Wikipedia

Grand prix-serien i tennis

Grand prix-serien i tennis[1] var en professionel tennistour for mandlige spillere, der eksisterede fra 1970 til 1989. Grand prix-serien og World Championship Tennis (WCT) var forgængere for den nuværende tour for herrespillere, ATP Tour, hvor grand prix-serien var den mest prominente af de to.

Baggrund

redigér

Før begyndelsen af tennissportens åbne æra startede i 1968, hvorfra alle turneringer blev åbne for professionelle spillere, var populære professionelle tennisspillere såsom Suzanne Lenglen og Vincent Richards kontraktligt tilknyttet professionelle promotorer. Amatørspillere stod under deres nationale forbunds jurisdiktion. Promotorerne overtalte ofte de førende amatørspiller, f.eks. Pancho Gonzales og Rod Laver, til at skrive kontrakt med deres respektive tours med løftet om gode præmiepenge. Men disse førte til finansielle vanskeligheder, når spillerne blev lønnet for højt, eller hvis faldende tilskuertal medførte manglende indtægter.

I begyndelse af 1960'erne begyndte de professionelle tours at falde fra hinanden, og overlevede kun fordi U.S. Pro Tennis Championships, der ikke havde kunnet give præmiepenge til mesteren i 1963, modtog præmiepenge fra First National Bank of Boston til turneringen i 1964. Samtidig blev konceptet "shamateurism", hvilket dækkede over, at amatørspillere modtog penge under bordet for at forblive amatører, åbenbart for Wimbledon-mesterskabernes formand, Herman David.

I 1967 offentliggjorde David, at en professionel turnering ville blive afholdt i All England Lawn Tennis and Croquet Club efter Wimbledon-mesterskaberne 1967, der som sædvanligt havde været forbehold amatører. Denne turnering blev tv-dækket af BBC og styrkede den folkelige støtte til professionel tennis. I slutningen af 1967 blev de bedste amatørspillere professionelle, hvilket banede vejen for de første åbne turneringer i 1968. Nogle professionelle var på dette tidspunkt uafhængige af en promotor, f.eks. Lew Hoad, Luis Ayala og Owen Davidson, men de bedste spillere var på kontrakt hos en af følgende to professionelle tours:

Den den åbne æra begyndte i 1968 viste det sig, at turneringerne tit manglede enten NTL- eller WCT-spillerne. Den første åbne turnering, British Hard Court Championships i Bournemouth, blev afviklet uden WCT-spillere ligesom French Open 1968. I 1970 deltog NTL-spillerne ikke i Australian Open, fordi deres organisation ikke modtog en ønsket garanti.

Etablering af grand prix-serien

redigér

De professionelle promotorers manipulering af grand slam-turneringerne i begyndelsen af den åbne æra fik Jack Kramer, verdens førende mandlige spiller i 1940'erne og 1950'erne, til at foreslå grand prix-konceptet i 1969.[2][3] Han beskrev det som "en serie af turneringer med en bonuspræmiepulje, der skulle deles på gundlag af et kumulativt pointsystem." Dette ville tilskynde de bedste spillere til hyppigt at deltage i serien, så de kunne opnå en andel af bonuspuljen og kvalificere sig til en særligt sæsonafsluttende turnering som sæsonens klimaks.[4]

Da kun nogle få kontaktspillere dukkede op til French Open 1970, godkendte International Lawn Tennis Federation (ILTF) Kramers grand prix-forslag. I april 1970 offentliggjorde forbundets formand, Ben Barnett, oprettelse af grand prix-serien på forsøgsbasis det første år.[5]

Den første turnering under World Championship Tennis (WCT) blev afholdt den 20. januar 1968 i Sydney. Den første NTL-turnering blev spillet den 18. - 21. marts 1968 i São Paulo, Brasilien. I juli 1970 blev NTL fusioneret ind i WCT. I 1971 arrangerede WCT en tour med 20 turneringer med den sæsonafsluttende WCT Finals i november. I slutningen af 1970 havde et panel af journalister rangeret de bedste spillere i verden. De bedste 32 mænd på denne rangliste blev inviteret til at spillet i WCT-turneringerne i 1971, herunde Ilie Năstase, Stan Smith, Jan Kodeš, Željko Franulović og Clark Graebner.

Grand slam-turneringen Australian Open var en del af WCT, mens de øvrige tre store mesterskaber, French Open, Wimbledon-mesterskaberne og US Open, var grand prix-turneringer. Konflikten mellem ILTF, der styrede grand prix-serien, og WCT var så stor, at Rosewall, Gimeno, Laver, Emerson og andre WCT-spillere boykottede US Open 1971. Den tredje professionelle tour det år var US Indoor Circuit, styret af Bill Riordan, Jimmy Connors' fremtidige manager.

