Gudrun Poulsen

dansk maler (1918-1999)

Gudrun Thorgerd Erna Poulsen (født 7 marts 1918 i København. Død 20 juli 1999 i København). Dansk maler.

Gudrun Poulsen
Født 7. marts 1918 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 19. juli 1999 (81 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted N. Zahles Skole,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af Vilhelm Lundstrøm, Kræsten Iversen, Elof Risebye Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, formand Rediger på Wikidata
Fagområde Kvindelig kunstner Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Eckersberg Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Datter af overretssagfører Poul Mikael Poulsen og Jenny Ottosen.[1]

Uddannelse redigér

Biografi redigér

Gudrun Poulsen arbejdede i sine malerier direkte over for motiverne. Hendes oplevelser af naturen på landet, markerne med dyrene, landskaberne og livet i staldene med køerne gav stof til hendes arbejde. Nok voksede hun op i Hellerup, men livet igennem besøgte hun farfaderens og farmoderens gård "Størsbølgård" i Bramming i Vestjylland. Dermed havde hun tidligt stiftet bekendtskab med de bakkede landskaber og med køerne, et af hendes senere yndlingsmotiver, til "kobillederne" som hun selv kaldte dem.[3] Den inderlighed, som hun i malerierne har omfattet dyrene med, må antages at have rod i hendes livslange kendskab til dem.

De tidlige billeder, som for eksempel nogle portrætter, er mørkmættede og tunge i farverne, hvor de senere billeder er udarbejdet med lette penselstrøg rummer lysende farvepartier, selv blandt de varme mørkstemte jordfarver. Der kan være et næsten akvarelagtigt lysende udtryk i dem. En udvikling som Gudrun Poulsen fortæller om i billedkunstneren Laila Catharina Clausens portrætfilm om hende.[4]

Fra 1963 opholdt Gudrun Poulsen sig en stor del af året på Møn. Her deltog hun i kunstnermiljøet, som omfattede blandt andre maleren Anne Marie Telmányi, komponisten Ove Scavenius og filmskuespilleren Asta Nielsen.[5] 1967 malede hun billedet "Vintersol i stalden", hvor køerne ligger og står forrest i billedet som tunge og mørke rektangler i billedet, foran den nedgående lysende orange sol i baggrunden.[6] Omkring 1976 beskæftigede hun sig i stadig højere grad med religiøse motiver. Dyrene indgik i bibelske scenerier, både i oliemalerier, grafiske værker og i kirkeudsmykningerne. Her indgik hun i et kunstnerisk samarbejde med billedkunstnerne Pernille Ponsaing (Kvols Kirke og Feldborg Kirke samt Hellerup Sognegård) og Charlotte Schrøder (Hellerup Kirke).[5] Gudrun Poulsen tegnede kartonerne til vævningerne, som udførtes af de to professionelle vævere og billedkunstnere.

I 1981 malede Gudrun Poulsen et portræt af Asta Nielsen. Det indgår i samlingen på Stiftung Deutsche Kinemathek i Berlin. Portrættet er gengivet i Eva Pohls artikel, s. 228, i udgivelsen "En plads i solen" og viser en ældre, tænksom kvinde, med store mørke øjne; et lysende ansigt i et ellers næsten helt brun- og sorttonet billede.[7]

Som tidligere nævnt udviklede Gudrun Poulsen sit maleri i de senere år hen mod det lyse, somme tider med en næsten gennemsigtig kolorit. Fra 1993 udstillede hun som medlem af kunstnersammenslutningen Corner, hvor hun i årene indtil sin død havde en række fornemme ophængninger. I 1995 malede hun eksempelvis billedet med titlen "Hyrder mellem dyrene", som både gennem farverne og kompositionen gengiver skønheden i eksistensen mellem skabninger og landskab. Billedet er gengivet i udgivelsen "Corner Classic. Figurer i et landskab" fra 2006.[8]

Sideløbende med arbejdet med malerierne tog Gudrun Poulsen aktiv del i det organisatoriske arbejde. Hun var stærkt engageret i at bekæmpe forskelsbehandlingen af kvindelige kunstnere i forhold til de mandliges. I 1954 afløste hun maleren Elisabeth Neckelmann som formand for Kvindelige Kunstneres Samfund. Det var en plads, hun beholdt indtil 1992. Her ydede hun en stor indsats, både politisk og menneskeligt. Hun var desuden drivkraften ved mange udstillingsarrangementer, for eksempel større satsninger som i Paris i 1958, hvor 26 kvindelige kunstnere fra Danmark udstillede på Musée d´Art Moderne på en udstilling med værker af kvinder fra mange nationer. Men også mindre manifestationer som i 1966, hvor 50-års jubilæet for Kvindelige Kunstneres Samfund blev fejret med et utraditionelt arrangement - en mindre udstilling af tegninger "kvinder tegner kvinder" på Charlottenborg: med Gudrun Poulsens egne ord i et brev fra Kvindelige Kunstneres Samfunds bestyrelse til medlemmerne om jubilæet[9]: "Vi vil derfor benytte lejligheden til ved julefesten at fremskaffe tegninger af så stor en medlemskreds som muligt og opfordre deltagerne til at tegne hinanden under festen samt endelig at medbringe ældre tegninger, gerne skitser - og gerne så mange som muligt, forestillende nuværende og afdøde medlemmer. De tegninger (evt. omarbejdet hjemme eller tegnet om), der kan anvendes, vil blive udstillet under jubilæet i 2 dage i lokaler, Charlottenborg har reserveret til formålet".

