Guyana
- Denne side handler om landet der tidligere hed Britisk Guyana. For det tidligere Nederlandsk Guyana se Surinam. For den franske region, se Fransk Guyana.
Guyana, officielt Den Kooperative Republik Guyana (engelsk: Co-operative Republic of Guyana), er et land i det nordlige Sydamerika.[4] Regionalt anses Guyana for at være et caribisk land, eftersom det har stærke kulturelle, historiske og politiske forbindelser til andre anglo-caribiske lande. Guyana er således også medlem af Caribbean Community (CARICOM). Det grænser op til Atlanterhavet i nord, Brasilien i syd og sydvest, Surinam i øst og Venezuela i vest. Guyana er med sine ca. 215.000 km2 det fjerde mindste land i Sydamerika næstefter Uruguay, Surinam og Fransk Guyana.
Den Co-operative Republik Guyana Co-operative Republic of Guyana | |
|---|---|
 Nationalvåben
| |
.svg) | |
| Hovedstad og største by | Georgetown 6°48′N 58°10′V / 6.800°N 58.167°V |
| Officielle sprog | Engelsk |
| Regeringsform | Republik |
| Irfaan Ali (fra 2020) | |
| Mark Phillips | |
| Uafhængighed | |
• Fra Storbritannien | 26. maj 1966 |
| Areal | |
• Total | 214.970 km2 |
| 8,4% | |
| Befolkning | |
• Anslået | 777.859 (2017)[1]  |
• Tæthed | 3,62/km2 |
| BNP (nominelt) | USD 8,04 mia. (2021)[2], USD 15,36 mia. (2022)[3] |
| Valuta | Guyansk dollar (GYD) |
| Tidszone | UTC-4 |
| UTC-4 | |
| Kendings- bogstaver (bil) | GUY |
| Luftfartøjs- registreringskode | 8R |
| Internetdomæne | .gy |
| Telefonkode | +592 |
| ISO 3166-kode | GY, GUY, 328 |
Regionen kendt som Las Guyanas består af et stort grundfjeldsskjold, der ligger nord for Amazonfloden og øst for Orinocofloden. Det er kendt som "de mange vandes land", og er geografisk præget af de store floder Essequibo, Berbice, og Demerara. Guyana var oprindeligt befolket af adskillige indfødte stammer, før det blev koloniseret af Nederlandene. Det nuværende Guyana kom under britisk overherredømme i slutningen af det 18. århundrede. Britisk Guyana havde en plantagebaseret økonomi indtil 1950'erne. Landet rev sig løs i 1966 og blev officielt en republik inden for Commonwealth of Nations i 1970. Den britiske arv afspejles i Guyanas politiske administration og sammensatte befolkning, der bl.a. består af indere, afrikanere og indfødte folkegrupper.
Guyana er det eneste land i Sydamerika, hvor engelsk er det officielle sprog. Størstedelen af befolkningen taler dog et kreolsk-guyanesisk sprog, der baserer sig på engelsk. Guyana er et af få caribiske lande, der ikke hører under Vestindien. CARICOM's hovedkvarter ligger i Guyanas hovedstad og største by, Georgetown. I 2008 var Guyana med til at stifte UNASUR.
Historie
redigér- Uddybende artikel: Guyanas historie
Guyana blev en hollandsk koloni i 1600-tallet, men overgik til i britisk overhøjhed i 1815 og fik navnet Britisk Guyana. Da slaveriet blev forbudt, flyttede størstedelen af de tidligere slaver til byerne, og man blev nødt til at importere arbejdskraft til sukkerplantagerne fra Indien. Guyana blev selvstændig i 1966, og blev styret af socialistiske regeringer frem til 1992, hvor landets første demokratiske valg blev afholdt.
Politik
redigér- Uddybende artikel: Guyanas politik
Guyana er bl.a. medlem af Commonwealth of Nations og FN.
Geografi
redigér- Uddybende artikel: Guyanas geografi
Guyana kan groft inddeles i tre geografiske regioner: en smal slette langs Atlanterhavskysten, et sandbælte længere inde i landet med regnskov og mange af Guyanas mineralreserver, og et større højlandsområde mod syd, som består af savanne og bjerge, hvoraf det højeste er Mount Roraima (2.835 m). De vigtigste floder er Essequibo, Demerara, Corentyne og Berbice.
Klimaet er tropisk, men er noget mildere på grund af passatvinde. Der er to regntider, en fra maj til august, og en fra november til januar. Disse regntider fører ofte til oversvømmelser.