I juli 1971 stemte ILTF for at udelukke alle WCT's kontraktspiller fra at deltage i ILTF-turneringen og fra at anvende ILTF-faciliteter fra begyndelsen af 1972. I 1972 udelukkede French Open og Wimbledon-mesterskaberne udelukkede alle kontrakt-professionelle. I april 1972 indgik ILTF og WCT en aftale om at inddele sæsonen 1973 i to dele: en WCT-tour, der løb fra januar til maj, og en grand prix-serien, der varede resten af året. Konflikten mellem ILTF og WCT førte til, at alle tennisspillere deltog i US Open 1972, hvor de enedes om at dannes en spillerforening, Association of Tennis Professionals (ATP), med Jack Kramer, Donald Dell og Cliff Drysdales mellemkomst.

I 1973 var der fire rivaliserende professionelle serier: WCT-serien konkurrerede med US Indoor Circuit fra januar til april, mens grand prix-serien konkurrerede med "European Spring Circuit" indtil juni.[6]

I 1973 opfordrede ATP på kontroversiel vis sine spillere til at boykotte Wimbledon-mesterskaberne 1973 efter en af dens medlemmer, Niki Pilić, blev udelukket af Jugoslaviens tennisforbund, fordi han ikke spillede et Davis Cup-opgør mod New Zealand. ATP's boykot trådte i kraft efter kuldsejlede forhandlinger, og kun tre af foreningens medlemmer – Roger Taylor, Ilie Năstase og Ray Keldie – brød boykotten, hvilket de senere fik en bøde for. Herrerækkerne ved Wimbledon i 1973 bestod derfor primært af andenrangsspillere, lucky losere og ældre spillere såsom Neale Fraser, der nåede finalen i herredouble sammen med sin landsmand John Cooper. I turneringen deltog også talenterne Björn Borg, Vijay Amritraj, Sandy Mayer og John Lloyd foran rekordstore tilskuertal.

Ledelse

redigér

Styringen af Grand Prix-serien blev fra 1974 til 1989 foretaget af Men's International Professional Tennis Council (MIPTC). Dets navn blev i 1988 forkortet til Men's Tennis Council (MTC)[7] MIPTC's havde bl.a. pligt til at idømme bøder for overtrædelse af dets Code of Conduct, dopingtest og administration af Grand Prix-serien. Det flyttede endvidere Australian Open fra turneringens termin i december – der var blevet indført i 1977, så den kunne medtages i grand prix-pointsystemet – til januar fra og med 1987, så Grand Prix Masters kunne blive afholdt i december fra og med 1986. Det lykkede imidlertid ikke for MIPTC at begrænse væksten i antallet af turneringen, idet antallet sted fra 48 i 1974 til 75 i 1989.

Integration og ophør

redigér

World Championship Tennis og Grand prix-serien var adskilte indtil 1978, hvor WCT blev integreret i grand prix-serien. I 1982 blev WCT igen udskilt fra grand prix-serien og skabte en mere kompleks WCT-rangering i stil med grand prix-ranglisten. Adskillelsen var dog kortlivet, og i 1985 absorberede grand prix-serien de resterende fire WCT-turneringer.

Efter mislykkede forhandlinger med MTC om bl.a. organiseringen af grand prix-serien og andre forhold, herunder spillertræthed, afholdt Association of Tennis Professionals (ATP), der på det tidspunkt blev ledet af ranglistens nr. 1, Mats Wilander, en pressekonference på en parkeringsplads under US Open 1988. På pressemødet erklærende ATP, at spillernes forening ville starte sin egen tour i 1990, hvorfor Grand prix-serien i tennis 1989 blev seriens sidste sæson.[8] Grand prix-seriens sidste turnering var Nabisco Masters Doubles 1989, afviklet i Royal Albert Hall den 6. - 10. december 1989, der blev vundet af Jim Grabb og Patrick McEnroe, der slog John Fitzgerald og Anders Järryd i finalen.

