Gevær M/95 er det danske forsvars infanterivåben.[1] Geværet er af det canadiske mærke Diemaco, senere Colt Canada, og har oprindeligt betegnelsen C7A1. Geværet benytter ammunitionen 5.56 x 45 mm NATO. Det danske forsvar har ud over dette våben Gevær M/10, Karabin M/96 samt LSV M/04, der er i samme familie.

GV M/95
Type Stormgevær
Oprindelsesland Canada
Tjenestehistorie
Benyttet af Danmark mfl.
Krige Irakkrigen, Afghanistan mfl.
Produktionshistorie
Udgaver M/95,M/96, M/04, M/10
Specifikationer
Vægt 3,2 kg uladt
Længde 1010 mm
Løbslængde 508 mm

Patron 5.56 x 45 mm NATO
Kaliber 5,56 mm
Skudkadence 700-900 skud i minuttet
Mundingshastighed 940 m/s

Nyeste medlem i M/95 familien er M/95-11, bestående af løbet fra M/95 og udtrækskolben fra M/96 Karabin. Det er lavet til skytter, som kan have problemer med at håndtere den almindelige M/95 som følge af for kort armlængde.

Den 4. januar 2009 mistede Hæren et antal håndvåben inklusive M/95- og M/96-geværer til væbnede røvere, som overmandede vagten på Antvorskov Kaserne. Efter at en indledende efterforskning tilvejebragte en del af våbnene, manglede der 25. marts 2009 stadig 19 M/95- og 45 M/96-geværer samt 38 andre håndvåben.[2] Politiet fandt de sidste 40 våben fra røveriet i Brøndby 22. november 2011.[3]

Den 16. februar 2015 meddelte politiet, at det var et gevær M/95, der to dage før blev anvendt under terrorangrebet på kulturhuset Krudttønden i København.[4][5] Den 18. februar 2015 meddelte Københavns Politi, at gerningsvåbenet til skudattentatet mod kulturhuset Krudttønden var et stjålet og efterlyst hjemmeværnsvåben.[6][7]

Sammenligning af modellerne redigér

Model Gv M/95 GV M/96 Karabin GV M/10 LSV M/04
Vægt, kilo 3,2 2,98 3,7 5,42
Længde, centimeter 100 84 89,2 101
Pibelængde, centimeter 50,8 36,8 40,8 50,8
Mundingshastighed, m/s 945 868 890 940
Skudkadence, skud/minut 700-900 750-950 750-950 600-725

Eksterne henvisninger og kilder redigér

Fodnoter redigér

  1. ^ Gevær M/95 hentet 16. februar 2015
  2. ^ "Fakta om våbenrøveriet mod Antvorskov Kaserne". Politiet. 25. marts 2009. Arkiveret fra originalen 17. februar 2015. Hentet 28. april 2015.
  3. ^ "Politi finder 40 våben fra kasernekup". DR. 23. november 2011. Hentet 18. februar 2015.
  4. ^ "Politi: Forsvarets automat-riffel brugt ved terror-angreb". Ekstrabladet. 16. februar 2015. Hentet 16. februar 2015.
  5. ^ VIDEO Sergent demonstrerer gerningsmands våben: Effektivt og forfærdeligt, DR.dk, hentet 17. februar 2015
  6. ^ "Seneste nyt om weekendens skudattentater". Københavns Politi. 18. februar 2015. Arkiveret fra originalen 18. februar 2015. Hentet 18. februar 2015.
  7. ^ "Gerningsvåben fra terrorangreb var stjålet hjemmeværnsvåben". TV 2. 18. februar 2015. Hentet 18. februar 2015.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: