Humanitær intervention

Humanitær intervention, er én eller flere staters indgriben med væbnet magt i en intern konflikt i et andet land med det formål at forhindre folkedrab og tilsidesættelse af internationale love. Humanitære interventioner har fundet sted med og uden FN-mandat.

Historie

redigér
 
De bulgarske martyrer, maleri af den russiske maler Konstantin Makovsky, der forestiller voldtægten af to bulgarske kvinder foretaget af bashi-bazouker fra det Osmanniske Rige. Maleriet blev offentliggjort kort efter at bulgarernes opstand mod Osmannerne var blevet knust. Billedet vakte forargelse og var medvirkende til at vinde offentlig opbakning til den efterfølgende Russisk-tyrkiske krig (1877-1878), der blev erklæret for (bl.a.) at befri bulgarerne fra Osmannernes herredømme.

Væsentlige milepæle i forbindelse med humanitær intervention:

Tilbage i det 17. århundrede og 18. århundrede foreslog den hollandske jurist Hugo Grotius og schweizeren Emerich de Vattel oplægget til international lov omfattende humanitær intervention (begrebet var ikke kendt på dette tidspunkt).

Den engelske prime minister William Ewart Gladstone sikrede sig parlamentarisk godkendelse for humanitær intervention, ved at sende krigsskibe til Bulgarien, sidst i det 19. århundrede, for at beskytte de kristne mod overgreb og folkedrab fra de tyrkiske besættere.

I 1898 erklærede USA krig mod Spanien, angiveligt på grundlag af uhørte grusomheder mod befolkningen på Cuba.

Humanitære interventioner i nyere tid

redigér

FN/ NATO

redigér

Senest har FN/ NATO anvendt begrebet humanitær intervention ved aktioner i:

Se også

redigér

Ekstern henvisning

redigér