Storstrømsbroen

bro mellem Orehoved på Falster og Masnedø

Storstrømsbroen forbinder OrehovedFalster med Masnedø, som via Masnedsundbroen har forbindelse til Sjælland.

Storstrømsbroen
Storstrøm over harbour.jpg
Storstrømsbroen
Officielt navn Storstrømsbroen
Bærer 2 spor + 1 jernbanespor
Krydser Storstrømmen
Sted Masnedø-Falster
Karakteristika
Design Buebro
Total længde 3.199 m
Bredde 9 m
Største spænd 136 m
Gennemsejlings-
højde
26 m
Historie
Designer(e) Guy Maunsell, Anker Engelund
Åbningsdato 26. september 1937

Nuværende broRediger

En fast baneforbindelse havde været undersøgt siden 1887, men en lavbro forkastedes i 1910 fordi den ville genere søfarten (15.000 skibe/år i 1936). Biltrafikken voksede tilstrækkeligt til at også vejforbindelse måtte inkluderes, og en benzinafgift på 1 øre/l blev indført for at spare penge sammen til projektet, som blev vedtaget og påbegyndt i 1933.[1]

Broen, som er 3.199 m lang og 9 m bred, er projekteret af Anker Engelund og udført af Dorman, Long & Co. (som medfinansierede projektet) ved Guy Maunsell og med Poul Middelboe som ledende ingeniør. Christiani & Nielsen stod for broens betonkonstruktioner og jordundersøgelser. Det længste spænd er 136 m og den maksimale gennemsejlingshøjde er 26 m; højere skibe må bruge klapbroen i Masnedsund ved siden af. Der er brugt 120.000 m3 beton, 20.000 t jern og dertil 5.000 t spunsjern, og flyttet 2 mio m3 jord. Samlet pris omkring 35 mio kr.[1]

Den fører en to-sporet vej og en enkeltsporet jernbane over Storstrømmen.

Indvielsen blev foretaget af kong Christian 10. og fandt sted d. 26. september 1937, hans fødselsdag. Den afløste en tidligere jernbanefærgerute Masnedø-Orehoved. Indtil Farøbroernes åbning i 1985 var den en del af hovedvejen mellem København og Gedser.

Jernbanen fører regional trafik over Storstrømmen. Fra køreplanen 2019 er internationale tog mellem København og Hamborg permanent omlagt til at køre over Storebælt, Fyn og Jylland i stedet for. På grund af færgefarten over Femern Bælt, hastighedsopgraderinger og nyt dobbeltspor i Sydjylland, er turen over Storebælt cirka 17 minutter kortere (København-Hamborg) end med færgen Rødby-Puttgarden. Desuden er der elektrificeret hele vejen via Storebælt.

Af samme årsager kører de interskandinaviske godstog (Sverige-Tyskland) fra åbningen af Storebæltsforbindelsen (1997) også via Fyn og Jylland, i stedet for via Storstrømsbroen

Storstrømsbroen ligger øst for Orehoved og cirka 1.5 kilometer fra Vordingborg.

Kommende broRediger

Da der er konstateret alvorlige skader på Storstrømsbroen, og den har en begrænset kapacitet til at kunne afvikle togtrafikken efter åbning af Femern Bælt-forbindelsen, har Folketinget vedtaget at bygge en ny bro vest for den nuværende og rive denne ned, når den nye bro står færdig.

På den nye bro kan passagertog køre op til 200 km/t, mod max. 100 km/t på den gamle bro. To skarpe kurver for jernbanen på Masnedø rettes ud. Den nye bro får dobbeltsporet og elektrificeret jernbane, cykelsti, fortov og en bred landevej til max. hastighed 80 km/t.

Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023 og skal bygges af et italiensk joint venture bestående af Itinera, Condotte og Grandi Lavori Fincosit, som skal bygge broen for den danske stat. [2]

Den bygges som en kunstig skråstagsbro, hvor stagene bidrager til broens stabilitet, men ikke er nødvendige for at holde broen oppe. Den får en enkelt pylon med stagene opsat symmetrisk over pylonen i en enkelt række opsat mellem jernbanen og vejbanen.

Tidligere transportminister Henrik Dam Kristensen har betegnet forbindelsen over Storstrømmen som "meget vigtig i forhold til Femern Bælt-projektet".[3] Regeringen har afsat 3,9 milliarder til en ny Storstrømsbro i forslaget til finansloven 2013.[4] Det bliver det danske selskab COWI, der skal stå for projekteringen af den nye bro. Broen får en tosporet landevej, en elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, hvilket vil forstærke jernbanenettet mellem København og Tyskland.

Projektet blev sat på standby i oktober 2015, da Femern Bælt-forbindelsen bliver forsinket.[5]

Fagbladet 3F afslørede i december 2017, at to af de tre firmaer (Condotte og Grandi Lavori Fincosit) var involveret i en stor korruptionssag i Italien.[6] Det fik Folketingets transportudvalg til at udsætte underskrivelsen af kontrakten med det italiensk konsortium indtil kammeradvokaten havde undersøgt forholdene. Kammeradvokatens undersøgelse viste, at reglerne var overholdt i udbuddet, men der blev indført en annullereringsklausul i kontrakten. Rapporten viste dog også, at det ene af firmaerne, Condotte, var ved at gå konkurs.[7]

27. september 2018 blev første spadestik til broen taget.

Broen vil blive Danmarks 3. længste bro, efter de to Storebæltsbroer, hvis Øresundsbroen der hovedsageligt ligger i Sverige, ikke tages i betragtning.

Det er planen at 1/3-del af de gennemgående godstog igen skal køre via Storstrømsbroen når Femernforbindelsen åbner. Når Tyskland har udvidet jernbanen til Puttgarden, hvilket de har forpligtiget sig til i kontrakten med Danmark om Femernforbindelsen, senest 7 år efter åbningen af den faste forbindelse, skal alle gennemgående godstog igen omlægges til Storstrømsbroen og dermed Fugleflugtslinien. Fugleflugtslinien er cirka 160 km. kortere (København-Hamborg) end omvejen via Storebælt, Fyn og Jylland.

GalleriRediger

ReferencerRediger

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 54°57′58″N 11°53′05″Ø / 54.966011°N 11.884756°Ø / 54.966011; 11.884756