Wikipedia

Gyldendal

dansk forlag
(Omdirigeret fra Gyldendalske Boghandel)

Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S[1]) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007. I 2012 omsatte Gyldendal for 855,7 mio. kr. og beskæftigede 513 ansatte.[2]

Gyldendal A/S
Gyldendals domicil i Klareboderne 3, København
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Branche Udgivelse Rediger på Wikidata
Grundlagt 1770 Rediger på Wikidata
Grundlægger Søren Gyldendal Rediger på Wikidata
Hovedsæder Klareboderne, Danmark, København, Danmark Rediger på Wikidata
Nøglepersoner Hanne Salomonsen, adm. direktør / CEO
Organisation
Antal ansatte
 350±150 Rediger på Wikidata
Ejere Chr. Augustinus Fabrikker
AkademikerPension - Akademikernes Pensionskasse
Museumsfonden af 7. december 1966
Lars Ole Kornum Rediger på Wikidata
Moderselskab Museumsfonden af 7. december 1966 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 58200115 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/58200115 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Historie redigér

Forlaget blev grundlagt i 1770 af Søren Gyldendal og har siden 1787 haft hovedsæde i ejendommen Klareboderne 3 i Indre By, København. Søren Gyldendals svigersøn Jacob Deichmann overtog forlaget i 1809 og gjorde Gyldendal til det førende forlag i Danmark. I 1850 solgte Deichmann Gyldendal til boghandler Frederik V. Hegel, der for alvor satsede på moderne skønlitteratur. Hegels efterkommere ejede forlaget i tre generationer, men i begyndelsen af 1890'erne oplevede det en stagnation, der tog til med grundlæggelsen af Det Nordiske Forlag (DNF) i 1895. Forlaget var en sammenlægning af Nordisk Musikforlag, P.G. Philipsens Forlag og Ernst Bojesens Forlag. Det nye forlag, der havde Ernst Bojesen i spidsen, rådede derved over en større samlet aktiekapital end Gyldendal, og det blev indledningen til en 7 år lang kamp om kontrollen med det danske bogmarked. I 1896 blev Peter Nansen ansat i ledelsen for Gyldendal, og det lykkedes ham at udmanøvrere DNF ved benhårde tiltag.[3]

Nansens første succes var at overtale ejeren af Gyldendal til at opkøbe C.A. Reitzels Forlag, som på daværende tidspunkt gik dårligt. Herved sikredes rettighederne til de fleste af Guldalderens forfattere, og de blev derefter lanceret i serien Gyldendals Bibliothek, der lanceredes som en skønlitterær efterligning af populærvidenskabelige DNFs tidsskrift Frem. DNF havde desuden lanceret en serie ordbøger, og Nansen oprettede derfor serien Gyldendals røde Ordbøger, som hurtig udkonkurrerede DNFs mere uhåndterlige serie og i dag stadig er den mest solgte ordbogsserie på det danske marked. Gyldendals omsætning steg, og i starten af 1900-tallet havde den overhalet DNFs. Det endte med at de to forlag i 1903 fusioneredes under et nyt forlag kaldet Gyldendalske Boghandel og det Nordiske Forlag (forkortet GBNF) og omdannet til et aktieselskab under Jacob Hegel, søn af Frederik V. Hegel. Det Norske Forlagshus blev grundlagt i 1906 og blev frasolgt i 1925 efter at norske interesser havde fremskaffet aktiekapital til at købe norske rettigheder (især "de fire store") fra det danske forlag og grundlagde Gyldendal Norsk Forlag AS. I 1952 sad ostegrosserer Knud W. Jensen, der senere grundlagde kunstmuseet Louisiana, på aktiemajoriteten i selskabet.

I september 2019 har Gyldendal meddelt, at Rosinante skal nedlægges og direktøren bliver fyret.[4]

Udgivelser redigér

Blandt udgivelserne er skønlitteratur, både ny og klassisk, undervisningsmaterialer (bl.a. Gyldendals Røde Ordbøger), børne- og ungdomsbøger (ikke mindst gennem datterforlagene) samt faglitteratur. En stor del af forlagets succes kan tilskrives billigbogsserier som Gyldendals Tranebøger lanceret 1959 og Gyldendals Paperbacks, der er udkommet siden 1982. Også på bogklubmarkedet er Gyldendal førende og driver bl.a. Gyldendals Bogklub (grundlagt 1966), Samlerens Bogklub og Bogklubben for Sundhedsprofessionelle.

Gyldendal udgiver også litteratur i digitale formater, som e-bøger og lydbøger, der blandt andet sælges gennem iOS-appen BØGER, såvel som gennem de traditionelle boghandlere. Der arbejdes løbende på en digitalisering af store dele af bagkataloget, således at større dele af den litterære arv bliver digitalt tilgængelig.

Den 27. maj 2013 lancerede Gyldendal i samarbejde med svenske Storytel en streaming-tjeneste til lydbøger, der er baseret på en abonnementsmodel, hvor brugere betaler en fast månedlig pris for adgang til lydbøger.

Gyldendal-koncernen er indehaver af samtlige danske bogklubber, der fungerer som en selvstændig virksomhed i Gyldendal-koncernen, Gyldendals bogklubber.[5]

Gyldendal driver også Den Store Danske, der er en online encyklopædi.

Ejerforhold redigér

I dag er forlaget noteret på Københavns Fondsbørs og ejes således af en række aktionærer; Museumsfonden af 7. december 1966 (35,5%), Chr. Augustinus Fabrikker A/S (30,9%), Lars Ole Kornum Aps (11,0%), MP Pension (5,5%). Museumsfonden af 7. december 1966 kontrollerer 66,8% af stemmerne. Direktør er siden 2022 Hanne Salomonsen. Udover en række datterforlag ejer Gyldendal også distributionsvirksomheden Nordisk Bog Center, der betjener flere danske forlag.

I 2012 var egenkapitalen på 300 millioner kroner, svundet fra 450 millioner kroner i 2007. Den primære årsag til faldet i egenkapitalen tilskrives købet af Krea Media.[6]

Gyldendals datterforlag og imprints redigér

Direktion redigér

Bestyrelsesformænd redigér

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Referencer redigér

  1. ^ Gyldendal A/S i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
  2. ^ Gyldendals Hoved- og nøgletal 2008-2012
  3. ^ Detaljerne om Peter Nansens lederskab findes i Aleks Frøland, Peter Nansen – Et forsøg på en vurdering, Gyldendal, 1962.
  4. ^ https://jyllands-posten.dk/premium/kultur/ECE11619630/gyldendal-nedlaegger-rosinante-og-fyrer-direktoeren/
  5. ^ Gyldendals bogklubber Arkiveret 18. september 2019 hos Wayback Machine
  6. ^ Carsten Andersen (7. april 2012). "Storaktionær: Gyldendal er for kulturel". Politiken.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gyldendal&oldid=11544482"