Etableringen af ATP Tour

redigér

I 1990 erstattede Association of Tennis Professionals (ATP), ledet af Hamilton Jordan, MTC som det eneste styrende organ for professionel herretennis , og ATP Tour var født. De ni med prestigefulde grand prix-turneringer blev fra starten grupperet i kategorien ATP Championship Series Single Week.[9] I 1996 begyndte Mercedes at sponsorere denne serie af turneringer, der blev rebrandet som "Super 9" indtil 1999.[10] I 2000 blev kategorien omdøbt til Tennis Masters Series, og dette navn holdt indtil 2004, hvor den igen fik nyt navn, ATP Masters Series. Fra 2009 var navnet ATP World Tour Masters 1000, hvilket senere er justeret til ATP Tour Masters 1000 og ATP Masters 1000. Grand Prix-turneringerne på lavere niveau blev oprindeligt kaldt Grand Prix Super Series. De blev overtaget af ATP og navngivet Championship Series. Alle øvrige Grand prix-stævner blev en del af World Series.

Sæsoner og sponsorer

redigér

Baseret på USLTA's årbøger og guides, samt World of Tennis årbøger:

Ranglister

redigér

Hvert år blev grand prix-ranglisten ved sæsonens afslutning opgjort. Ranglisten var baseret på grand prix-pointsystemet og reflekterede ikke nødvendigvis den parallelle ATP's verdensrangliste.

Sæson Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Nr. 10
1970   Cliff Richey   Arthur Ashe   Ken Rosewall   Rod Laver   Stan Smith   Željko Franulović   John Newcombe   Jan Kodeš   Tony Roche   Bob Carmichael
1971   Stan Smith   Ilie Năstase   Željko Franulović   Jan Kodeš   Cliff Richey   John Newcombe   Pierre Barthès   Ken Rosewall   Clark Graebner   Tom Gorman
1972   Ilie Năstase   Stan Smith   Manuel Orantes   Jan Kodeš   Andrés Gimeno   Bob Hewitt   Jimmy Connors   Tom Gorman   Andrew Pattison   Patrick Proisy
1973   Ilie Năstase   John Newcombe   Tom Okker   Jimmy Connors   Manuel Orantes   Jan Kodeš   Stan Smith   Tom Gorman   Björn Borg   Arthur Ashe
1974   Guillermo Vilas   Jimmy Connors   Manuel Orantes   Björn Borg   Raúl Ramírez   Ilie Năstase   Onny Parun   Harold Solomon   Arthur Ashe   Stan Smith
1975   Guillermo Vilas   Manuel Orantes   Björn Borg   Arthur Ashe   Ilie Năstase   Jimmy Connors   Raúl Ramírez   Adriano Panatta   Harold Solomon   Eddie Dibbs
1976[16]   Raúl Ramírez   Manuel Orantes   Jimmy Connors   Eddie Dibbs   Harold Solomon   Guillermo Vilas   Roscoe Tanner   Wojciech Fibak   Brian Gottfried   Björn Borg
1977   Guillermo Vilas   Brian Gottfried   Björn Borg   Manuel Orantes   Eddie Dibbs   Roscoe Tanner   Raúl Ramírez   Jimmy Connors   Vitas Gerulaitis   Harold Solomon
1978   Jimmy Connors   Björn Borg   Eddie Dibbs   Raúl Ramírez   Harold Solomon   John McEnroe   Guillermo Vilas   Brian Gottfried   Corrado Barazzutti   Arthur Ashe
1979   John McEnroe   Björn Borg   Jimmy Connors   Guillermo Vilas   Vitas Gerulaitis   Roscoe Tanner   José Higueras   Harold Solomon   Eddie Dibbs   Víctor Pecci
1980   John McEnroe   Ivan Lendl   Jimmy Connors   Björn Borg   Gene Mayer   Harold Solomon   Guillermo Vilas   José Luis Clerc   Eliot Teltscher   Brian Teacher
1981[17]   Ivan Lendl   John McEnroe   Jimmy Connors   José Luis Clerc   Guillermo Vilas   Björn Borg   Roscoe Tanner   Eliot Teltscher   Vitas Gerulaitis   Yannick Noah
1982[18]   Jimmy Connors   Guillermo Vilas   Ivan Lendl   John McEnroe   Mats Wilander   Vitas Gerulaitis   José Higueras   Johan Kriek   Andrés Gómez   Steve Denton
1983   Mats Wilander   Ivan Lendl   John McEnroe   Jimmy Connors   Yannick Noah   Jimmy Arias   José Higueras   Andrés Gómez   José Luis Clerc   Eliot Teltscher
1984   John McEnroe   Jimmy Connors   Ivan Lendl   Mats Wilander   Andrés Gómez   Joakim Nyström   Henrik Sundström   Eliot Teltscher   Anders Järryd   Tomáš Šmíd
1985   Ivan Lendl   John McEnroe   Mats Wilander   Stefan Edberg   Boris Becker   Jimmy Connors   Yannick Noah   Anders Järryd   Johan Kriek   Joakim Nyström
1986[19]   Ivan Lendl   Boris Becker   Stefan Edberg   Joakim Nyström   Yannick Noah   Mats Wilander   Henri Leconte   Andrés Gómez   Jimmy Connors   Miloslav Mečíř
1987   Ivan Lendl   Stefan Edberg   Mats Wilander   Miroslav Mečíř   Boris Becker   Jimmy Connors   Pat Cash   Brad Gilbert   Tim Mayotte   Andrés Gómez
1988[20]   Mats Wilander   Boris Becker   Stefan Edberg   Andre Agassi   Ivan Lendl   Henri Leconte   Jimmy Connors   Tim Mayotte   Jakob Hlasek   Kent Carlsson
1989[21]   Ivan Lendl   Boris Becker   Stefan Edberg   Brad Gilbert   John McEnroe   Michael Chang   Andre Agassi   Aaron Krickstein   Alberto Mancini   Jay Berger

