Henry Judah Heimlich

(Omdirigeret fra Henry Heimlich)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Henry Judah Heimlich (født 3. februar 1920, død 17. december 2016[1]) var en amerikansk kirurg og forsker. Han er ophavsmanden til Heimlich-manøvren – en teknik, der bruges til at undgå kvælning på grund af fremmedlegemer i luftvejene.

Henry Judah Heimlich
FødtHenry Judah Heimlich Rediger på Wikidata
3. februar 1920 Rediger på Wikidata
Wilmington, Delaware, USA Rediger på Wikidata
Død17. december 2016 (96 år) Rediger på Wikidata
Cincinnati, Ohio, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
BopælCincinnati Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWeill Cornell Medicine,
Cornell University,
New Rochelle High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, læge, kirurg, videnskabsmand Rediger på Wikidata
FagområdeLæge Rediger på Wikidata
Kendte værkerCode officiel géographique Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserMary Woodard Lasker Award for Public Service (1984) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tidligt liv og uddannelse

redigér

Heimlich blev født i USA i Wilmington, Delaware. Han er barn af Mary (Epstein) og Philip Heimlich. Hans bedsteforældre på moderens side var ungarsk-jødiske immigranter og russisk-jødisk på faderens side.

Henry Heimlich tog eksamen fra New Rochelle High School (New York) i 1937 og fra Cornell University i 1941. Som 23-årig tog han sin universitetseksamen i medicin (Medical Degree) fra Weill Cornell Medical College i 1943.

Karriere

redigér

Efter medicin-studiet deltog Heimlich i 2. Verdenskrig, hvor han i U.S Navy gjorde tjeneste i Kina. Her udviklede han en behandling af en bakteriel infektion i øjenlågene, som ikke kunne kureres tidligere og derfor resulterede i blindhed hos de smittede i Asien og Mellemøsten.

Heimlich-ventilen

redigér

I 1962 opfandt Heimlich en ventil, der senere blev kaldt Heimlich-ventilen, som han i 1969 fik patent på. Ventilen er en envejsventil, der anvendes i respiratorisk medicin og forhindrer luft i at finde vej tilbage i brystet. Ventilen er udformet som en gummibøsning, hvor luft passerer en muffe, som åbner, men på den anden siden lukker hylsteret af, så luften ikke kan løbe tilbage i drænrøret, hvis ende er placeret i patientens bryst. Heimlichs ventil reddede hundredvis af amerikanske soldaters liv i Vietnamkrigen.

Heimlich-manøvren

redigér
  Uddybende artikel: Heimlich-manøvren

I 1974 publicerede Heimlich for første gang sit syn på manøvren i Emergency Medicine i artiklen Pop Goes the Cafe Coronary.[2]

Fra 1976 til 1985 lærte the American Heart Association og the American Red Cross reddere at bruge Heimlich-manøvren til at fjerne fremmedlegemer i luftvejene, hvis andre metoder som rygklap ikke virkede.

Fra 1986 og frem til 2005 anbefalede the American Heart Association og the American Red Cross kun at bruge Heimlich-manøvren ved risiko for kvælning på grund af fremmedlegemer i luftvejene.

I 2005 publicerede the American Heart Association deres guidelines om førstehjælp til at undgå kvælning. Her blev Heimlich-manøvren nu kaldt "abdominal thrusts".

Referencer

redigér
  1. ^ ritzau (17. december 2016). "Manden bag Heimlich-manøvren er død". DR. Hentet 24. oktober 2019.
  2. ^ Heimlich, Henry Judah (27. oktober 1975). "A Life-Saving Maneuver to Prevent Food-Choking". jamanetwork.com. Journal of the American Medical Association. Hentet 13. juni 2019.