Hissmofors

by i Krokom Kommune, Sverige

Hissmofors er et byområde øst for Indalsälven og syd for det centrale Krokom i Krokoms kommun i Jämtlands län i Sverige. Frem til 2015 blev området betragtet som en del af byområdet Krokom.

Hissmofors
Overblik
Land Sverige Sverige
Landskab Jämtland
Län Jämtlands län
Kommune Krokoms kommun
Postnr. 835 32 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 298[1] (2020)
 - Areal 110 hektar (2018)[1]
 - Befolknings­tæthed 2,709 indb. pr. hektar
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Oversigtskort

Historie redigér

 
Folkets hus

I Hissmofors, som ligger ved Hissmoforsen (Indalsälven), blev der i slutningen af 1800-tallet bygget et vandkraftværk, en massefabrik og et savværk. Omkring disse industrier voksede en bebyggelse op.

De store forandringer startede i 1963, da det gamle industrifirma Hissmofors AB blev opkøbt af skovindustrikoncernen NCB. Kraftværket blev solgt til ÖEAB, det nuværende Jämtkraft AB. Da NCB nedlagde sulfitfabrikken i 1978, begyndte skuespilleren Allan Edwall (1924-1997), som var født i Hissmofors,[2] at engagere sig i bebyggelsens overlevelse. Blandt andet var han med til at redde Folkets hus, som ellers risikerede at blive revet ned. I dag er bygningen renoveret og udpeget som byggnadsminne.

Savværket og høvleriet er stadigvæk i drift, og havde i 2006 omkring 50 ansatte. Camforegruppen ejede savværket i over 20 år, men efter at det i 2004 blev opkøbt af et datterselskab af Skogsägarna Norrskog ekonomisk förening, indgår det nu i Norrskog Wood Products AB. Omsætningen i 2005 var 260 mio. SEK.[3]

Hissmofors ligger ved jernbanen mellem Östersund og Storlien, og fungerede fra 1938 til 2. maj 1966 som jernbanestation.

Referencer redigér

  1. ^ a b "Statistiska tätorter 2018 – befolkning, landareal, befolkningstäthet". Arkiveret fra originalen den 11. juli 2021. Hentet 7. februar 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  2. ^ Allan Edwall. gravsted.dk. Hentet 7. februar 2022.
  3. ^ Monica Bergström (19. august 2006). "Nu producerar hyvleriet för fullt igen". Östersunds-Posten (svensk).