Gerhardt Poulsen

dansk arkitekt

Poul Gerhardt Christian Poulsen (1. september 1883 i Odense26. oktober 1918 i Odense) var en dansk arkitekt, der stod for en række byggerier i nybarok stil primært i Odense i tiden omkring 1. verdenskrig. Han væsentligste værk er herregården Gjeddesdal ved Greve.

Gerhardt Poulsen
Personlig information
Født 1. september 1883 Rediger på Wikidata
Odense Rediger på Wikidata
Død 26. oktober 1918 (35 år) Rediger på Wikidata
Odense Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

UddannelseRediger

Arkitekt Gerhardt Poulsen var søn af tømrermester, senere kreditforeningsdirektør Peder Poulsen og Maren født Jørgensen og havde selv tømrerbaggrund. Han fik eksamen fra Odense Tekniske Skole i 1901 og tog i 1908 afgang som arkitekt fra Kunstakademiet, hvorefter han rejste til Grækenland for at foretage opmålinger af klassisk arkitektur for L'École française d'Athènes. Frem til 1911 var han en respekteret medarbejder ved udgravningerne i Athen og på Delos. I 1916 modtog han Akademiets lillle guldmedalje for et forslag til en Børs for en nordisk Hovedstad.

KarriereRediger

I 1917 nedsatte Poulsen sig som selvstændig arkitekt i sin fødeby Odense, men inden da havde han blandt andet tegnet mineralvandsfabrikken Odense Bryggeri, tre broer i samarbejde med Vilhelm Petersen og Hjalmar Kjær (Kastaniebro, Klarebro og Tietgensbro), deltaget i konkurrencen om genopbygningen af Christiansborg Slot som medarbejder hos Mogens Clemmensen og været assistent på Kunstakademiets Arkitektskole. Han var desuden medlem af Akademisk Arkitektforenings bestyrelse indtil sin tidlige død.

Han blev gift 9. november 1912 i Athen med Dagmar Sophie Rahbek (23. juli 1890 i Athen – 22. september 1919 i Odense), datter af græsk oberstløjtnant, kongelig dyrlæge Alfred Johan Sophus Rahbek og Louise født Philipsen. I 1918 ramtes han af den spanske syge og døde, fulgt af hans græske hustru året efter. Parret er begravet i Odense.

VærkerRediger

(I Odense, hvor ikke andet er nævnt)

KonkurrencerRediger

Skriftlige arbejderRediger

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger