Georgij Jumatov

Sovjetisk og russisk skuespiller

Georgij Aleksandrovitj Jumatov (russisk: Гeopгий Алeксандpoвич Юматов, født 11. marts 1926, død 6. oktober 1997) var en sovjetisk og russisk skuespiller, der mellem 1946 og 1994 medvirkede i 72 film. Han fik i 1982 prisen Folkets kunstner i RSFSR.

Georgij Jumatov
Georgij Jumatov i filmen Sjukovskij fra 1950
Personlig information
Fulde navn Georgij Aleksandrovitj Jumatov
Født 11. marts 1926 Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Død 4. oktober 1997 (71 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Aneurisme Rediger på Wikidata
Gravsted Vagankovskoje kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Sovjetunionen
Rusland Rediger på Wikidata
Uddannelses­sted Gerasimov-instituttet for kinematografi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller Rediger på Wikidata
Aktive år 1946–1994
Nomineringer og priser
Udmærkelser Usjakovmedaljen (25. november 1944)
Jubilæumsmedaljen for 70-året for Sovjetunionens væbnede styrker
Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (6. november 1985)
Den patriotiske krigs orden 2. klasse (1945)
Jubilæumsmedaljen for 60-året for Sovjetunionens væbnede styrker med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Biografi redigér

Jumatov blev født den 11. marts 1926 i Moskva. Allerede i 1941 blev han optaget på flådens akademi, og i 1942 blev han skibsdreng på en torpedobåd. Han deltog under krigen i slaget om Budapest og i Wienoffensiven.[1] Han blev under krigen såret flere gange.

Efter krigen vendte han tilbage til Moskva, hvor han blev opdaget af Grigorij Aleksandrov på en café. Aleksandrov inviterede Jumatov til at spille en mindre rolle i komedien Forår (1947).[2] Aleksandrov introducerede ham til en anden filminstruktør, Sergej Gerasimov, der var begejstret for talentet og som året efter brugte Jumatov i filmen Den unge garde, der blev en stor succes. Jumotovs karriere tog herefter fart.

Mellem 1950 og 1970 medvirkede han i en lang række populære krigs- og actionfilm, hvor han ofte spillede heroiske, men “almindelige”, typer med en snert af humor. Blandt de større roller i perioden var medvirken i Zjestokost (da.: Grusomhed, 1959) og i Ofitsery (da.: Officerer) sammen med Vasilij Lanovoj.[3]

Jumatov begyndte i perioden at drikke kraftigt, muligvis på grund af personlige og ægteskabelige problemer.[2]

På trods af den store succes med Officerer gik Jumatovs karriere nedad i 1970’erne. Han medvirkede i 1980’erne i flere populære tv-krimiserier, men ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 stod han uden arbejde.

I 1994 kom Jumatov op at skændes med en person, der havde hjulpet med at begrave Jumatovs hund. Efter begravelsen af hunden var de to begyndt at drikke kraftigt, og hjælperen fortalte, at det var ærgerligt, at nazisterne ikke havde vundet krigen. Der udviklede sig herefter et håndgemæng, hvorunder Jumatov skød og dræbte hjælperen.[4] Han sad i fængsel i ti måneder, men blev løsladt ved en amnesti i anledning af 50-året for Sovjetunionens sejr i 2. verdenskrig.[5]

Han stoppede herefter med at drikke og blev religiøs. Hans helbred var imidlertid svækket som følge af mange års alkoholmisbrug. Han optrådte i maj 1997 et tv-show,[6] men blev kort efter diagnosticeret med et aortaaneurisme. Han døde den 4. oktober 1997 og er begravet på Vagankovokirjegården.[7]

Udvalgt filmografi redigér

År Dansk titel Originaltitel Rolle
1946 Ivan den Grusomme, del 2 Ivan Groznyj. Skal vtoroj: Bojarskij zagovor
Иван Грозный. Сказ второй: Боярский заговор
munk
1947 Forår Vesna
Весна
make-up artist
1948 Den unge garde Molodaja gvardija
Молодая гвардия
Anatolij Popov
1950 Sjukovskij Sjukovskij
Жуковский
Kasjanov
1953 Admiral Usjakov Admiral Usjakov
Адмирал Ушаков
Viktor Ermolajev
Skibene stormer bastionerne Korabil Sjturmujut bastiony
Корабли штурмуют бастионы
Viktor Ermolajev
Fjendtlige hvirvelvinde Vikhri vrasjdebnye
Вихри враждебные
Balandin
1955 Sjipkas helte Geroi Sjipki
Герои Шипки
Sasjko Kozir
Pædagogisk digt Pedagogitjeskaja pozma
Педагогическая поэма
Sasja Zadorov
1956 De var de første Oni byli pervymi
Они были первыми
Stepan Barabasj
Forskellige skæbner Raznye sudby
Разные судьбы
Styopa Ogurtsov
1957 I nærheden af os Rjadom s nami
Рядом с нами
Jasja Mulovidov
1959 Historien om en soldat Ballada o soldate
Баллада о солдате
soldier
Grusomhed Zjestokost
Жестокость
Venka Malysjev
1962 Flyvning uden last Porozjnij rejs
Порожний рейс
Nikolaj Khromov
1965 Kokken Strjapukha
Стряпуха
Serafim Tjajka
1967 Den syvende satellit Sedmoj sputnik
Седьмой спутник
Turka
Glem ikke ... Lugovaja sttion Ne zabud... stantsija Lugovaja
Не забудь… станция Луговая
Georgy Ryabov
1969 Farlige ture Opasnyje gastroli
Опасные гастроли
Maxim
1971 Officerer Ofitsery
Офицеры
Aleksej Trofimov
1975 På ingen måde! Ne mozjet byt!
Не может быть!
Mand med en bulldog
1976 Byboerne Gorozjane
Горожане
Buschauffør
1977 Skæbne Sudba
Судьба
Partisanen Pekarev
1979 Moskva tror ikke på tårer Moskva slezam ne verit
Москва слезам не верит
Gæsteoptræden
1980 Petrovka, 38 Petrovka, 38
Петровка, 38
Aleksej Pavlovitj Sadtjikov
1980 Ogarjova 6 Ogarjova, 6
Огарёва, 6
Aleksej Pavlovitj Sadtjikov
1983 Fortsæt til likvidation Pristupit k likvidatsii
Приступить к ликвидации
Serebrovskij
1984 TASS er bemyndiget til at erklære ... TASS upolnomotjen zajavit ...
ТАСС уполномочен заявить…
Ivan Belju
1985 Det oprindelige Rusland Rus iznatjalnaja
Русь изначальная
Roman, dødsdømt for manglende skatterbetaling
1986 Belønning (posthumt) Nagradit (posmertno)
Наградить (посмертно)
Kirill Sergejevitj
1990 Stalins begravelse Pokhorony Stalina
Похороны Сталина
Stalins vagt

Referencer redigér

  1. ^ Ordener for deltagere i slaget
  2. ^ a b Elizaveta Maetnaya. Fatal Muse of Yumatov article in Moskovskij Komsomolets, 16. marts 2001 (russisk)
  3. ^ Legendary film Officers, now in colour at Komsomolskaya Pravda, 22. februar 2011 (russisk)
  4. ^ "Den sidste rolle. Georgij Jumatov dokumentar på russiske Kanal 1, 2007 (russisk) (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Annoncering af amnesti, 27. april 1995 (russisk)
  6. ^ Pole tjudesPervyj kanal, 9. maj 1997 (russisk)
  7. ^ "Jumatovs gravsted". Arkiveret fra originalen 22. april 2013. Hentet 16. november 2016.

Eksterne henvisninger redigér