Henrik 2. af Holsten

Henrik II, (født ca. 1320, død ca. 1385) var greve af Holsten og søn af grev Gerhard den Store. På grund af hans hårde, sejrrige kampe blev han kaldt Jernhenrik (latin ferreus).[1]

Henrik 2. af Holsten
Født1317 Rediger på Wikidata
Død17. april 1390 Rediger på Wikidata
FarGerhard 3. af Holsten Rediger på Wikidata
MorSophie af Werle Rediger på Wikidata
SøskendeElisabet af Holsten,
Nikolaus af Holsten Rediger på Wikidata
ÆgtefælleIngeborg af Mecklenburg-Schwerin (fra 1366) Rediger på Wikidata
BørnSofia av Holsten,
Gerhard 6. af Holsten,
Mette af Holsten-Rendsborg,
Henrik III af Holsten-Rendsborg,
Albrecht, greve af Holsten Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
ArbejdsstedDanmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Henrik 2.s segl.

Kort efter drabet på faderen i 1340 indgik Henrik forlig med Valdemar Atterdag, og derefter blev de forvirrede forhold ordnet sådan, at grev Henrik og hans to brødre, Klaus og Adolf, blev panteherrer i Sønderjylland og på Fyn. Freden blev imidlertid snart brudt, og da begge brødrene endnu var børn, blev det i første omgang hans sag at holde fast på det vundne.[1]

Opgaven blev dog efterhånden overtaget af Klaus, da Henrik forlod Holsten for at virke som lejetropanfører i udlandet. I 1345 deltog han i kong Johan af Böhmens krigstog til Preussen, og senere gik han i engelsk tjeneste. Den holstenske tradition kredser om hans deltagelse i de fransk-engelske krige og lader ham spille en hovedrolle i slaget ved Crécy (1346).[1] Det eneste sikre er kun, at han i 1355 trådte i kong Edvard III's tjeneste.[1] I Hansestædernes første krig mod Valdemar Atterdag var han lybsk hærchef og medvirkede i 1363 som leder af lejetropperne til at sætte Albrecht af Mecklenburg på Sveriges trone. Til erstatning for sine udlæg ved denne lejlighed fik han Gotland i pant.[1]

Han deltog også i den anden Hansekrig, men nu som selvstændig fyrste, for det var i denne egenskab, at han havde sluttet sig til det store forbund i Köln (1367).[1] Efter Valdemars død i 1375 sluttede han sig til Mecklenburgerne og benyttede sig af Danmarks svaghed til at bemægtige sig Sønderjylland i fællesskab med sine brødre. Traditionen lader ham i slutningen af sit liv foretage et eventyrligt togt til Italien, men det eneste, der kan bevises, er kun, at han omtales for sidste gang i Holsten i 1384, og at han må være død før 1390.[1] I 1366 søgte og fik han pavens tilladelse til en rejse til det hellige Land, men det vides ikke, om den er blevet gennemført.[1]

Ægteskaber og børn

redigér

Henrik giftede sig første gang med Mechthild til Lippe (død 1362/1365).

Henrik giftede sig anden gang 1366/1374 med Ingeborg af Mecklenburg (omkring 1340-1395). Parret fik følgende børn:

  1. Gerhard 6. af Holsten (døde 1404), greve af Holsten og hertug af Slesvig
  2. Sophie af Holsten (omkring 1375-efter 1451), gift med hertug Bogislav 8. af Pommern (død 1418)
  3. Albrekt 2. af Holsten (død 1403), greve af Holsten
  4. Henrik 3. af Holsten (død 1421), greve af Holsten og udvalgt biskop af Osnabrück
  1. ^ a b c d e f g h Henrik (Greve af Holsten) i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI; København 1921; s. 254
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteratur

redigér