Vindere

redigér
Titler Spiller Sæsoner
5   Ivan Lendl 1981, 1985, 1986, 1987, 1989
3   John McEnroe 1979, 1980, 1984
  Guillermo Vilas 1974, 1975, 1977
2   Jimmy Connors 1978, 1982
  Ilie Nastase 1972, 1973
  Mats Wilander 1983, 1988
1   Raúl Ramírez 1976
  Cliff Richey 1970
  Stan Smith 1971

Se også

redigér

Kilder

redigér
  1. ^ "ILTF agreement for Grand Prix tennis circuit to start". The New York Times. 9. april 1970. Hentet 20. august 2011.
  2. ^ "How It All Began". Association of Tennis Professionals.
  3. ^ "Grand Prix for Open Tennis Suggested by Jack Kramer". Schenectady Gazette. Associated Press. 3. januar 1969. s. 19.
  4. ^ Jack Kramer, with Frank Deford (1979). The Game: My 40 Years in Tennis. New York City: Putnam. s. 275–276. ISBN 978-0399123368.
  5. ^ "Tennis Gets A Grand Prix". The Sydney Morning Herald. 9. april 1970.
  6. ^ "Grand Prix Tennis European Circuit". The Lakeland Ledger. 26. januar 1976. Hentet 20. august 2011.
  7. ^ "History". International Tennis Federation. Arkiveret fra originalen 13. august 2016. Hentet 10. marts 2023.
  8. ^ Andrew Warshaw (15. januar 1989). "Men's tennis officials preparing for tour turmoil". The Daily Union. Associated Press. s. 15.
  9. ^ "Newsbank Archive LA Times Reference to name". The Los Angeles Times. 5. marts 1990. Hentet 20. august 2011.
  10. ^ Chloe Francis (9. maj 2009). "Masters 1000 Tournaments: The Toughest Test?". Bleacher Report.
  11. ^ "Pepsi Cola Company Sponsorship". The New York Times. 23. juni 1970. Hentet 20. august 2011.
  12. ^ "Commercial Union Drops Sponsorship of Tennis". The Daytona Beach News-Journal. 14. april 1976. Hentet 16. oktober 2015.
  13. ^ "Colgate Palmolive sponsorship". The Sydney Morning Herald. 5. november 1976. Hentet 20. august 2011.
  14. ^ "Volvo Sponsorship". The New York Times. 5. september 1988. Hentet 20. august 2011.
  15. ^ "Nabisco Sponsorship". The New York Times. 28. september 1989. Hentet 20. august 2011.
  16. ^ World of tennis 1977 : a BP yearbook. Internet Archive. London : Macdonald & Jane's. 1977. s. 31. ISBN 978-0-354-09010-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  17. ^ Tingay, Lance; Barrett, John; International Tennis Federation (1982). Slazengers world of tennis 1982 : the official yearbook of the International Tennis Federation. Internet Archive. London : Queen Anne Press. s. 31. ISBN 978-0-356-08596-8.
  18. ^ Slazengers world of tennis. 1983. Internet Archive. London : Queen Anne Press. 1983. s. 29. ISBN 978-0-356-09383-3.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  19. ^ World of tennis 1987. Internet Archive. London : Willow Books. 1987. s. 105. ISBN 978-0-00-218252-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  20. ^ World of tennis. 1989. Internet Archive. London : Collins. 1989. s. 113. ISBN 978-0-00-218311-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
  21. ^ World of tennis, 1990. Internet Archive. London : Collins Willow. 1990. s. 107. ISBN 978-0-00-218355-0.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grand_prix-serien_i_tennis&oldid=11730560"