Åbn hovedmenuen

Grevskabet Oldenborg

Udstrækning af Grevskabet Oldenborg

Grevskabet Oldenborg var et land i den nordvestlige del af Det tysk-romerske Rige. Landet opstod i grænseområdet mellem sakserne og friserne.

Grevskabet blev oprettet omkring år 1100, og det blev afløst af Hertugdømmet Oldenborg i 1777.

Storhertugdømmet Oldenborg blev oprettet i 1829, og det blev afløst af Fristaten Oldenborg i 1918. I 1946 blev området indlemmet i delstaten Niedersachsen.

I 1946–1978 var området kendt som Verwaltungsbezirk Oldenburg. I 1978–2014 var Oldenborg en del af Regierungsbezirk Weser-Ems

De mest kendte grever af OldenborgRediger

Hertugdømme fra 1777Rediger

Ved Traktaten i Zarskoje Selo overdrog kong Christian 7. af Danmark-Norge Grevskabet Oldenborg til den russiske kronprins (den senere kejser Paul 1. af Rusland). Den 27. august 1773 blev grevskabet overladt til kronprins Paul. Allerede fire dage senere blev fyrstbispen af Lübeck, der var kronprins Pauls slægtning, udnævnt til guvernør.

I 1774 blev kejser Josef 2. af Det tysk-romerske Rige anmodet om at godkende guvernøren som hertug. Dette skete i 1777, og derved blev Oldenborg et hertugdømme.

Rusland bevarede dog sin indflydelse i Oldenborg. Hertugdømmet førte ofte en russiskvenlig politik. Frem til 1917 var den russiske kejser overhoved for (chef for) fyrstehuset i Oldenborg. Dette betød fx, at enhver ændring i huslovene (b.a. om arvefølgen) skulle godkendes i Sankt Petersborg.

Koordinater: 53°08′16.8″N 8°12′57.4″Ø / 53.138000°N 8.215944°Ø / 53.138000; 8.215944