Grib

en unstitched gruppe af accipitriformes
(Omdirigeret fra Gribbe)

En grib er en ådselædende rovfugl. Gribbene tilhører dels den gamle verdens gribbe i høgefamilien og dels vestgribbene. De to grupper af gribbe er ikke indbyrdes beslægtede. De tæller i alt omkring 21 arter. Gribbenes vingefang kan variere fra 1,5 til over 3 meter og de kan veje mellem 1,5 og 14 kg.[1]

Grib
Gåsegrib
For alternative betydninger, se Grib (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grib)

Gribbens navn menes at stamme fra det oldsemitiske ord krb (= kerub), der blev lånt ind i græsk i formen gryps eller grypos som betegnelse for de griffer, der dukkede op i græsk kunst i 600-tallet f.Kr. Latin overtog ordet i formen gryphus. Fra tysk Greif kom ordet ind i dansk i formen "grif",[2] og fra plattysk grip kom det ind som "grib".[3]

I Danmark redigér

Fire gribbearter forekommer i de sydlige eller central dele af Europa, og de er alle registreret som meget sjældent besøgende i Danmark: Gåsegrib, munkegrib, lammegrib og ådselgrib. På grund af bevarings- og genudsætningsprojekter er de europæiske bestande af de tre første arter stigende (billedet er mere blandet for ådselgribben i Europa), og specielt antallet af danske observationer af gåsegrib har også vist en klart stigende tendens i det sidste årti.[4][5]

Derudover er den afrikanske Rüppels grib og den amerikanske kalkungrib også set i Danmark, men de anses for at være ikke-naturligt forekomne fugle, der er undsluppet fra fangenskab (enten i Danmark eller andre lande).[4][6]


Noter redigér

  1. ^ Ferguson-Lees, Christie, Franklin, Mead & Burton. Houghton Mifflin (2001): Raptors of the World, ISBN 0-618-12762-3.
  2. ^ Jørgen Hansen: Englene og al deres væsen (s. 102), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2
  3. ^ grib — Den Danske Ordbog
  4. ^ a b "Gribbene spøger i det danske luftrum". Dansk Ornitologisk Forening. 21. juni 2017. Hentet 12. juli 2023.
  5. ^ "Gåsegrib". naturbasen.dk. Hentet 12. juli 2023.
  6. ^ "Den danske fugleliste" (PDF). Dansk Ornitologisk Forening. 2014. Hentet 12. juli 2023.

Kilder redigér


 Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.