Gamal Abdel Nasser
Gamal Abdel Nasser (født 15. januar 1918 i Alexandria, død 28. september 1970) blev Egyptens 2. præsident, da han efterfulgte præsident Muhammad Naguib, og han anses for at være en af de mest betydende arabiske ledere i moderne tid.
| Gamal Abdel Nasser | |
|---|---|
 | |
| Egyptens 2. præsident | |
| Embedsperiode 23. juni 1956 – 28. september 1970 | |
| Foregående | Muhammad Naguib |
| Efterfulgt af | Anwar Sadat |
| Personlige detaljer | |
| Født | 15. januar 1918 Bakos, Egypten |
| Død | 28. september 1970 (52 år) Kairo, Egypten |
| Dødsårsag | Forgiftning |
| Gravsted | Gamal Abdel Nasser Moské |
| Politisk parti | Den arabiske sosialistunion |
| Ægtefælle | Tahia Kazem (1944-1970) |
| Børn | Mona Gamal Abdel Nasser[1], Khalid Abdel Nasser  |
| Uddannelsessted | Kairo Universitet Egyptens militærakademi |
| Beskæftigelse | Egypts president[2], revolutionær, militærperson, politiker |
| Medlem af | De Frie Officerer |
| Religion | Islam |
| Udmærkelser | Ordenen Polonia Restituta Storkors *Nil-ordenen *Sovjetunionens Helt (1964) *Leninordenen *Republikken Egyptens Orden *Republikkens orden (1965) *Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (1967) *Egyptiske Fortjenstorden *Dydernes Orden *Ordenen O.R. Tambos følgesvenner (2004) *Den Jugoslaviske Stjernes Orden (1955) *Den Hvide Løves Orden (1966) *Rigets Krones Orden (1965) |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Han deltog aktivt i forskellige grupper, der var imod udenlandsk (vestlig) dominans i Egypten. I 1948 deltog han som major i krigen mod Israel, og var i adskillige måneder sammen med sine mænd fanget i den såkaldte Faluja-lomme. Ved våbenhvilen kunne han returnere til Egypten.
I 1952 anførte Nasser et kup mod Kong Farouk. I 1954 arresterede han landets daværende leder Muhammad Naguib og blev den 25. februar Egyptens premierminister. To år senere var han eneste kandidat ved præsidentvalget, og han blev derpå egyptisk præsident.
Nasser efterfulgtes ved sin død i 1970 af Anwar Sadat.
