Hellere død end slave

Hellere død end slave er et politisk valgsprog, der først blev dokumenteret i denne form i Nordfrisland i 1800-tallet. Udtrykket synes at være udformet af præsten Christian Feddersen, der i det 1845 udkomne skrift Fem ord til nordfriserne opfordrede landsmændene: I elsker friheden og siger: Hellere død end slave. Valgsproget afspejler altså (nord)frisernes selvbevidsthed - især under de nationalpolitiske konflikter mellem dansk og tysk i 1800-tallet. Det blev bl.a brugt af digteren Harro Harring. Siden da er udtrykket blevet brugt i adskillige sprogvarianter, dialekter og staveversioner.

Nordfrisernes valgsprog på nordfrisernes våbenskjold med den danske kongekrone, en halv ørn og en jydepotte i de nordfrisiske farver

Nordfrisland (mørkerød) og den større administrative kreds (orange), som også inkluderer gesten/midtlandet

Den tyske form Lieber tot als unfrei synes at stamme fra vestfrisernes kamp mod grev Wilhelm af Holland i 1345. Fra tysk side blev udtrykket delvis brugt i agitationen mod danskerne.

Forskellige sprogvarianter

Dansk	Hellere død end slav(e)!
Nordfrisisk (på tværs af dialekter)	Lewer duad üs Slaw!
Sölring (Sild)	Lewer duar üs Slaav!
Fering-Öömrang (Før og Amrum)	Leewer duad üüs Slaaw!
Halunder (Helgoland)	Liwer dud als Sklawe!
Vidingherredfrisisk	Liwer duuid as Sloow!
Bøkingherredfrisisk (Mooring)	Liiwer düüdj as Sloow! (Slååw!)
Halligfrisisk	Liawer duad as Slaof!
Westerlauwersfrisisk (i Nederlandene)	Leaver dea as slaaf!
Nederlandsk	Liever dood dan slaaf!
Tysk	Lieber tot als Sklave!

Esterne henvisninber /kilder

• Historisk Samfund for Sønderjylland: Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, s. 233 f.
• Jydske vestkysten: Friserne – et gammelt folkefærd på Sydslesvigs vestkyst