Samtidig med arbejdet i Kvindelige Kunstneres Samfund tog Gudrun Poulsen del i andet organisatorisk arbejde: i 1954 indtrådte hun som kasserer i bestyrelsen af Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole.[10] Hun blev valgt ind i Akademirådet i 1962 og i Akademiet for de Skønne Kunster i 1968, og hun deltog i bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1984-1992.[11]

Værker i offentlig eje redigér

Udsmykninger redigér

  • Altertavle og antependium ( 1979, Kvols Kirke. Vævet af billedkunstneren Pernille Ponsaing)
  • Tre billedtæpper (1990, Feldborg Kirke. Vævet af billedkunstneren Pernille Ponsaing)
  • Hellerup Havn (1994, triptykon, Unibank (nu Nordea) Hellerup)
  • Tre billedtæpper (1992, Hellerup Sognegård. Vævet af billedkunstneren Pernille Ponsaing)
  • Bryllupstæppe (1993, Hellerup Kirke. Vævet af billedkunstneren Charlotte Schrøder)

Udstillinger redigér

Separatudstillinger redigér

Organisatorisk virke redigér

Stipendier og udmærkelser redigér

Kilder redigér

  • Dansk Kvindebiografisk Leksikon på KVINFO
  • Weilbachs Kunstnerleksikon
  • Kvindelige Kunstneres Samfund, jubilæumskatalog 1991, s. 14-15, 31 og 33. Red. Inger Lut Debois, Lise Funder og Gudrun Poulsen. ISBN 87 88860 26 4
  • Eva Pohl: "Gudrun Poulsen. Åben for det uudsigelige", s. 225-227, i "En plads i solen" udgivet 2006 af North. Red. Bent Petersen. ISBN 978 87 988980 6 1
  • Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Corner Classic. Figurer i et landskab", s. 188-189. Udgivet 2007 af Sophienhom og Johannes Larsen Museet i forb. m. udstilling. ISBN 978 87 92079 00 8
  • Ellen Tange: "Kvindernes fremtidige kunsthistorie", s.316-317, i "100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund", udgivet i 2014 på forlaget Saxo. Red. Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. ISBN 978 87 7081 041 8
  • Sofie Olesdatter Dennig Bastiansen " I studier af bevægelse og form. Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole 1938-1968". Webartikel på hjemmesiden for Kvindelige Kunstneres Samfund.

Referencer redigér

  1. ^ Gudrun Poulsen (1918 - 1999) i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på KVINFO
  2. ^ Gudrun Poulsen i Weilbachs Kunstnerleksikon
  3. ^ Eva Pohl: "Gudrun Poulsen. Åben for det uudsigelige", s.225-227 i En plads i solen", udgivet 2007 på forlaget North. ISBN 978 87 988980 6 1
  4. ^ Laila Catharina Clausen: "Gudrun Poulsen", portrætfilm 1997. Produceret af Kvindelige Kunstneres Samfund.
  5. ^ a b Dansk Kvindebiografisk Leksikon på KVINFO
  6. ^ Maleriet er gengivet i "Corner Classic. Figurer i et landskab", s. 188. Udgivet 2006 i forb. m. udstillingen på Sophienholm og Johannes Larsen Museet, red. Kjeld Heltoft og Benedicte Bojesen. ISBN 978 87 92079 00 8
  7. ^ Eva Pohl: "Åben for det uudsigelige", s. 225-227, i "En plads i solen", udgivet i 2007 af forlaget North. ISBN 978 87 988980 6 1
  8. ^ Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Corner Classic. Figurer i et landskab," s. 188. Udgivet 2006 af Sophienholm og Johannes Larsen Museet i forb. m. udstilling. Red. Kjeld Heltoft og Benedicte Bojesen. ISBN 978 87 92079 00 8
  9. ^ Citeret fra Ellen Tange: "Kvindernes fremtidige Kunsthistorie", s. 316 i "100 års øjeblikke - Kvindelige Kunstneres Samfund". Udgivet i 2014 på forlaget Saxo. Red. Charlotte Glahn og Nina Marie Poulsen. ISBN 978 87 7081 041 8
  10. ^ Sofie Olesdatter Dennig Bastiansen: "I studier af bevægelse og form. Kunstnernes Statsunderstøttede Croquisskole 1938-1968". Webartikel 2018 på hjemmesiden for Kvindelige Kunstneres Samfund.
  11. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon på KVINFO.