Regioner
redigérGuyana er inddelt i 10 regioner:
|
|
De seks regioner Barima-Waini, Cuyuni-Mazaruni, Pomeroon-Supernaam, Potaro-Siparuni, Øvre Takutu-Øvre Essequibo og Essequiboøerne-Vestdemerara gøres krav på af Venezuela og nævnes i Venezuela under navnet Guayana Esequiba. Kun Venezuela selv mener området tilhører dem.
Økonomi
redigér- Uddybende artikel: Guyanas økonomi
Guyanas vigtigste naturresurser er bauxit og sukker, men der er også forekomster af guld og diamanter. Andre eksportvarer er tømmer, rejer og fisk.
Der er også blevet fundet olie i Guyanas undergrund [5]
Demografi
redigér
Befolkningssammensætningen var i 2012 : 40 pct. indere, 29 pct. afrikanske efterkommere, 20 pct. blandede, 11 pct. områdets oprindeligt indfødte, og ½ pct. andre (heriblandt portugisere og kinesere).[6]
Religion
redigérDe religiøse tilhørsforhold opgjort i samme år var: 35 pct. protestanter, 25 pct. hinduer, 7 pct. katolikker, 7 pct. muslimer, 21 pct. andre kristne, 1 pct. Jehovas Vidner, 1 pct. andre religioner, 3 pct. ingen religion.[6]
Største byer
redigér| Rank | Navn | Region | Indbyggertal |
|---|---|---|---|
| 1 | Georgetown | Demerara-Mahaica | 118,363[7] |
| 2 | Linden | Upper Demerara-Berbice | 27,277[7] |
| 3 | New Amsterdam | East Berbice-Corentyne | 17,329[7] |
| 4 | Corriverton | East Berbice-Corentyne | 11,386[7] |
| 5 | Bartica | Cuyuni-Mazaruni | 8,004[8] |
| 6 | Mahaica | Demerara-Mahaica | 4,867[8] |
| 7 | Rose Hall | East Berbice-Corentyne | 4,413[8] |
| 8 | Parika | Essequibo Islands-West Demerara | 4,385[8] |
| 9 | Triumph | Demerara-Mahaica | 3,788[8] |
| 10 | Uitvlugt | Essequibo Islands-West Demerara | 2,980[8] |
Sprog
redigérEngelsk er det officielle sprog i Guyana og bruges til uddannelse, regering, medier og tjenester. Langt størstedelen af befolkningen taler Guyanese Creole, en engelsk-baseret kreolsk med små afrikanske, indiske påvirkninger som deres modersmål.
Indfødte caribanske sprog er (Akawaio, Wai-Wai og Macushi) som tales af et lille mindretal af indere.
Guyanesisk hindustani tales af den ældre generation af det indo-guyanske samfund, men yngre guyanesere bruger engelsk eller guyanesisk kreolsk. Indo-surinamisk immigranter fra Surinam taler sarnami-varianten, især den nikeriansk-berbiske hindustanske subdialekt
Levealder
redigérForventede levealder ved fødslen anslås at være 69,5 år i 2020. [9]
Kultur
redigér| 1 Januar | Nytårsdag |
| Forår | Youman Nabi (Mawlid) |
| 23 Februar | Republikkens dag / Mashramani |
| Marts | Phagwah (Holi) |
| Marts / April | God fredag |
| Marts / April | Påske søndag |
| Marts / April | Påske mandag |
| 1 Maj | Arbejdernes dag |
| 5 Maj | indisk ankomstdag |
| 26 Maj | Uafhængighedsdagen |
| Første Mandag i Juli | Caricom dagen |
| 1 August | Emancipation dagen |
| Oktober / November | Diwali |
| 25 December | Jul |
| 26 eller 27 December | Bokse dagen |
| Variere | Eid al-Fitr |
| Variere | Eid al-Adha |
Kilder
redigér- ^ World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ U.S Department of State. "Independent States in the World." state.gov. Hentet 22. december 2019.
- ^ a Major Oil Discovery, Guyana Is Poised to Become a Top Producer nytimes.com 13 januar 2017
- ^ a b Petersen, Karen Helveg: artiklen "Guyana" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 6. december 2023.
- ^ a b c d Guyana Population and Housing Census 2012: Preliminary Report (PDF) (Rapport). Bureau of Statistics, Guyana. juni 2014. s. 23. Arkiveret (PDF) fra originalen 10. oktober 2020. Hentet 10. marts 2021.
- ^ a b c d e f "2012 Population by Village". Statistics Guyana. Arkiveret fra originalen 17. april 2021. Hentet 16. august 2020.
- ^ "South America :: Guyana — The World Factbook – Central Intelligence Agency". www.cia.gov. Arkiveret fra originalen 7. januar 2021. Hentet 2020-12-10.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
