringer af generatorer, således det såkaldte trommelanker, der fik en stor betydning for dynamomaskinerne, desuden vekselstrømsmaskiner med roterende spoler uden jernkerne, konstruktionen af den første differential-buelampe og mange andre apparater.

Han er dog mest kendt for at have angivet den første praktiske lysenhed. Dette skete ved den af ham i 1883 konstruerede så kaldte Hefnerlampe, en enkel lampe med amylacetat som brændselsemne, som vandt almindelig udbredelse som normallampe inden for fotometri. En rund fuldvæge med en diameter på 8 mm indstilledes således, at flammens højde (uden lampeglas) blev 40 mm. Lysstyrken hos denne frie flamme, målt i horisontal retning, regnedes som 1 lysenhed, Hefnerlys. På Physikalisch-technische Reichsanstalt i Charlottenburg gennemførtes nøjagtige undersøgelser over denne lampe, blandt andet angående lufttrykkets, luftfugtighedens og kuldioxidindholdets indflydelse på lysstyrken.

Hefner-Alteneck blev 1896 medlem af det svenske Kungliga Vetenskapsakademien.

Artiklen er helt eller delvis oversat fra Wikipedia på svensk

Eksterne henvisninger

redigér