Hiddensee-smykket

Hiddensee-smykket er et guldfund fra vikingetiden.

Hiddensee-smykkets 16 dele ses her til højre fra en udstilling i Nationalmuseet.

Fund og fremstillingRediger

Hiddensee-smykkets dele blev fundet mellem 1872 og 1874 nedgravet nær en gravhøj på øen Hiddensee vest for Rügen. Nedgravningsstedet blev først fritlagt af stormfloden i november 1872. Smykket formodes at være fremstillet i Hedeby omkring 970. Støbepatricerne som givetvis blev anvendt ved fremstillingen er fundet i havnen ved Hedeby. Smykket består af 16 dele og vejer 600 gram.[1] Hiddensee-smykket regnes for at være Tysklands "Guldhorn". Smykket formodes at have tilhørt den danske konge Harald Blåtand.[2]

Tyveri af kopi i 2017Rediger

I 2017 var en kopi af smykket udstillet til Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Kopien var udlånt af Stralsund Museum og presseformene fra det originale smykke udlånt af Vikingemuseum Hedeby. I august blev det stjålet fra museet af to mænd, der flygtede i en bil sydpå. De blev fanget kort efter, da de ville ad Storstrømsbroen, da en langsomt kørende mejetærsker blokerede hele broen.[1][3][4] I oktober blev de stjålne genstande udstillet igen.[5] Tyvene modtog en dom på to års fængsel i januar 2018.[6]

ReferencerRediger

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger